Barsel i billeder

Tanker om tid og vigtige relationer

Der sker meget omkring mig for tiden, og jeg rammes med korte mellemrum af glæde og taknemmelighed. Det fylder og bobler på den bedste måde i min mave. I min krop. Jeg tænker stort, nyder og takker for alt hvad livet bringer mig. For det er udelukkende positivitet der kommer til mig og os. Og netop fordi jeg har så meget på hjertet på én gang, så meget jeg gerne vil dele, fundere og reflektere over, er det svært at finde de rette ord. Det er svært at få det ud i fingrene, på samme måde, som man kan føle det, når man vil fortælle noget og det “ligger liiiige på tungen” men uden at komme videre derfra.

Jeg er meget optaget af tid. Ikke på en måde hvor jeg hverken stresser, eller mangler den. Jovist, jeg synes som de fleste andre, at den går stærkt. Tiden. Men allermest er jeg optaget af, at udfylde min tid, Viljas tid, vores tid, med noget der giver mening. Noget der giver værdi. Nogle der giver værdi. Det skal være slut med at “spilde tid”; bruge den på noget eller nogle, hvor jeg bagefter tænker “hvad fik jeg ud af det”. For tiden er værdifuld. Jeg har trukket mig selv igennem flere års venskaber, hvor jeg var den eneste der red på hesten. Jeg har været den søde, der gik på “runde” til store fødselsdage og arrangementer, for at tale med og vise mig til flest mulige. Jeg har haft et arbejde, hvor antallet af minutter til jeg havde fri, endte med at være vigtigere end at være til stede og udføre mine opgaver.
Og nu har jeg lært meget, besluttet noget og tænkt med mig selv at det skal være slut med sådanne tidsspild.

I august måned holdt vi barnedåb for Vilja og det at skulle holde en fest for hende, affødte mange tanker. Først dengang vi sad med invitationerne og talte om, hvem vi gerne ville fejre hende med. Dernæst da vi fik svar på, hvem der ville komme og havde lyst til at fejre hende med os.
I sagens kerne har vi (både D og mig) ganske lidt familie. Jeg tror at det kan tælles på to hænder, hvor mange til barnedåben der repræsenterede vores familie. Og så har vi en del venner. Gode venner som er til at regne med og stole på. Og som vi selv har “valgt” og bruger vores tid med, fordi vi får noget igen.
Sådan er det ikke altid med familie. Det er nogle man har, men ikke nogle man har valgt. Og netop af selvsamme årsag oplever jeg, at man kan “glemme” hinanden lidt i familien. Tage hinanden for givet på uhensigtsmæssige tidspunkter, netop fordi det ikke ændrer på, om man er familie. Uanset om man er familie eller ej – så kræver relationer jo noget af alle implicerede parter.
Ikke dermed sagt, at det familie der kom, ikke er nogle vi er glade for, men det at have gode venner, er på en eller anden måde endnu mere vigtigt for os. Jeg glædes ved tanken om, at Vilja skal vokse op med bekendtskaber der vil hende og os.
Nu var jeg (eller nogen som helst andre) ikke så stor fan af den præst der døbte Vilja, men én fornuftig ting fik hun da sagt… nemlig at vi med dén andel af venner versus familie repræsenteret, i højere grad kunne tale om en “stjernefamilie” og ikke en “kernefamilie”. Altså netop nogen vi har valgt at have i vores liv og som ikke har været givet på forhånd. Hun fortalte endvidere om, hvordan hendes egne børn grundet dødsfald blandt bedsteforældrene og lange afstande også var vokset op med hendes og ægtefællens venner som tæt “familie”. Det var så fint at høre om. Og det bekræftede os i, at det gav mening, at bruge tiden med lige netop de mennesker. Alle dem der var med til at fejre Vilja havde lyst til at dele dagen med os. Så kan det næsten ikke blive bedre. For det er der at tiden brugt giver mening.

Der er forsvundet lidt vægt fra mine skuldre og min ryg er blevet mere rank. Jeg har nok nået at tænke en håndfuld gange (plus det løse) at det også gav mig noget at være den pleasende og vedholdende i de relationer, der længe har været lige så tørre som jorden i min kaktus. Men det gør det virkelig ikke. Derfor vil jeg fortsat øve mig på at huske, hvornår jeg har det bedst. Det er netop når jeg har det som nu, med den boblende glæde i maven og en taknemmelighed over livet, Vilja, og det vi gør, der ikke er til at lægge låg på. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg på det seneste har gjort alt det rigtige og brugt min tid på den bedste måde. Det er fantastisk hvad der kommer ud af det. Og fantastisk hvordan man hele tiden kan lære noget nyt og blive klogere på livet.

Er I gode til at vælge hvad I fylder tiden ud med?

Med alle disse tanker, får I lige et gammelt billede af en sommerhimmel. Jeg bliver stadig helt draget, af at kigge på det.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Barsel i billeder