Hvor går grænsen for at blande sig?

# 9 måneder

Dagen kom hvor livet udenfor maven havde varet lige så længe som du var inde i min mave.
9 måneder gammel og med krudt i måsen – ih, du er det skønneste, Vilja.

Jeg er imponeret, stolt og konstant overrasket over den udvikling du gennemgår og det får mig tit til at tænke på alle de seje ting vi kan, i takt med at du bliver ældre.
Du er begyndt at efterligne vores lyde og ting vi gør – vi kan f.eks. hoste eller smaske og så gør du efter, alt imens du sidder og griner af dig selv. Du efterligner særligt lydene i “hej” og “ja” og når vi siger nej til dig, har du et bestemt svar hertil, som vi gætter på er noget ala “haha, jeg gør det alligvel”. Det er i hvert fald en lyd du siger med glimt i øjet og altid med et grin som afslutning. Det med at børn kan sno deres forældre om en lillefinger, får pludselig et andet perspektiv må jeg indrømme.

Du har travlt med at rejse dig- og stå op ad alt hvad du kan komme i nærheden af. Først var det mest spisebordsstolene, men nu er du ligeglad om det er et køkkenskab, en dør eller væggen; du rejser dig bare. Når du skal ned igen sætter du dig kontrolleret og langsomt ned, det ser så fint ud.
Endvidere er du blevet aldeles glad for at stå op inde under spisebordet og vandre fra stol til stol og rundt om dig selv.
Og så er du også begyndt at stå frit på gulvet og øve balancen… gad vide hvornår du vil tage dine første skridt sådan?

Siden du blev født har jeg jævnligt hørt kommentarer som “hun bliver mindre og mindre baby og mere barn at se på” eller “hold da op, der er kommet mange udtryk siden sidst”, når der er gået en rum tid siden vi har set nogle venner eller familien. De skulle bare vide – det er ingenting imod hvad du nu gør og kan. Nu  kan vi for alvor tale om udtryk. Tænk sig at min (knap så lille) baby der er 9 måneder gammel nu kan vende øjne, udtrykke generthed, sige fra overfor fremmede, spille kostbar… ja, jeg kunne nok blive ved. Der er simpelthen kommet så mange nye udtryk hos dig den seneste måned og det er til stor underholdning for far og mig.

I sidste uge gav du mig det første rigtige (ja, altså rigtige når man er en baby) kys hvor du slaskede hele min kind til. Bare rolig, den del af det tog jeg ikke så tungt, jeg var jo ved at revne af kærlighed samtidig.

Ellers er det sidste nye at du er begyndt at udforske alle afkroge af huset. Forleden da vi var nede i stuen og sad og legede, satte du pludselig i fuld fart og kravlede ind i soveværelset, hvor der ikke engang var lys tændt og videre ud på badeværelset. Når vi er ovenpå, hvilket vi er det meste af dagen, er du begyndt at søge ind på dit værelse fra spisestuen. Det er altså hyggeligt.
Jeg har så småt taget fat på at få indrettet og gjort det hyggeligt, men vi har ikke haft, og har stadig ikke travlt.

Grundet din iver, energi og alt det krudt du virker til at have, talte far og mig forleden om, at det kunne være godt for dig at komme ud at tumle et sted. Der var ikke langt fra tanke til handling, for godt en halv time senere havde jeg fundet et gymnastikhold til dig (os) der ligger hver fredag formiddag, med opstart på fredag. Jeg er enorm spændt på, hvad du vil sige til det.

Jeg ammer dig stadig, men ikke noget nær hvad jeg har gjort. Du får grød om morgenen, brød eller rester fra aftensmaden til frokost og om aftenen spiser du som udgangspunkt samme aftensmad som os. Hvis du ikke sover en sen eftermiddags/aftenlur, når du desuden en portion grød også inden sengetid.
Du spiser for det meste selv, og hvis ikke du får lov brokker du dig og trækker hovedet til siden med lukkede øjne. Lidt diva er man vel.
Pincetgrebet er kommet på plads, hvorfor du altså bare er rigtig dygtig til at spise.

Som i flere af de tidligere beretninger kan jeg igen skrive at du griner meget. Du er den gladeste jeg kender – og hvis ikke vi griner til eller med dig, så griner du bare selv. Du “opfinder” lege, som, når vi er med på dem, udløser det største grin hos dig.
Vi er derfor heller aldrig i tvivl om hvornår du er træt, for gassen ryger fuldstændig ud af ballonen og det sker som oftest fra det ene øjeblik til det andet.

Det nyeste nye er at du er blevet dygtig til at få tøj af og på… ikke at du har været besværlig. Men nu kan du, når vi beder dig om det, skifte legetøg o.lign. fra en hånd til en anden, når du f.eks. skal have ærmer på.
Og så begyndte du i weekenden også at forstå, når man spørger “må mor bede om bogen?”, for så rækker du den til mig. Det er blevet en ny leg; jeg beder om ting – du rækker dem til mig og venter på at få dem igen.

Nu venter vi spændt på hvad dit første “rigtige” ord bliver – måske det kan blive værd at skrive om, når du fylder 10 måneder.
… og så er jeg gået i gang med at tænke over din 1-års fødselsdag. Puh, det ser lige så vildt ud på skrift, som det lyder, når jeg siger det højt. Jeg synes jo at det er lige om hjørnet, så lidt tanker skal der til.
Om under tre måneder har du været hos os i et år. Det er ikke til at forstå. <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor går grænsen for at blande sig?