Nu har jeg været gravid i 208 dage, og tænker derfor at det kunne være et passende tidspunkt, at “samle lidt op” på min graviditet indtil nu. Det ville være synd at sige, at der ikke ser sket nogle forandringer, for hold da fast hvor er kroppen en vild én, når det kommer til at gro et menneske.

Liv i maven: De sidste par uger har der været fest i min mave flere gange dagligt. Sådan føles det. Fra at jeg for en måneds tid siden i ny og næ kunne mærke noget ala “bobler” i maven, føles det nu som om der laves både morgen,- middags,- og aftengymnastik lige på den anden side af mit maveskind. Ja og mere til. Dét er i sandhed en underlig følelse. Aktivitetsniveauet i maven stiger stødt, og det er altså bare for sjovt at mærke. Egentlig ved jeg slet ikke hvad jeg havde forestillet mig, så uanset hvad, bliver man nok overrasket.
Jeg mærker mest til kolbøtterne og spark om aftenen, når jeg skal sove, hvilket flere gange har resulteret i, at jeg har grebet hastigt ud efter en nærmest sovende D’s hånd, for at lægge den på maven. Han skal jo også mærke! Og ellers er det som regel, når jeg forholder mig i ro, at hun synes der skal bokses indvendigt. Hun er endda blevet så stor og stærk nu, at bevægelserne også kan ses tydeligt udenpå maven. Rimelig vildt at kunne se én der ligger og tumler rundt og på ingen måde bekymrer sig om, at jeg egentlig havde været glad for bare en liiiiille smule hensynstagen til mine organer og ribben. De lider virkelig for tiden.

Tossede vaner? Næ. Jeg er den kedeligste gravide, at spørge til cravings og dårlige vaner. For indtil videre har jeg ikke fået nogle som helst. Det troede jeg ellers var en selvfølge under graviditet, fordi det tit er noget der bliver talt om/sat fokus på. Måske det kommer til mig?

Skærpede sanser: Her kan jeg skrive under! Jeg har altid haft en “god næse” som D siger. Men det er nu gået fra at være god, til at være ham tæt på en belastning. Jeg synes at ALT dufter og lugter 10 gange værre end inden jeg blev gravid. Inden han overhovedet har nået at opfange en duft, er jeg allerede videre til den næste. Jeg behøver vel ikke at fortælle, at det nok kan være en smule anstrengende at have mig med ude 🙂

Derudover er jeg gået fra at drikke kaffe flere gange dagligt, til at jeg nu har dage hvor jeg ikke engang kan få en enkelt tår ned. Jeg har som udgangspunkt altid lyst til kaffen, men når jeg så får den i munden… BVADR! Så kan jeg slet ikke få spyttet det ud hurtigt nok. Bemærk at dette kun er ca. 50 % af tiden, den anden halvdel drikker jeg det, som var intet forandret. Det er derfor altid lidt spændende om det er kaffe eller ikke-kaffe dag, når jeg tager den første tår.

Vægtøgning: Ja. Nu er jeg blevet tyk. I hvert fald i forhold til, hvordan min krop “normalt” ser ud. Det er så underligt og svært at følge med i den hastigt voksende mave – for det går altså bare SÅ stærkt. Den (synes jeg) store mave, er også begyndt at give mig lidt udfordringer med f.eks. at tage sko på og er generelt i vejen, når nu det ikke er noget jeg har været vant til. Jeg har ikke taget så mange kilo på endnu, og dem jeg har, har vidst sat sig på maven (og lidt på brysterne). Og det vildeste er, at den tid jeg har tilbage af min graviditet, er den hvor baby vokser mest. Shit.

Baby stuff: Som bekendt har det for nylig været black friday, jul og januarudsalget er stadig i gang. Det har vi udnyttet lidt og bl.a. sparet 800,- på en autostol til den lille. WOW, de tingester er dyre! Jeg er stadig lidt i chok. Nå, men det betyder at vi kan krydse to vigtige ting af på den baby-shoppe-liste, som vi ikke har lavet. Barnevogn og autoatol. Nu mangler vi kun en seng, en puslepude, tøj, legetøj (?) og…..

