Nyttehaven #1

Ikke nok med at jeg er flyttet ind i et hus som jeg har købt sammen med D, er blevet mor til Vilja og er blevet hjemmegående… ja, så skulle vi altså også have en nyttehave.
Vi skrev os på venteliste i vinters og lige da foråret skulle til at hilse på, blev vi ringet op og tilbudt en have. Vores helt egen nyttehave. Nummer 52.
Det er ikke fordi vi mangler noget at lave, eller mangler en have at passe; men vi vil så gerne dyrke selv og se ting vi passer, sår og planter bære frugt. En nyttehave var simpelthen lige noget for os!

Haven herhjemme skal være med plads til grill, terrasse til at nyde morgenmaden på, lidt træer med frugt, biobed og oaser der giver forskellige rum i haven. Nogle gode rammer for udeleg og hygge omkring bålfad med plads til snobrød og skumfiduser, en fryd for øjet med smukke farver og små krible-krable dyr.
Nyttehaven derimod skal udgøre vores nye sted at hente særligt grønt, bær og des lige. Det skal være her vi bruger formiddage på at så frø, grave, vande og passe og pleje. Her vi skal ned om eftermiddagen, inden der skal laves aftensmad, for at hente grøntsager til dagens menu og hente friske bær til dessert, topping på morgenmaden og snakcs til madpakkerne. Det skal være her vi taler om “fra jord til bord” og tager Vilja med i alle de processer, der er når man har en sådan have. Det er her vi sammen kan lære om, hvad det rent faktisk kræver “at få mad på bordet”.

Mulighederne er pludselig (dejligt) mange, og det havde været noget helt andet, hvis vi skulle finde plads til lige så mange gode ting at dyrke i haven herhjemme. Det ville ende med at vi skulle indgå en slags kompromis med os selv, i forhold til at opveje “hvor meget terrasse” vs. “hvor mange forskellige grøntsager” osv. Det er der ingen grænser for nu.
Vi regner med at skulle have et æbletræ eller to i haven herhjemme og derudover vil vi også plante nogle krydderurter, men alt derudover er på nyttehave-listen.

Vi har overtaget en have der har stået til i en del år on/off og derfor har vi haft lidt forarbejde at tage fat på, før vi overhovedet kan begynde at tænke over hvad der er plads til og hvor.
Der er nogle få ting der er bevaret og som vi vil give en chance denne og måske næste sæson. Bl.a. var der et tilgroet jordbærbed, som jeg knoklede med det meste af lørdagen, for at rode bod på. Vi kan lige så godt se om det er noget værd, inden vi overvejer at droppe det. Som det er at se på billederne, var det ikke så lidt der skulle væk, så jeg håber det er arbejdet værd og at mig og Vilja kan plukke lidt jordbær herfra senere på sæsonen.

Derudover er der et fint kirsebærtræ, som trives samt lidt forskellige bærbuske, som vi også i første omgang har prøvet at give lidt plads og luft, for at se om de er værd at samle på.
Resten af haven krævede en kærlig klutivator-hånd, en rive, sortering og en masse ukrudtsrydning.

Således så det ud da vi startede lørdag formiddag. Og på næste billede hvordan det så ud, da vi tog hjem i går eftermiddags. Utallige arbejdstimer og trillebørlæs senere.

Nu er vi altså i gang.
I aftes sad vi med blyant, farver og D’s målestokslineal (som han er meget glad for, hvorfor jeg nævner den her) og tegnede nyttehaven med vores planer, ønsker og ideer.
Haven måler 10×20 meter og der må bygges 8 kvm skur og 4 kvm veranda, så det skulle vi også have med i overvejelserne.
Næste step er at fjerne de sidste bunker på billedet ovenfor, og så ellers få lavet en indgang til haven, en sti af natursten hele vejen igennem den og få inddelt jorden i nogle felter, som vi kan dele op til de forskellige plantefamilier vi skal så.
Det er vidst ikke kun i mine fingre det kribler, for D spurgte da i aftes, om vi så lige skulle tage et lille smut forbi, når han kommer hjem fra arbejde i dag.

