Den slags weekend der går alt for stærkt

Præcis sådan en sidder jeg nu og ser tilbage på. Det har været en god én af slagsen; jeg har en rar fornemmelse i kroppen og kan mærke hvor tiltrængt det har været med afslapning og et minimum af planer.
Tiden er blandt andet gået med:

… at bage en masse scones, gulerodsbrud og andre lækkerier fra den nye bagebog, jeg fik i julegave
… at være i biografen og nyde en fredag i selskab med D. Det er længe siden vi har haft sådan en, da han for det meste arbejder fredag aften
… at læse bøger og farve i min mindfull malebog
… at søge på nettet efter de babyting vi mangler
… at være for ubeslutsom til at bestille noget af ovenstående
… at få frisk luft og vise D lidt rundt i mit gamle hood, hvor vi bor midlertidigt
… at mærke en (næsten ukendt) glæde over at modtage det babytøj jeg havde bestilt, som kom med posten i fredags
… at finde ud af, hvor på vores allerede ret fyldte 23 kvadratmeter, ovenstående skal opbevares

Og nu kalder hverdagen lige rundt om hjørnet. En hverdag der også snart rinder ud, fordi en ny hverdag skal erstatte det jeg er vant til. At gå på arbejde skal erstattes med at gå hjemme. Om 32 arbejdsdage er jeg barslende. Det er jo for vildt at tænke på. Lige så vildt, som at jeg har gennemført 70% af min graviditet. Jeg betragter det klart som en bedrift og vil med den tanke gå i seng og håbe på en lidt mere rolig baby i nat. Hvis bare antallet af opvågninger kan være lidt færre, end det der har været tilfældet den sidste uges tid.