Som jeg også har skrevet tidligere, sker der så meget på kort tid og hele tiden. Men denne gang jeg skal berette om din udvikling, må det være de fire uger med dine hidtil største bedrifter.

Du vender dig nu rundt fra ryg til mave, som om du aldrig har lavet andet. De første par dage, da du havde fundet ud af teknikken, endte du tit med at ligge ovenpå din arm. Det varede dog ikke længe, før du fandt en smartere måde og dermed ender med begge arme foran dig. Hver gang jeg lægger dig på gulvet for at lege, lægger jeg dig derfor på ryggen, for inden jeg får set mig om, har du vendt dig om. Hvor er det bare sejt at du kan det! Det er tilmed blevet sådan indenfor de sidste par dage, at du vender fra ryg til mave og videre til ryg igen, sådan at du egentlig “triller”.

Nogle dage efter at det var begyndt at køre for dig, med at trille rundt, fandt du dine fødder. Du lå pludselig med benene ud til siden og en storetå i hver hånd – dét så godt nok sjovt ud 🙂 Lige siden er det mere eller mindre det du gør, når vi tager sokkerne af dig og du ligger på ryggen. Rigtig festligt; særligt når vi forsøger at skifte dig hihi.
Der kommer fortsat flere lyde på dig og jeg synes det virker som om, at du sommetider gerne “vil snakke med”, når vi andre taler. Så bryder du ind i samtalen og giver den ellers gas med den ene lyd efter den anden. Andre gange ligger du og snakker til legetøjet eller noget du har fået øje på.

Jeg har dedikeret et helt indlæg til at du er begyndt at spise grød. Du gør det med stor velbehag og spiser mere og mere for hver dag der går.

Udover far og mig, så er det også meget tydeligt for andre mennesker der ser dig, at du vil have det hele med. Du er så opmærksom og nysgerrig på dine omgivelser. Du er god og mild og smiler over hele hovedet, samtidig med at du er ivrig, når du ser nye mennesker. Nogle gange bliver det for meget for mig, når fremmede vil hen og nusse dig på kinden og holde i din hånd; men jeg kan jo godt forstå at du er svær at stå for, når dit skønne smil fylder hele ansigtet.

I sidste uge fik du lov til at smage agurk for første gang i sådan en smart tygge-sutte-dims jeg har fået. Man kan putte ting i den og så kan du ligge og gumle på den, så du får saften/smagen ud af nogle små huller den har. Du var enormt nysgerrig på det, men ud fra dine ansigtsudtryk at dømme, var det ikke noget du nød. Alligevel blev du ved med at putte den i munden og gnaske videre – jeg tror du fandt det ret spændende med en ny smag. Nu grubler jeg over, hvad det næste du skal smage i den skal være.

Du griner når jeg griner. Det bliver derfor til en del falsk latter på sådan en dag, når det bare er os to – det er så sødt at jeg ikke kan lade være. Du griner også af og til, når man synger en sang du kan lide. Ja, selv det at spise kan du grine af nu. En udfordring for os begge ift. amningen, for du når sjældent mere end en tår, så smækker du et smørret smil på overfor mig, og ser fræk ud som inden anden kan se fræk ud. Det er både sødt og meget sjovt, og det tror jeg også du kan se og mærke på mig at jeg synes. Mit smil og en stille latter, sætter altid gang i mere aktivitet hos dig.

Nu sidder jeg her og reflekterer og gennemlæser. Det er en udfordring for mig ikke at bruge positive tillægsord i enhver sætning jeg skriver, men min glæde og stolthed over dig er svær at skjule og nedtone.
Du er bare så god. Jeg kan slet ikke få armene ned over, at jeg er din mor.
På mandag har vi kendt hinanden i fem måneder. Og sikke fem måneder. Du er det bedste og vigtigste der er sket for mig. Og far.
Jeg giver dig flere hundrede kys (sådan føles det) dagligt og når jeg kigger på dig, kan jeg ikke andet end smile.
Tak for dig, Vilja <3

For to uger siden stod jeg om eftermiddagen og lavede majsgrød og serverede vand for Vilja. Hvornår blev hun lige stor nok til det?

I løbet af de seneste 3-4 uger er hendes interesse for mad og vores måltider steget helt vildt. Fra at ligge og kigge, og udtrykke at der er vigtigere ting i verden, så åbner hun nu munden, når hun kan se os spise og basker med arme og ben af bare begejstring.
Derfor måtte det nu være på rette tid at introducere hende for andet end min mælk. (Hun er 5 måneder på mandag, så hendes fordøjelsessystem er også klar til noget med mere substans)
Endvidere har det på det sidste virket som om, at hun har været svær at mætte med modermælk – hun tager virkelig fra, spiser længe (ikke at der er noget galt i det) og tit også i hele mælkebaren hver gang. Jeg har altså også nået at tænke, at hun havde brug for mere end blot mælk.

Som nævnt valgte jeg at starte med majsgrød, hvorfor jeg har købt majsmel som jeg koger op til hende sammen med modermælkserstatning. Det er nærmest nemmere end det lyder. Det mest fjollede er at stå og røre i det, for gryden er vitterligt kun lige dækket i bunden – hvis jeg lavede en mindre portion, ville den blive væk i gryden 🙂
De første fire-fem dage gik primært med at jeg forsøgte at give Vilja lidt grød i munden, hvorefter hun spyttede det ud igen og kiggede på mig med et “mener du virkelig det her, mor – blik”. Herefter begyndte der at ske noget – hun slugte lidt ad gangen og kunne også få “suttet” grøden af skeen. Ja, hun slubrer det i sig, ligesom vi andre gør, når vi spiser suppe. Det virkede for hende og hurtigt efter, var hun klar med åben mund igen. Inden den næste skefuld når til hendes mund, sidder hun ivrig og forventningsfuld og venter på mere. Det ser alt for sødt ud.

