Første tur i Zoologisk Have

I torsdags var jeg på udflugt med Vilja og min søster. Vi har længe talt om at en tur i ZOO kunne være hyggelig og nu var vejret til det. Solen skinnede og det var mildt og friskt i vejret.

Vel ankommet lagde vi ud med at gå i Børne ZOO og klappe en hest og grine ad køer der viftede fluer væk med halerne. Spotte hoppende kaniner og kigge på min søster ae de sødeste små gedekid, for dét ville Vilja i hvert fald ikke.
Sidenhen nåede vi til Savannen, hvor Vilja fik set zebra, flodhest, næsehorn, struds og selvfølgelig giraffer. Og bedst som man skulle tro, at nogle af de dyr kunne være særligt spændende, spottede Vilja et lille glas”bur” med desmerdyr, som det slet ikke var til at løsrive hende fra igen.
Ja, jeg endte faktisk med at tage hende op på armen og gå med raske skridt, for hurtigt at aflede og finde andre dyr… for hun skulle altså have frokost og lur og den slags. Den første time gik lynende hurtigt og så var det lurtid efter en frokost on-the-go (forestil jer en mor med en gaffel og små hapsere på, der prøver at fange sin datters opmærksomhed, mens hun har travlt med at kigge på vand og giraffer og trapper og bænke og…)Alt imens Vilja tog en, hvad jeg vil kalde, “power nap” på 50 minutter i klapvognen; gik vi rundt og kiggede på flere dyr og nye konstruktioner i ZOO. Kiggede på den sovende panda og en brun bjørn der slet ikke var at finde. Pludselig var der gået 50 minutter. Lige da vi havde sat os for at spise frokost, slog Vilja øjenene op. Ikke udhvilet, men vågen.

Ovenpå en kiks var hun klar til at få sko på igen og tonse derudaf. Det var først den sidste times tid af turen, hun så meget som gad overveje at sidde i klapvognen. Resten af tiden gik hun selv, hvilket jeg var meget imponeret over. Det er utroligt hvad så små ben kan holde til. Selvfølgelig med pause på hver en trappe og bænk, bare fordi. Da vi havde en vågen Vilja og alligevel var i nærheden, besluttede vi at prøve lykken med endnu et besøg hos pandaen. Og der var gevinst! Begge pandaer vågne og i gang med at gnaske i bambus. Øj, hvor var de søde. Men det var ikke den “rigtige” panda, der var mest spændende ifølge Vilja. Hun fandt sig en favorit i den store plysudgave ved Panda shoppen. Med en på hver side af butikken, var det ikke just nemt at få hende med videre derfra; og vi kom også tilbage ret mange gange.
Og hver gang fik den krammer som her på billedet. Skønne lille menneske.Forud for turen var jeg enormt spændt på, hvad Vilja ville sige til at se alle de dyr vi læser og taler så meget om derhjemme. For er der noget hun er interesseret i for tiden, så er det dyr.
Nogle af dyrene rystede hun på hovedet af, når vi kom hen til dem. De fleste andre ville hun gerne vinke til og kigge på. Og så er der sådan noget som at en ganske almindelig due eller edderkop på en bænk jo selvfølgelig er lige så spændende som både løve, elefant og giraf… de er ikke bare for Vilja endnu. Tænk sig hvor mange gode oplevelser der venter hende, fordi (al)ting stadig er så nye og spændende.
Vi kom ret vidt omkring og selvom Viljas kommunikation stadig er begrænset til små ord og ja og nej, så sad hun det meste af turen hjem og sagde dyrelyde, når vi talte med hende om, hvilke dyr vi havde set. Da vi i går sad og kiggede på billeder fra turen og af dyrene grinede og pegede hun; og jeg tror hun kan huske det og forstår hvad ZOO er nu.
Det er længe siden hun er blevet så fyldt op af indtryk og det kunne i den grad mærkes på hendes træthed i bilen hjem og da vi trådte ind af hoveddøren. Hun var fyldt op og ville helst bare hænge på min skulder og indtage sin aftensmad selvsamme sted. Efter maden pegede hun ind på værelset, og da jeg spurte om hun ville ind og putte i sengen nikkede hun og gav mig et kys.