Hvad skal vores “mini” hedde?

For fem ugers tid siden fandt vi et rigtigt navn til vores mini menneske, for hun skal selvfølgelig ikke bare hedde “Mini”. Det er kun herinde hun har gjort det indtil nu. Vi ville gerne have chancen for selv at fortælle navnet til venner og familie, inden jeg plaprede løs om det her. Ikke nok med, at det er en kæmpe ting at vælge et navn til sin baby; så er det altså også en stor ting at dele det med andre.
Jeg har nydt at dele det løbende, med dem der har set mini. For da vi først havde besluttet os, var vi selvfølgelig nogle meget stolte forældre.
Og hvad hedder hun så?
Vi har valgt et gammelt nordisk navn, da det særligt har været den “genre” vi har været mest til lige fra starten.
Det er derfor blevet til at vores skønne lille yndling hedder Vilja <3
Vi er rigtig glade for det, og vænnede os hurtigt til, at det var hendes navn. At man ikke bliver bare en lille smule i tvivl løbende, ville være lyv. Men det tror jeg mest af alt skyldes, at jeg ved det først er til hendes dåb, der er deadline. Når vi har fortalt navnet til præsten er der ikke så meget vej tilbage.

Da vi var til hælprøve på hospitalet et par dage efter hendes fødsel, havde vi netop besluttet det om morgenen. Fremme på hospitalet sidder jeg med hende i armene, klar til at hun skal stikkes i hælen; og sygeplejersken spørger så “hvad hedder hun?”. Jeg husker at D og jeg kiggede på hinanden, hvorefter jeg svarede “hun skal hedde Vilja”. Hertil reagerede sygeplejersken med “det har I vidst ikke fortalt til nogle endnu, hva?”. Det strålede åbenbart ud af os, at det var første gang vi sagde navnet højt i andres medhør. Det har jeg tænkt på en del gange siden… Hvordan vi sad der, to nybagte forældre med det dyrebareste i armene, usikre på at sige hendes navn højt og samtidig pavestolte.

Jeg er ikke i tvivl længere, selvfølgelig skal hun blive ved med at være en Vilja – hvad skulle hun dog ellers? Ja, tænk at man kan have det sådan. Jeg har valgt et navn til et andet menneske…

Vores Vilja.