I dag har vi brugt formiddagen på at plukke æbler. En hyggelig aktivitet som Vilja var helt med på- og engageret i.
Så er det blevet “rigtigt” efterår, når det er æbletid.
Vi er så heldige at Viljas gudmor har de absolut sødeste forældre, der har givet os lov til at komme og gå på rov i deres æbleplantage.

Vi har plukket en god portion og nu glæder jeg mig til, at vi resten af ugen kan fylde køkkenet med æbler og projekter. Jeg har nogle klassiske go-to opskrifter med æbler, men har også fundet nogle nye opskrifter der skal afprøves i år.
Derudover har vi allerede fået at vide, at vi endelig må komme igen… og skulle vi gøre det, forestiller jeg mig at det bliver med det udgangspunkt, at vi så skal forbi mosteriet. Der kan æbler nemlig byttes for most – dét er altså lækkert.

Det har været en skøn mandag. Som udover æblerov også har budt på vasketøj, tur på løbehjul og fælles madlavning, inden Vilja blev puttet kl. 18. I dag var nemlig endnu en dag uden lur. På trods af det, har hun klaret dagen rigtig flot og vi har fået den bedste start på ugen.
Jeg føler mig så priviligeret, at have al den tid sammen med Vilja og nogle dage fylder de følelser mere end andre. I dag fylder de og uden at vide hvorfor, føler jeg også at jeg har gået og husket mig selv på, at jeg er heldig. Det er nok bare et tegn på, at jeg nogle dage skal nive mig selv lidt hårdere i armen, for at huske at det her er nu. At jeg faktisk er sammen med Vilja og at det er lige præcis dét, der gør mig lykkelig.

Den sidste uges tid er vores ellers velkendte hverdag vendt fuldstændig på hovedet.
Der var fire dage i sidste uge, hvor Vilja ikke sov sin middagslur. Og når man (ja, fordi jeg jo er førstegangsmor) aldrig har prøvet andet end at leve efter lur-tider; så er det altså en forandring af kaliber.

Først var der så mange lure, at det var fjollet at tælle. Det var dengang hun var spæd. Så begyndte der at opstå et system; tre lure på en dag. Så blev det to. Og da hun fyldte 1 år, var vi nede på én lur. Den vi har holdt fast i indtil nu. Den lur, der er udgangspunktet for det meste af min planlægning.
Jeg har en veninde med fire børn; og når vi snakker om lur og planlægning og timing, synes hun vidst tit at jeg tager det for ilde op. At jeg har gjort et for stort nummer ud af, at gøre så mange ting med udgagspunkt i Viljas middagslur.
“Hvis vi skal det, kan vi være der i to timer. Og vi skal senest køre igen 11.30, for at nå hjem til lur. Vi kan før kl. 12 eller efter kl. 15. Er det et sted, hvor jeg kan have barnevognen med; er der et sted med skygge, hvor jeg kan stille hende?”

Men jeg har altid sagt, at så længe jeg kun har Vilja, hvorfor så ikke tage de hensyn og forebehold der giver bedst mening for vores hverdag? Og middagsluren har været mere eller mindre hellig, da Vilja slet ikke har kunne hænge sammen om eftermiddagen, hvis ikke hun havde sovet sin lur. Man må sige, at der er andre boller på suppen nu.Jeg har svært ved at tro på, at vi er nået til middagslurens endeligt. Vilja er 2 1/2 år og jeg tror mere at det er reglen end undtagelsen at de fleste børn sover lur helt op til børnehavealderen og måske også i starten af børnehavetiden. Måske er Vilja bare ikke “de fleste”? Jeg kan jo ikke vide det; alt jeg kan gøre er at se på hende, fornemme, spørge og gøre mig nogle erfaringer.
Og det vigtigste for mig, er at det ikke er mig der “tager luren fra hende”; det er udelukkende noget vi skipper, hvis hun er med på og selv giver udtryk for, at det giver mening sådan.