Jeg behøver vel næsten ikke at fortælle, at Vilja er i himlen dernede. Jord at rode i og fri leg på den kæmpe plæne, der ligger lige ud for vores have. I går var hun med i trillebøren på alle de læs jeg kørte over i kompostbunken – sikken glæde. Efter en times tid med det, fik hun lidt mad og så en lur på et par timer, mens vi knoklede videre. Det spillede bare.
Åh, hvor jeg glæder mig til endnu mere nyttehave! Følg endelig med her, i hvad jeg tænker bliver en føljeton af indlæg, om vores projekt med at skabe en fantastisk nyttehave.

Der sker store ting i vores lille familie

De seneste 14 dage har været vilde. Vi har haft ekstra tid sammen fordi D havde fri i dagene op til- og hele påsken. Derfor tog vi alvorsbriller på og kiggede hinanden dybt i øjnene. Var det nu vi begge havde tiden og overskuddet? JA.
Med over en uges fri for D’s vedkommende kunne timingen ikke være bedre. Og jeg har længe været desperat for, at noget skulle ske, men ikke helt vidst hvordan jeg skulle tage sagen i egen hånd. Nu var det nu og vi var begge klar til kamp.
Vilja fyldte et år for knap en måned siden, jeg har været træt af- og utilpas ved at amme i nærmest lige så længe og nu var det tid til at det skulle være slut. Ikke mere amning om natten, og ikke noget med en tår hist og her i løbet af dagen.
Vi lagde en plan som lød på at D i hele sin ferie skulle have natte-tjansen, hvilket betød at babyalarmen (ja, den bruger vi om natten, da vi har to plan og Vilja sover ovenpå) lå på hans natbord og ikke mit. Hvis hun sagde noget, var det ham der skulle op til hende og jeg skulle kun hjælpe i yderste “nødstilfælde”.
Vi var begge klar til nogle hårde nætter, da Vilja hver nat er blevet ammet min. 1 gang i maaange måneder. Ja, da hun var mindre var det selvfølgelig flere gange. Dernæst er amning jo en tryghed og særligt derfor var jeg spændt på, hvordan det hele skulle spænde an. En reaktion måtte der jo komme?

D var klar og ganske rolig og jeg var lettet over, at det var nu vi virkelig skulle “gøre noget”. Sammen.
Jeg har ikke haft en eneste bekymring om, hvordan det skulle gå, for jeg ved hvor glad for og tryg Vilja er ved ham – derfor ingen kvaler i den dur.
Men hvordan skulle det gå? Ville hun skrige på mad den halve nat? Kalde på mig? Holde sig vågen pga. sult?
Nogle ting er altså bare lidt svære, når ens barn ikke har noget rigtigt sprog endnu.

For at det ikke skulle blive mere kold-tyrker-agtigt end højst nødvendigt, valgte vi til at starte med, at holde fast i putteamningen – altså den stund vi har, lige inden Vilja puttes. Dog rykkede vi den til stuen i stedet for hendes værelse, for at adskille søvn og amning. Det blev derfor sådan, at jeg gjorde hende natklar og ammede hende, hvorefter D overtog når hun skulle puttes og lægges i seng. Så var der hverken en mor eller en mælkebar der kunne friste der.

Og hvordan det gik?
Han har i snit brugt et kvarters tid, fra de går ind på værelset og til han kommer ud igen og Vilja sover.
Det var første succes! Putning uden at blive ammet på værelset og i stedet blive lagt i seng af far.

