Sommerferietanker – hvad kan man med en baby?

I sommers var vi på den skønneste ferie længe! Det var en kanotur med et vennepar og deres 3 sammenbragte børn. Vi havde D’s søn med og var derfor 4 voksne og 4 børn afsted.
Destinationen var Rönnebyån i Sydsverige og vi var afsted i 6 dage. Både undervejs på turen og flere gange efter, har vi snakket om, “hvad vi skal næste gang”. Vi har altså nærmest fælles besluttet, at det var en kæmpe succes og vi dermed lige så godt kunne gentage noget lignende.
Hertil skal det nævnes, at vi ikke før havde været på hverken tur eller ferie sammen og at jeg vidst var den eneste, der før havde været på kanotur. Det siger lidt om en relativt høj succesrate, på sådan et “nybegynder-projekt”.
Vi havde seks dage med lange, varme sommernætter, en masse dukkerter i smukke søer og brede åløb, kaffe på klippesider, grin, udfordringer, trætte arme, mudder til op over knæene, uendelig mange myg, de mest utrolige udsigter og solnedgange samt minder vi alle sent vil glemme.

Før vi fik set os om, blev det september og D og jeg kunne offentliggøre den kommende familieforøgelse, efter en veloverstået nakkefoldscanning. I samme nu blev det klart, at en kanotur som den vi havde haft, nok ikke var optimal i dette års sommerferie med en 3 måneder gammel baby.
Og så slog det mig; man kan vel hvad man vil? Også med en baby. Ikke dermed sagt, at denne sommer også skal stå på kanotur, det tænker jeg næsten afgjort, at den ikke skal. Men baby skal heller ikke være det der gør, at ting ikke kan lade sig gøre.
D og jeg har talt om det et par gange… om vi nu bliver dem “man” ikke inviterer, fordi “de siger nok alligevel nej, da det er besværligt med den lille”. Vi håber ikke – og har talt om, at vi i hvert fald vil gøre vores til, at vi stadig kan de ting vi gerne vil, bare med mini på slæb. Vi kan godt lide at være sammen med venner og se folk vi kender til en kop kaffe. Det vil vi for så vidt muligt holde fast i. (Ligesom vi vil holde fast i alle de andre ting, vi godt kan lide at lave enten selv, eller med dem vi kender. Jeg tænkte bare, at et eksempel var på sin plads.)
“Heldigvis”, ved jeg ikke om jeg kan tillade mig at sige, har vi en del venner, der selv har børn. Det hjælper nok både på forståelsen og den overbærenhed, der nok skal blive nødvendig fra tid til anden.

Endnu ved vi ikke hvad denne sommer ender med at stå på – altså udover flytning, som vi jo ser meget frem til. Og baby eller ej, så skal vi nok finde ud af, at lige netop det vi har lyst til og mod på, kan lade sig gøre. Lige såvel som at graviditet ikke er en sygdom, mener vi heller ikke at baby er en begrænsning. Tværtimod glæder vi os til at være en familie på fuld tid, årh det bliver så skønt!