En kærlig beslutning

Her er hun. I sin fulde størrelse, eller hvad man siger. Min Vilja.
Indtil nu har hun været mere eller mindre anonym på de sociale medier og ligeledes her på bloggen. Jeg har vist hende frem men uden at vise hendes ansigt.
Først og fremmest havde D og jeg brug for at lære Vilja at kende, inden “alle andre” lige pludselig også følte, at de vidste hvem hun var. Jeg har haft brug for at tænke mig godt og grundigt om, og det har i løbet af den proces derfor faldet mig naturligt at vise glimt, men ikke billeder med ansigt på. Min lille baby var i mine øjne slet ikke klar til at blive eksponeret, lige så snart jeg var klar til at skrive om hende. De to ting viste sig altså for mig, ikke at gå hånd i hånd.

Nu er noget forandret. Jeg har lært Vilja at kende og ved selv hvem hun er. Jeg kender hende allerede bedre end de veninder jeg har kendt siden mine teenageår…
Derudover er jeg færdig med at tænke. I hvert fald lige for nu. Vi har talt meget om det med eksponering herhjemme. I takt med at jeg er blevet mere glad for at skrive herinde, har jeg også haft en voksende lyst til at dele et billede (ellert ti) af mit lille yndlingsmenneske med hele verden. Forstå mig ret. Når nu jeg skriver så meget om hende, har jeg lige så meget lyst til også at vise hvem hun er og hvad det er jeg snakker om. For ja gud fanden synes man, at ens barn er det skønneste og mest charmerende i denne verden.

Og derfor er hun her. Nu er hun klar til at smile til jer også.
Vi har valgt at udgangspunktet bliver, at vi (jeg) kun deler billeder, vi ikke selv ville finde “pinlige” ell. lign. Så selvom jeg sagtens kan skrive om lort op og ned ad ryggen eller en træls baby, så bliver det ikke lige dér, at jeg dokumenterer med billeder. Det ved jeg med sikkerhed, at jeg som teenager ikke selv ville være glad for at vide, lå på nettet. Det bliver derfor en “føler” fra min side, når der skal billeder ud af Vilja. Men det har jeg det så fint med. Ligeledes er jeg helt åben for, at jeg muligvis ændrer mening igen på et senere tidspunkt… for man har jo kun et standpunkt, til man tager et nyt.

Forresten, tak for at I læser med!
Hvis I har nogle gode ideer/ønsker til indlæg, tager jeg gerne imod 🙂