I sidste uge skete der det, at jeg puttede hende i barnevognen som vanligt, men efter en times vandring og stadig store øjne hos Vilja, der bare lå og kiggede, spurgte jeg hende, om hun skulle sove.
“Vilja ikke træt mere”, svarede hun. Jeg har den seneste uge prøvet flere forskellige tilgange af. Andre spørgsmål, “putte” hende igen osv. Flere dage har jeg gået rundt i en time uden hun falder i søvn og da det under normale omstændigheder i gennemsnit har taget 15 minutter, er der noget der siger mig, at vi bevæger os i en anden retning.
Som med så meget andet i moderskabet er det måske bare en fase? Jeg venter spændt på at finde ud af det og stopper heller ikke med at prøve og/eller tilbyde Vilja sin lur endnu.

Jeg skal være ærlig og indrømme, at når jeg har tænkt på den dag, Vilja ville stoppe med at sove til middag, har det været med en frygt i tankerne.

Jeg har tænkt tanker som hvordan vi så skulle få vores hverdag til at hænge sammen ift. de ting jeg laver i Viljas lur, ift. forberedelse af aftensmad og meget mere. Jeg har slet ikke tænkt på alle de gode ting det bærer med sig. Nye muligheder for at være ude af huset, tage på tur uden at planlægge efter lur, være afsted uden barnevogn, lave længerevarende aktiviteter samt inddrage Vilja endnu mere (om muligt) i de ting jeg laver.Så selvom det vil kræve nytænkning fra min side og omprioritering af mine arbejdsopgaver og des lige, så ser jeg det som en fordel for det hjemmeliv og de drømme jeg har for netop dét.
Det er dog stadig noget jeg lige skal finde ud af og vænne mig til. For én ting er vores timer i løbet af dagen; noget andet er at Vilja i disse dage er putteklar kl. 18 grundet den manglende lur. Det betyder aftensmad ved 16.30-tiden, hvor Dennis ofte lige er kommet ind ad døren fra arbejde.

Alting kræver tilvænning, men jeg ved at det nok skal gå godt og jeg vil som den optimist jeg nu engang er, fokusere på de positive ting denne forandring bringer med sig. Om det så er nu eller på et senere tidspunkt.

I forrig uge, havde Vilja og mig den skønneste dag i Ådalen, hvor vi var på mikroeventyr.

Jeg har længe tænkt på at tage på en heldagstur, og netop tage f.eks. trangia med og lave noget mad på den. Vi har selvfølgelig været på mange dagsture, hvor det har været fint med en madpakke; men af og til, er det også sjovt at gøre noget mere eller noget andet.

Denne gang havde vi derfor pandekagedej med, til at bage på trangiaen. Og så var der selvfølgelig også kaffe, så jeg havde det, til når Vilja sov.

Vi elsker begge to, at være på tur og denne dag var ingen undtagelse. Som det jo er så skønt med børn, så behøver der ikke være meget mere end et par sten og en pind, så finder de på noget. Så Vilja lige dele hjalp mig med pandekagebagningen og hoppede rundt på sten og legede fangeleg.

Og som I nok har bemærket, så havde vi en veninde med. Derfor alle de fine billeder. Emma fra min tidligere mødregruppe tog nemlig med, for at sludre med mig, når Vilja sov og for at tage nogle billeder af os, når hun var vågen. Det var en fornøjelse og nu kan jeg glæde mig over alle de hyggelige billeder hun fangede af mig og Vilja. Det er meget besynderligt at se igennem, når jeg ikke er vant til at se vores interaktion med “fremmede” briller – det er godt nok noget andet, end fra eget perspektiv.

Vi må snart afsted med trangia igen. Jeg arbejder på højtryk, for at få D til at sige ja til en weekendovernatning i shelter et sted. Bare ham, mig og Vilja. Jeg ved ikke om jeg sælger idéen dårligt – for han er ikke ligefrem ved at falde bagover af begejstring. Det kunne være så hyggeligt med sådan en tur; og så vil jeg enormt gerne finde ud af, hvordan Vilja ville agere i det. Der er sket meget siden sidste sommer, hvor hun tog det i stiv arm, da vi sov i shelter på Hærvejen 6 dage i stræk.
Men jeg har besluttet mig for noget; hvis ikke D ender med at sige ja, så spørger jeg enten en veninde eller tager afsted alene med Vilja.
Hun kan lige så godt blive introduceret – for jeg elsker det og saster stærkt på, at vi skal gøre den slags flere gange om året i løbet af hendes barndom.