Den første nat sagde Vilja noget 3-4 gange, hvor D var oppe hos hende og synge en sang og hjælpe hende videre i søvnen. Vi havde gjort et glas vand klar, han kunne tilbyde hende, hvis hun søgte noget hos ham, men det blev aldrig aktuelt. Han brugte sjældent mere end 5-10 min., så var han tilbage i seng og Vilja sov så sødt. Og sådan gik det lidt op og ned hele påsken. Nogle gange var han oppe hos hende en enkelt gang, nogle nætter fire gange, men hun var aldrig ked, utrøstelig eller sulten. Det kan derfor lige så godt være alt andet end den pludseligt manglende mælkebar, der var årsag til hendes kald om natten.

Som dagene gik, åndede vi mere og mere lettet op. Vilja tog forandringerne med den største ro og accept og vi er begge overraskede over påskens projekt. Desuden er appetitten i løbet af dagen, blevet meget større hos hende og det virker også som om, at hun får spist mere til aftensmaden end ellers.

Nu er vi ved at samle os og gøre klar til næste og sidste etape. At droppe putteamningen inden hun skal sove. Vi har talt om at gøre det i næste weekend, så vi mere eller mindre er i mål med nætterne uden mad, hvilket jeg synes går rigtig godt.
D startede på arbejde i tirsdags, så fra mandag aften overtog jeg igen natte-tjansen og det er gået ganske roligt. Vilja søger ikke efter mad hos mig og accepterer som med D, at jeg synger en sang for hende og hjælper hende videre i søvnen.
Vi krydser for at det bliver ved og at Vilja vil få nogle bedre nætter uden (for mange) opvågninger, som jeg mistænker har skyldtes at det var hyggeligt lige at komme op til mor og få lidt mælk.

Jeg nyder allerede at have min krop mere eller mindre for mig selv, pånær ved puttetid. Men det fungerer godt, så længe at ved det kun er der amningen skal foregå. Jeg kender omfanget og det har lettet mange følelser i mig. Som jeg ellers oplever en del mødre berette, så er denne beslutning ikke beslægtet med et savn eller svære følelser for mit vedkommende. Alt jeg føler er lettelse og gud, hvor er det skønt!

PS. Efter at skrevet dette indlæg sad jeg og scrollede lidt i min kamerarulle, for at finde et billede eller to der passende kunne bruges til ovenstående skriv. Men jeg ejer ikke et eneste billede af mig der ammer Vilja. Det bekræfter meget godt, at jeg aldrig har været fan af dette, så derfor har jeg i stedet en masse billeder af en glad baby efter amning. Lige som billedet ovenfor, hvor Vilja var en lille 4-måneders baby, der blot levede af mælk. Åh hun var også sød dengang.

Vores hverdage i covid-tid

Det er efterhånden blevet en rutine at se et minimum af mennesker, have en kalender der er så tom at den er helt overflødig og gå lange ture i skoven, fordi der ikke er meget andet udendørs der kan lade sig gøre.
Vi tæller vel uge 3 i et “lukket” Danmark og jeg kan mærke det allermest på mit savn til de aktiviteter Vilja og mig havde for vane at bruge tid på.

Vi fik lige nøjagtig taget hul på hjemmepasningslivet, da Danmark lukkede ned. Det betød farvel til legegrupper, biblioteksbesøg, gymnastik og legeaftaler. Vi klarer den, bevares. Og faktisk har jeg ikke den mindste grund til at klage min nød, derfor ærgrer jeg mig blot en smule.
Vi er raske, har hinanden og det går godt. Vejret er skønt det meste af tiden og Vilja er den hyggeligste corona-makker jeg kunne ønske mig.
Ingen tvivl om at der er stor forskel på hverdagen før og nu. Derfor tænkte jeg at give et indblik i vores liv her midt i krisetiden.

