Om under en måned er vi at finde på Hærvejen i Jylland, hvor der venter os en uges vandretur. I sidste uge var vi på tur sammen med det vennepar og deres børn, som vi skal vandre med. Det var en slags testtur, for at alle mand kunne prøve at gå med vandresko- og rygsæk inden det rigtigt gælder. Vi er fire voksne, fire teenagere og tre børn der skal afsted. Og vandretur er nyt for størstedelen af turens deltagere. Ja, allerede her kan man få lidt fugtige håndflader ved tanken, men jeg fortæller mig selv at det nok skal gå. Og jeg er da også af den overbevisning, at hvis vi som voksne har styr på tingene, så smitter roen af på børn såvel som teenagere. For de kan nok være lige dele forvirrede- og frustrerede, når det hele bliver lidt hårdt.Der var bred enighed om, at en testtur kunne være godt, så den har været planlagt i flere måneder. Vi mødtes lørdag morgen, kørte til det udvalgte startsted og satte bilerne for så at traske på grussti langs Fjordstien. En lille kilometer her og så nåede vi til det rekreative område, hvor vi skulle finde shelters booket til overnatning. I alt blev det til små 5 km vandring, hvilket jo ikke er i nærheden af, hvad der venter os i Jylland. Her skal vi gennemsnitligt gå 15 km om dagen.
Fremme på pladsen fik vi fundet lidt brænde, startet bål gennem en lille konkurrence, hvor jeg satte de andre sammen i hold to og to og gav dem hver to tændstikker og beskeden om at tænde bål uden hjælpemidler. De små bål blev sidenhen til ét stort og vi fik herpå bagt snobrød til frokost.
Madlavning og praktiske opgaver var noget af det vi fik en smagsprøve på, og jeg er overbevist om, at vi alle er kommet hjem fra turen med lidt ekstra viden og ballast ift. det der venter.
Hver især gjorde vi os ligeledes nogle personlige erfaringer, såsom at der skal lidt flere kilometer i ben og vandresko inden turen, at rygsækken skal pakkes anderledes, at vandflasken skal være let tilgængelig o.lign. Og så var der fælles erfaringer som f.eks. at skulle have en ekstra trangia med, hvis madlavning til 11 personer ikke skal være surt show. (Vi havde to med på testturen). Derudover at vabelplaster er godt, at det kunne være hyggeligt med et kortspil og at der skal være rigeligt af små snacks klar til at stille den lille sult, både når der er ventetid på mad og når det bliver udfordrende at vandre.For mit og D’s vedkommende, fik vi også nogle gode erfaringer ift. at have Vilja med. Her kan bl.a. nævnes at der skal være tøj indenfor rækkevidde, til den af os, der har tjansen, hvis hun siger noget om natten; at der også skal være Vilja-venlige snacks/alternativer og at en (eller flere) former for underholdning i klapvognen, kan være en god ting.
Derudover er D “bekymret” for at Vilja vil vågne om natten og forstyrre andre (hvis der overnatter andre grupper de samme steder som os). Det er dog slet ikke en bekymring hos mig, da jeg ved at det kan være en del af, at have børn… og det har mange andre end os prøvet. Der skal være plads til alle og her tæller også børn, der har opvågninger i løbet af natten. Her taler D’s samvittighed vidst bare anderledes end min.
Endvidere må vi huske os selv på, at turen indeholder uendeligt mange uforudsigeligheder og at det nok fylder endnu mere i en lille bitte Vilja krop, end i vores. Vi kan ikke fortælle hende, hvorfor vi synes det er en helt fantastisk ide, at vandre rundt med fuld oppakning i Jylland og sove i shelter og bivuak. Alt er ukendt og nyt og vi kan ikke gøre andet end selv at finde os til rette i og ved omstændighederne – lade hende se og vide at vi er rolige, har det sjovt og hygger os. Og at hun kan være helt tryg ved tingenes tilstand, for vi er der jo sammen med hende.
Testturen fik mig dog til at genoverveje om det er den rette beslutning, at vi tager klapvogn med til Vilja. Fordelen ved i stedet at tage barnevogn med er, at hun kender- og er vant til at sove i den. Det kunne måske betyde rolige og trygge nætter for hendes vedkommende, fremfor at blive lagt i sovepose i et shelter. Med barnevognen ville vi kunne tage kassen af og sætte ind i shelter eller bivuak. Men barnvognen er knap så terrængående som klapvognen og så er den væsentligt tungere… det skal vidst lige gennemtænkes en gang eller to mere.
Udover disse tanker og nye erfaringer har jeg (selvfølgelig) lavet lidt lister til mig selv. Der er meget at holde styr på forud for sådan en tur, både hvad angår fælles,- personligt- og Vilja-grej. Jeg har derfor en huskeliste til hver af de tre punkter. Og efter sidste weekend kom der lidt ekstra punkter på hver liste. F.eks var D ved at blive sindssyg af at sove uden hovedpude og jeg manglede en lygte.
Indtil videre har grejet indtaget vores bryggers, men når vi nærmer os endnu mere, forestiller jeg mig at indtage den ene ende af vores 3 meter lange spisebord og lægge alt hvad der skal pakkes, op der.
Når vi når så lagt, skal jeg nok dele pakning- og lister med jer. Måske der er andre der skal ud at vandre med en lille størrelse eller familien?
Det kribler allerede i fødderne efter at skulle på eventyr!