Hvis du er nysgerrig, deler Emma mange hverdags- og fotoprojekter på instagram – find hende her

Forrige uge blev min og Viljas ellers så velkendte hverdag i hinandens selskab brudt op og erstattet af noget helt andet. Jeg havde sagt ja, til at passe Viljas ven (og nu min venindes søn) frem til at han i dag skulle starte i vuggestue. Grundet jobstart havde de et hul på halvanden uge, hvor jeg så tilbød at hjælpe.

Det var enormt spændende og lærerigt og jeg så frem til at skulle have de to alene, planlægge aktiviteter for os og se deres interaktion fra afstand. Endvidere blev det en uge der satte mange tanker i gang i mig ift. hvad jeg vil på længere sigt og hvad jeg skal lave i takt med, at Vilja bliver ældre.

Hele ugen var vi hjemme hos Oliver, da han er så priviligeret at have en skøn have med legestativ og diverse køretøjer, hvilket vores have på ingen måde byder på endnu. (Vi bruger fortsat undskyldningen om, at vi er startet med indretningen indenfor og at haven er næste store projekt) Desuden synes jeg ogå selv, at det gav god mening at Vilja og mig kom til hans trygge rammer, hvilket ikke betød noget for Vilja, der havde mig med.

Ugen gik hurtigt og jeg var helt ærgerlig, da vi nåede fredag. Vilja havde vænnet sig til, at vi skulle ned til Oliver og spurgte hver dag, når vi spiste morgenmad “ned til Oliver?”.
Da jeg lørdag morgen sad med Vilja over morgenmaden og hun igen spurgte, fortalte jeg hende at det var weekend og at vi ikke skulle passe Oliver mere. “Seeeerrr” (senere), svarede hun så.

Vi startede ugen med regn og udeleg, tegninger og fangeleg. Tirsdag bagte vi boller i fællesskab og Oliver, der ikke havde meget erfaring med dej, var simpelthen så skøn at iagttage, da han første gang fik dejen i hænderne. Han trak det fra hinanden, duftede, mærkede og holdt dejen i strakt arm, indtil den af sig selv faldt på bordet og derved delte sig.
Vilja startede med at ælte og slå på dejen. Jeg havde fundet rosiner frem og fortalte at vi kunne lave bamseboller, ved at bruge rosinerne som næser og sætte små ører på bollerne. Den idé var der blandet opbakning til. Vilja og Oliver fik lavet deres eget bud på bamseboller og da de begge sov middagslur, færdiggjorde jeg dem jeg selv havde lavet, ved at tegne på dem med kakaoglasur.
De var så søde, da de vågnede og jeg viste dem resultatet af mine kreationer; Vilja har snakket om “bamsebotter” lige siden.
Og ja, Oliver elsker edderkopper, så sådan en var jeg jo også nødt til at lave 🙂I løbet af ugen nåede vi også en tur på stranden til stor glæde for begge børn. De kastede med sten, rodede i skum, undersøgte tang og fandt sten og muslinger vi skulle have med hjem.
Inden hjemturen fik de juice og nybagte bananpandekager, som vi havde lavet inden vi tog afsted.

Hjemme igen skulle vi bruge nogle af vores fund til at lave sanseflasker, som udover muslinger og sten også indeholdt glimmer og små Hama perler.Inden jeg fik set mig om, var det fredag og en hel uge gået.
En hyggelig, lærerig og givende uge, hvor jeg både fik muligheden for at se nye sider af Oliver og Vilja.

En uge hvor relationen mellem de to blev styrket på så mange parametre og en uge hvor jeg pludselig blev i tvivl hvorvidt jeg på længere sigt, skal lade det at passe børn, være “mit kald”.

Ikke at jeg kunne drømme om at arbejde i institution, men det at danne rammerne for og om sådan et lille fællesskab med 3-4 børn… det kunne jeg på en eller anden måde se mig selv i. Jeg skal være ærlig og sige, at det ikke er første gang at dén tanke har strejfet mig. Allerede da vi startede med at snakke hjemmepasning, havde D og jeg en snak om hvorvidt det skulle være for flere børn end Vilja.
Det er dog megt nemmere at forestille sig nu hvor jeg har fået en smagsprøve. For jeg ved godt, at én uge ikke er lig med hvordan det vil være, hvis det er det jeg laver.