7.00-8.00
Vilja vågner og vi synger godmorgen sang og kommer i tøjet. Jeg husker ikke hvordan det opstod, men nu er det blevet en vane, at vi hver morgen synger sangen “Godmorgen, sol” (det er den med tisse på en tissemyre, hvis I kender den fra barndommen)

8.00-10.00
Vi spiser morgenmad og morgendanser.
Leger i spisestuen og kigger i bøger.
Når Vilja begynder at klø i øjnene gør jeg hende klar til formiddagslur i barnevognen.10.00-12.00
Vilja tager gerne et par timers lur (nogle gange 3(!)) i barnevognen og imens klarer jeg praktiske ting, hængepartier og holder mine skriv ved lige herinde.

12.00-14.30
Vilja putter gerne hos mig et godt stykke tid efter hun er vågnet, hvorefter hun får lov at lege lidt på gulvet i spisestuen, mens jeg gør hendes frokost klar.
Når hun har fået lidt at spise går vi gerne en tur eller leger på græsset i haven. I hvert fald noget der indebærer frisk luft. Det nyder vi begge godt af, især i disse dage hvor solen viser sig dagligt.
14.30-16.30
Igen sover Vilja gerne en lur på 2-3 timer.

16.30-19.00
Frisk og veludhvilet er hun klar til leg og i mellemtiden er D som regel kommet hjem. Derfor endnu større glæde ved at vågne. De leger typisk sammen mens jeg laver aftensmad klar. Vilja får sommetider lidt frugt og grønt, når der er pause i legen.
Når vi har spist går den ene af os med ind på Viljas værelse og leger indtil hun begynder at vise tegn på træthed. Den anden rydder op i og ordner køkkenet, smører måske en madpakke.
Når øjenene klør gør vi Vilja klar til natten og putter hende derefter på sit værelse.Og sådan tager den ene dag så den anden. Vi mødes sommetider med en veninde eller lignende og går tur sammen eller drikker kaffe udendørs med naboer og genboer. Men vi har mere eller mindre afskåret os fra kontakten til andre. Og prøver på – og øver os stadig i, bare at være “os”.

Alle ovenstående tidspunkter er selvfølgelig blot for at give et indblik, det varierer naturligvis fra dag til dag. Men giver et overordnet billede.

Hvordan hænger jeres hverdag sammen og hvad holder jer oppe for tiden?

Sådan sparer vi penge og gør hverdagen lettere

Vi har en særligt god vane herhjemme, som jeg står i spidsen for. Det har været en vane siden jeg gik på barsel for lidt over et år siden, og vi (jeg) har holdt fast i den uden nogle betydelige afvigelser.
Hvem elsker ikke gode vaner, som tilmed kan gøre godt i pengepungen?

Hver søndag bruger jeg en times tid på at lave madplan til den kommende uge og derefter indkøbsliste hertil. Da vi startede med dette var “reglen” at når vi handlede, var det kun ting der stod på listen hjemmefra, som vi “måtte” købe. Det betød at diverse fristelser bare kunne komme an – for havde de ikke stået på sedlen hjemmefra, skulle de ikke ned i vognen. Impulskøb var pludselig ikke en ting og et indkøb blev kun dyrt eller tosset, hvis ikke vi havde en seddel. Smart.

Efter vi flyttede ind i det nye hus, toppede jeg ovenstående med endnu en gammel vane, som blev fundet frem igen. Noget jeg også gjorde i det gamle hus, men som ikke gav mening da vi boede midlertidigt i husvogn.
Dagligvareindkøb online.
Vi plejede at bruge Nemlig.com, men er generelt ret store fan af Coop herhjemme; det var derfor til min store glæde, da jeg fandt ud af, at de nu også tilbød dagligvareindkøb online. Jeg lagde hurtigt nemlig.com på hylden og startede med at bestille fra coopMad.

Jeg bestiller med én dags varsel, og betaler typisk 15,- for levering og emballage. Bestiller man flere dage i forvejen, kan dette beløb komme helt ned på 9,- så vidt jeg husker. Anyways.
Jeg betaler med glæde 15,- for at have klaret alle mine indkøb online – og for næste dag at stå i hoveddøren og tage imod, når det hele bliver leveret til mig.