Det anbefales at give vand til måltiderne, når man begynder på grød. Netop fordi det er nyt for maven og tykkere end det der plejer at komme ned. Så jeg serverer vand for Vilja i sutteflaske, når hun har fået grød. Og hvis man kan være mere glad for vand end grød – ja, så er det hvad hun er. Hun kan slet ikke sidde stille, når først hun har fået øje på flasken. Og så vil hun bare have mere og mere. Det lyder måske som om hun så tømmer en flaske; det gør hun langt fra. Hvad hun rent faktisk får drukket er minimalt. Men det er åbenbart for fedt at have flasken i munden.

I denne uge vil jeg forsøge at introducere hende for en ny type grød. Jeg tænker at det bliver hirse, som bl.a. er min personlige favorit. Og så går der vel ikke længe, før jeg rigtigt kan gå i køkkenet og slippe fantasien løs i alt hvad der slutter på “mos”. Kartoffelmos, ærtemos, gulerodsmos… det skal nok blive hyggeligt.
Indtil videre

Apropos det med, hvor min baby blev af; så synes jeg at sådan et “stort skridt” som at det ikke længere kun er min mælk der skal ernære hende, peger i retning af, at min baby er ved at blive til et barn. 
Der går vel ikke andet end et halv år, før hun spiser det samme som os? Det er simpelthen for vildt hvad der sker med sådan et lille menneske på så kort tid!

Hvor længe er man overhovedet baby?
Jeg spurgte D hertil, og han mener at man er baby indtil man fylder et år. Den vogn hopper jeg med på – for ellers kan mit hovede slet ikke følge med!

I otte måneder boede vi først 2 personer, så 3 på blot 22 kvm.
Det gamle hus blev solgt hurtigere end forventet og pludselig skulle vi finde en midlertidig løsning, mens vi ventede på at det nye hus blev klar.
Tilbage i marts 2018, hvor vi skrev under på vores hus hos Lind og Risør, havde vi datoen for overtagelse af det. Derfor vidste vi heldigvis også, hvor lang den midlertidige periode ville være. På trods af dette, har vi utallige gange i løbet af forløbet, hørt kommentarer som “ja ja, sådan noget er aldrig færdigt til tiden” og “nu må vi jo se, om det så også er klar til den tid”, når vi har fortalt om vores køb. Det er så skønt når andre skal være kloge på ens vegne 🙂

Nå, men efter tre og en halv måned som to, blev vi gjort selskab af Vilja og havde derefter fire måneder som en lille familie i vognen. Det gik overraskende godt. Vi hverken manglede eller savnede noget – tænk sig hvor lidt man egentlig kan klare sig med.
Da det blev d. 11. juli stod vi pludselig med nøglerne til vores færdige hus, som vi havde ventet på i halvandet år.
To dage efter fik vi leveret diverse møbler, herunder en seng, hvorfor vi valgte at det skulle være fra den dag, at vi flyttede ind.
Og så har vi jo ellers været her siden. Vi har fået pakket os ud og indrettet os og nu går vi og snakker og drømmer om hvordan resten af huset skal “formes” og blive til lige det vi ønsker os. Vi har begge fundet det ret overvældende (på en ganske positiv måde vel at mærke) at flytte ind i noget HELT nyt og så ellers starte fra bunden med indretning. Jeg tænker især at forskellen fra når man f.eks. køber et hus af andre, er at man kan perspektivere sin ønskede indretning til de tidligere ejere. Her hos os har der for eksempel aldrig stået et spisebord før og der er ingenting der er givet på forhånd.
I løbet af den første uge havde vi tømt vores flyttekasser og pakket ud. Så nu er alt hvad der kan være på plads, på plads. Derudover var der et kæmpe arbejde i at sortere ting der havde været på loftet i det gamle hus, for efterfølgende at pakke det om og ned igen og sætte på loftet her.

Når jeg nu sidder her for at samle op og kigge tilbage, så føles det jo som evigheder siden vi skrev under. Og alligevel er tiden på sin vis fløjet afsted. Det er underligt pludselig at sidde midt i alt det vi har ventet på, drømt om og glædet os så meget til. Vi er midt i den tid vi har ventet på. Det kan man hurtigt glemme.

Vi bor nu på 164 kvm. og kan være i hvert vores rum og lave hver vores ting. Det lyder mærkeligt at jeg synes det skal nævnes – men de mange måneder vi havde i husvognen bød på lidt andre vilkår. Her foregik alt (pånær toiletbesøg og bad) i et rum. Det betød f.eks. at det var svært for den ene af os at sove videre, hvis den anden stod op med Vilja. Der var hensynstagen på en anden måde. Nu kan vi putte hende i soveværelset og stadig hygge os ovenpå, uden at hendes søvn forstyrres. Ja, og det er jo bare én af mange fordele.

Jeg har mange gange indenfor den sidste måned, måtte nive mig selv i armen over hvor jeg er med og i mit liv. Hvor vi er. Det er nu vi skal nyde og sætte pris på – og også give os selv ro og tid til afslapning. Vi er for pokker midt i vores drøm. Vi lever livet – og hold op hvor er det bare skønt at skulle leve det her. I vores nye hus med min D og min Vilja.

Her er lidt billeder af byggeprocessen. Syret at sidde og kigge tilbage på det nu.