Samtidig med at tankerne om en hverdag som hjemmepasser, dagpleje eller hvad vi skal kalde det er kommet til mig på ny, gik det også op for mig, hvad jeg så skal give afkald på.
For en uge var det intet problem. Men hvis det var sådan “for altid” (forstå mig ret, på længere sigt). Det vil betyde at jeg ikke “bare” kan tage i en hverdagstur til svømmehallen, biblioteket, eller som i dag, hvor Vilja og mig har haft besøg af en veninde og hendes søn… den slags vil ikke fungere i rammer hvor jeg også tager mig af, og har ansvaret for andres børn.
En meget stor del af vores hverdag (som dog har været en del på pause grundet corona) er at ses med veninder med børn, legeaftaler og se andre således at både Vilja og jeg har en gevinst herved. De vilkår vil også være væsentlig anderledes. Jeg ville aldrig tage 3-4 børn med på tur i ZOO; og at kunne netop det med Vilja, er noget af det jeg elsker mest ved den måde, vi har indrettet vores hverdag på.

Udover at det var en uge med mange nye erfaringer, var det også en uge, der i allerhøjeste grad understregede for mig, hvor meget jeg har Vilja med i løbet af dagen. Hvor mange små praktiske ting vi klarer sammen i løbet af en dag, og hvor meget der pludselig er at tage sig af, når vi 5 dage i træk var ude af huset i alle dagtimerne.
Normalt er rengøring, vasketøj og indkøb ting vi gør sammen i løbet af ugen. Og ingen af de ting kunne jeg klare med Vilja eller mens hun sov – det er vildt hvor stor en forskel det gjorde. Lad mig bare sige, at det er længe siden jeg har følt mig så bagud med vasketøjet, ha ha.

Jeg er mere end nogensinde i vildrede. For samtidig med, at jeg ved det kan give Vilja noget godt at indgå i et mere fastlåst fællesskab, som jeg kan sætte rammerne for, så er jeg heller ikke det mindste i tvivl om, at det er en kæmpe gave at have den hverdag vi har nu. Den frihed til at gøre som vi vil, når vi vil.

Jeg er endnu ikke klar til, at give afkald på det vi har. Men det har åbnet mine tanker for noget nyt, at jeg fik lov at holde en uges dagpleje for de to skønne <3

I efteråret tog vi fat på en ny del af personliggørelse og indretning i vores (hvad jeg stadig føler er “nye”) hus. Vi har boet her siden sommeren 2019, men er stadig i gang med at indrette os. Forstået på den måde, at vi fortsat (i nogle rum) mangler ting på væggene, de rigtige lamper osv.
Vi har ikke travlt, men samtidig er det nu også meget rart, hver gang der er en ny ting at sige “tjek” til.

Det var blevet tid til at få farve på nogle af væggene. Først bestilte vi maling til entre og den store væg der forbinder over- og underetage – husets største væg, da den følger trappen ned fra spisestue til stue og på sit højeste punkt er 5 meter.
Da vi havde fået malet dér så de andre vægge pludselig endnu mere hvide ud… så vi fortsatte projektet i flere af husets rum. Fuldstændig som havde vi aldrig lavet andet, brugte vi mange aftentimer på at søge pinterest tom for billeder af de farver vi overvejede at male. Og så bestilte vi rum for rum, for rum.

Mit første tip, hvis du skal male derhjemme er derfor også at søge på f.eks. Pinterest på den maling du overvejer. Vi har udelukkende malet med Jotun (mere herom senere) og der er tonsvis af billeder at finde af netop deres farver. Vi har på intet tidspunkt kigget på farvekort, men i stedet set på andres malerprojekter og er både blevet inspireret og klogere herigennem.

Tre steder i huset er vi endt med at male med kalkmaling, de øvrige steder har vi brugt almindelig vægmaling.

Nedenfor kommer billeder af alle de rum vi har malet, så I kan se farverne. Derudover har jeg også noteret farvekoder, hvis I skulle have lyst til at male med nogle af farverne.