Til min store ærgrelse har jeg ikke noget statistik over, hvor mange penge dette sparer os for om måneden. Men jeg ved at det er betydeligt dyrere at handle dagligt eller flere gange ugentligt, fremfor at planlægge. Og udover at det kan mærkes på pengepungen, så kan det også ses på den mængde mad vi smider ud. Det er reduceret betydeligt, og vi får brugt hvad vi har, fordi det som regel er købt til flere formål (retter).

I sidste uge var denne kage på indkøbslisten, da jeg hver uge også køber ind til en “ugens snack”. Det er som regel noget bagværk af en eller anden art – jeg elsker jo at bage!

En anden kæmpe fordel ved planlægning er variation! Det faktum at jeg bruger tid på at planlægge, betyder også at der er tid til at finde inspiration til nye retter. Jeg tager kogebogsbunken frem og lader mig inspirere, samtidig med at jeg også kigger på en række madblogs. På denne måde kommer vi udover den for mange, nok velkendte rutine med at køre de samme 10-15 retter igennem igen og igen. Og det er altså så dejligt. Jeg nyder at eksperimentere og prøve nyt og på denne måde opnås det flere gange om ugen.
Jeg planlægger sjældent hvilken dag vi skal have hvad – til gengæld laver jeg en “ugens retter” som jeg sætter på opslagstavlen og så ser jeg dag for dag, hvad jeg har lyst til at lave. Kun i nogle tilfælde kan jeg være begrænset af, at der f.eks. er noget fisk der skal bruges inden en bestemt dag – men der er stadig stor frihed i at gøre det på denne måde synes jeg.

Hermed er mit bedste hverdagstip givet videre – planlæg ugens mad og lav 1 indkøbsliste. Se om I kan klare jer uden yderligere indkøb og I vil uden tvivl spare penge og tid! Det kan muligvis virke uoverskueligt i starten, at skulle have styr på alt det om søndagen. Men tænk i stedet på, at du så ikke skal tage stilling til det i løbet af ugen.

Laver I madplan og hvis ja, hvilke fordele oplever I ved det?

Endelig ovenpå igen

PUHA.

Siden vi sidst skrev mandag i kalenderen er der sket lidt af hvert herhjemme. Samtidig med at vi havde nogle hyggelige stunder i weekenden, var starten på sidste uge, én jeg helst ikke tænker for meget tilbage på.
Mandag aften og nat blev vi nemlig alle (pånær Vilja) ramt af madforgiftning herhjemme. Øv for en omgang.
Jeg var den der var hårdest ramt – og jeg har aldrig prøvet lignende. Først onsdag kom jeg til hægterne igen, og der både råbte køleskabet på at blive fyldt, og vasketøjet på at blive vasket. Alt havde stået fuldstændig stille. Jeg erindrer ikke, hvornår jeg sidst har været så skidt. Heldigvis havde D ferie og var god til at træde til og være der for Vilja. Åh, hvor var jeg lykkelig for al hans hjælp!

Vi måtte desværre melde afbud til salmesang om onsdagen, og torsdag var jeg ved at være mere end klar til, at der skulle ske noget igen. Vi fik besøg af en sød veninde og gik en tur i solskinsvejret.
Fredag var gymnastik aflyst grundet ferie, så vi mødtes med Viljas ven fra mødregruppen (og min veninde) til en kop varmt på den lokale café.
På vej hjem sugede jeg solens stråler til mig og nød at være ude. Det gjorde Vilja også.

Og så har vi ellers haft en hyggelig og effektiv weekend.
I dag har vi taget godt hul på en ny uge – om end jeg stadig skrænter lidt med hoste, så føles det som ingenting, sammenlignet med den tilstand jeg var i for en uge siden.

Resten af ugen er fuld af gode planer – hvor føles det skønt sådan at glæde sig til hver eneste dag, fordi det ikke kunne give bedre mening, at gøre det jeg gør <3