Om det er helt fantastisk at være mor?

Vi runder snart otte uger med vores skønne Vilja.
I den kommende uge får vi igen besøg af sundhedsplejersken. Hun har ikke været her siden Vilja var tre uger gammel, hvor hun kom for at følge, at hun udviklede sig som hun skulle. Sidst fortalte hun så, at vi først ville se hende igen i midten af maj. Det var en lidt vild besked at få. I tre uger havde hun været forbi ugentligt, og nu troede hun nok på mine moderevner til at det (læs: jeg) ikke var noget der skulle følges ekstra op på. Det måtte jo betyde, at jeg kunne finde ud af at være mor?! Vildt.
Nu skal det selvfølgelig ikke lyde som om, at jeg selv tvivlede på den del – men anerkendelse og særligt af fagpersonale er altid rart 🙂
Vi har nu en baby der vejer 5,7 kg og måler 57-58 cm og som for at citere sundhedsplejersken “er en stærk pige, der bare stortrives”. Det synes vi selvfølgelig også selv. Det er et fåtal af spørgsmål jeg har haft indtil videre, og grunden til at jeg fortsat synes hun skal komme, er netop for at måle og veje.
Det er nemlig blot et tilbud og ikke et påbud, med besøg af hende.

Så selvom det var en anelse overvældende, sådan at blive “overladt til sig selv” (forstå mig ret), så er det jo bare gået lige som det skulle. Vilja har i snit taget 300 gram på om ugen, og hun er glad, frisk og interesseret når hun er vågen. Lige præcis som en baby skal være.

Jeg havde ikke drømt om, at det ville være så fantastisk at være mor. Jeg mener – fantastisk er alligvel et stort ord at bruge her. Men intet mindre kan beskrive den følelse jeg sidder med. Jeg kigger stadig på hende, og har svært ved at forstå at hun er vores. For altid. Og at vi har skabt hende er nærmest endnu vildere. Det at jeg har været gravid er så langt væk, sjovt nok. Det er jo ikke fordi at ni måneder er væk med et snuptag, men i min hukommelse er den tid looooong gone.
Nu lever vi bare i en hverdag med de skønneste babysmil, klukkelyde, pludren, bleskift, amning, gåture med barnevogn, mødregruppe og meget mere. Og dét ganske som om, at det aldrig har været anderledes.
Det er uden tvivl den vigtigste titel og den jeg kommer til at være mest stolt over på den lange bane. Jeg har et velfungerende barn, der trives og vokser som hun skal. Mere lykkelig kan jeg vidst snart ikke være.

Ja. Det er fantastisk at være mor.