På begge vores badeværelser har vi malet med farven Joutn lady pure color Laurbær – 8302
Det er en meget smuk og lys grøn farve som bidrager med rar og ren stemning i badeværelserne.På den store væg i stue/spisestue har vi malet med kalkmalingen Jotun lady minerals Deco pink – 2782.
Udover højdeperspektivet med de 5 meter på højeste punkt, var der ikke de store udfordringer i at male denne væg. Vores oplevelse med kalkmaling er at det er super nemt at arbejde med og ikke kræver nogle særlige færdigheder. Alt det kræver er en grov facadepensel (vi blev anbefalet den af malgodt.dk) og derfra er det bare om at male forskellige strøg i alle retninger. Op, ned, skråt, sidelæns. Jo mere “uperfekt” jo mere struktur i malingen som slutresultat. De tre steder vi har malet med kalkmaling, har væggene fået to gange. Det synes vi gav den bedste finish.
I soveværelset har vi malet med Jotun lady pure color Mørk aubergine – 3207.
Den lilla farve passer perfekt sammen med vores mørkeblå seng og har til sammen skabt lige præcis den ro vi ønskede os. Vi har malet to vægge i soveværelset. I vores entre blev vi enige om at vælge kalkmaling for det rustikke look og for en mindre sart væg.
Farven her hedder Jotun lady minerals cashmere – 10683.
Noget af det vi også elsker ved kalkvæggene er det udtryk de får – væggen ser forskellig ud fra alle vinkler og det er ret fængende synes vi.Viljas værelse fik også en omgang med kalk. Jeg kunne slet ikke stå for denne farve og er en sucker for jordfarver. Det er blevet så fint og varmt med netop denne farve.
Hos hende har vi også kun malet to vægge.
Farven hedder Jotun lady minerals rustik terracotta – 2771.
På D’s søns værelse var han med til at vælge farve. Han faldt (heldigvis) selv for denne grønlige farve, som også har et meget forskelligt udtryk alt efter hvor I rummet man står og hvordan lyset falder.
Mens vi i alle andre rum, føler vi har fået de farver vi forventede efter at have søgt nettet tomt, overraskede denne os. Det var dog ikke til den dårlige side, men de billeder vi havde set af farven på forhånd gav os et indtryk af at det ville være mere turkis end grøn, når vi malede.
Farven hedder Jotun lady pure color balanse – 6325
I stuen gik vi efter at få helt ro på. Samtidig med at vi gerne ville introducere en ny farve som passede med den grå sofa og vores mørkegrønne marmor bord. Det er blevet lige som vi håbede på. Stuens to største vægge er blevet malet med farven Jotun lady pure color deco blue – 4477 resten er stadig hvide. Nu er vi mere end nogensinde før, på udkig efter lamper, for selvom det er skønt med en mørk farve, så sluger den (selvfølgelig) en del lys.

Vi har stadig et par småreparationer hist og her, hvor jeg har været for gavmild med at male ud over malertapen (det er kun sket to-tre steder!) men ellers er vi i mål for nu. Næste gang vi skal male, bliver det i køkkenet; men der skal først et par andre ting på plads der.
Det er helt utroligt, hvor stor forskel det gør, at bruge farver i indretningen. Vi er både blevet mere bevidste herom og derudover også mere modige ift. at at bruge det på andet end vægge.
Jeg glæder mig til at vise jer lidt mere boliginspiration på et tidspunkt, når vi er i hus med flere af vores ønsker.
For nu vil jeg slutte af med et par fifs og så ellers sige god malelyst, hvis det har vækket noget i dig, at læse med her. Desuden vil jeg nævne, at vi har købt al maling og tilbehør hos malgodt.dk og oplevet fremragende service. De leverer dag til dag til din hoveddør, svarer hurtigt i chatten, hvis man har brug for hjælp og har en overskuelig hjemmeside. Derudover leverer de næsten alle farver i 3-4 forskellige størrelser (antal liter). Blot et tip!

Og her kommer så det sidste:
– Vælg en bred malertape
– Overvej glansen på din vægmaling. Vi har valgt en super-mat vægmaling som desuden er vaskbar, når den er færdig med at hærde.
– Træk malertapen af, mens malingen stadig er våd. Så er du garanteret de skarpeste kanter.
– Afmontér kontakter i stedet for at tape dem ind
– Mal to-tre lag alt efter hvilken farve du dels maler med og dels har som underlag

Hvordan bruger I farver hjemme hos jer?