Er det her ikke bare DET sødeste? Hvor heldig kan man være, at have så sød en veninde… at hun kommer med dette i en fin pakke til mig på arbejdet i dag. Jeg er rigtigt nok heldig. Det vildeste ved dette er, at disse to fine dragter er det første og dermed eneste tøj, jeg lige nu ejer til den baby pige vi skal møde til marts. Og nu kan jeg også fornemme hvordan det bliver, selv at skulle ud og kigge “rigtigt”. For der er da ikke noget mere sødt, end babytøj (det er der i hvert fald ikke, når man venter en baby). Længe har jeg tænkt, at det måske var på tide at få set sig lidt om. Bare få en idé om, hvad man skal have klar til babys ankomst, og hvad der kan vente, til man ser om behovet er der. Ja, det er jo ikke nemt at vide, når man ikke lige har haft sig en baby før. Indtil nu og nok også indtil vi når til slut-midt januar, tager vi det helt roligt. D bliver ved at sige, at der jo er god tid. Og jeg giver ham ret og smugkigger lidt på nettet osv. Jeg har vidst allerede fundet et par mærker, der snildt kunne gå hen og blive mine yndlings-babytøj-mærker, kan jeg afsløre. Og så har jeg selvfølgelig også kigget på re-shopper og dba.dk.
Og så i dag blev det hele sat i perspektiv. Mit syn blev ændret. (Det lyder mere guddommeligt end det reelt er) Men da jeg stod med disse to i hænderne, blev det hele bare anderledes. Et er at kigge på nettet… noget helt andet er at stå med et stykke tøj i hånden og tænke “det her skal min baby have på” og “er hun SÅ lille, når hun bliver født?!”. Nu kan jeg ikke vente med at sætte gang i babyshoppingen.

Det her gjorde min dag endnu bedre, og varmede virkelig mit kommende moderhjerte 😉 Og ikke mindst er jeg taknemmelig for at have så skøn en veninde!

Mens jeg har været gravid, er der en del ting jeg er blevet overrasket og/eller forundret over. Det er selvfølgelig klart, at det ikke nødvendigvis er noget der gælder alle, men herunder er noget af det der er kommet mest bag på mig…

• Man skal ikke bare tisse ofte, men UTROLIG ofte, når man er gravid
• Der kommer et tidspunkt inden længe, hvor jeg ikke længere kan se mine egne tæer, når jeg står op og kigger ned ad mig selv
• Alt det tøj man før var glad for, er nu møgirriterende at have på
• Man kan finde på at stille de mest underlige spørgsmål til andre mødre, så længe de har et barn på armen, i barnevognen eller bare indenfor rækkevidde
• Hvis jeg er sulten for længe, bliver jeg SÅ dårlig.
• Baby ting er rocker-dyre
• Du skal ikke gøre noget, for at den baby der vokser inde i din mave, ved hvordan den skal vokse. Det hele sker ganske af sig selv. Og det forstår jeg stadig ikke helt, at min krop bare kan. Den har jo ikke prøvet det før?
• Medmindre du vil have ødelagt alle de yndlingsnavne, du har fundet på, så lad være med at fortælle dem til nogle. Alle har en mening om de navne du siger, og det kan tit ødelægge hele glæden, ved et navn man kan lide.
• Hvis dit barn skal på privatskole eller have en lejlighed, når de en dag skal studere, så skal du skrive dem op, inden de bliver født
• Som nævnt i et tidligere indlæg, så er det åbenbart kutyme, at alle kan og må kommentere på din krop, når du er gravid
• Verden er blevet et så meget smukkere og federe sted, efter jeg er blevet gravid. Om det er hormoner (så er det de eneste) eller det, at jeg værdsætter de små ting mere end før, ved jeg ikke.

Der er nogle ting jeg gennem mine indtil videre 5 måneder og noget som gravid, stadig ikke helt forstår. Blandt andet hvorfor “fremmede” mennesker tror, at jeg gerne vil aes på maven, bare fordi jeg er gravid. Det er altså ikke tilfældet. Så nu tænker jeg bare; gad vide om det er mig, der er helt ved siden af, og ikke har forstået gravid-gamet? Eller om andre gravide også oplever denne besynderlige tendens.

I hvert fald finder jeg det enormt unaturligt. Jeg er ikke vant til at andre end D, kan finde på at skulle ae min mave. Og jeg synes godt nok, at det har været nogle grænseoverskridende oplevelser, jeg har haft med min babybule. Det er ikke fordi den er “forbudt” at røre. Men jeg vil altså gerne lige spørges først – eller selv spørge.

Er det mon bare mig der er sart, eller kan andre gravide nikke genkendende til dette? Selvom jeg har en baby i maven er jeg stadig bare “Louise” og tænker som udgangspunkt, at jeg skal (og gerne vil) behandles som jeg blev det før jeg var med rogn. Og dette i alle henseender; aen på maven såvel som at spørges ved arrangementer og ting, der åbenbart ikke tænkes, at være noget for ‘en gravid’ 🙂 Selvom jeg gror et menneske indeni, er jeg ikke blevet en anden, og det føler jeg af og til, at jeg liiige skal huske folk omkring mig på.

Hej med dig, hvem er du?

Lige siden at d. 8. november blev nævnt for første gang, har jeg sådan glædet mig! Både til at se baby igen, men så sandelig også til at se hvilken baby, jeg går og gemmer på. Og det var godt nok også en glædelig dag, hvor jeg der på den kolde scanningsbriks, kneb en lille tåre 🙂

Til marts skal D og jeg være forældre til en lille pige! Og bedst og vigtigst af alt, så er hun sund og rask – og lige som hun skal være! Billedet her er fra nakkefoldsscanningen, hvorfor baby ligner en lille klump mere end en baby.