Den bedste overraskelse her til morgen, var de mange centimeter sne, der havde lagt sig i løbet af natten. Efter morgenmaden blev der derfor fundet kælke frem og turen gik mod kælkebakken. D og Z gav den gas med race og tricks ned ad bakken. Jeg var moralsk opbakning og heppede fra toppen.
Luften var så skøn og frisk og vi fik hurtigt halvanden time til at gå i det smukke vejr. Selvom januar sommetider kan være en mørk, kold og kedelig måned, så er dage som disse helt magiske også at opleve – jeg er vild med det!
Orv ja, og så er jeg også glad for januar, fordi det er min fødselsdagsmåned. Den aller sidste dag. Så på torsdag skal det fejres at jeg bliver 25 vintre.

Puuuha, med to måneder til termin, bruger jeg (eller mit hovede) efterhånden en del energi på at tænke på alt det baby-hejs der skal være styr på, når mini melder sin ankomst. Eller “alt det” er måske så meget sagt. Det er jo hvad man gør det til, og vi prøver virkelig at holde tingene på et minimum, sammenlignet med de mange lister der er at finde på nettet. Hvis man kigger på disse, kan man nemlig hverken klare sig uden en babynest, en skråstol, en højstol med indsats, et svøb, en vikle, en … jeg kunne blive ved.
Ja, ved I hvad – man endda kan få en babyalarm med kamera i?! WHAAAT? Er det kun mig der synes at det er for meget af det gode?
Og når nu vi er ved ting, jeg har været mere eller mindre i choktilstand over, så vil jeg lige nævne madrasser. Når man køber barnevogn og lift følger der en “madras” med svarende til en rullemadras. Altså den der tynde ‘fittelihut’ man normalt lægger ovenpå madrassen, for at beskytte den. Det betyder at man allerede fra starten, efter at have erhvervet sig en af de dyreste baby-ting, som jeg vil mene barnevognen er, OGSÅ er nødt til at købe en ekstra (eller bare rigtig) madras til denne. Hvem pokker har fundet på det? De kunne ligeså godt sælge barnevogne uden den rullemadras-lignende-ting og så spare produktionen af dem. For jeg tvivler på, at nogle forældre har lyst til at lægge deres børn til at sove på denne.

Nå, brok til side. Uanset om ovenstående er ting man kan klare sig uden eller ej, så har vi ikke købt noget af ovenstående. (Madrasserne er ikke talt med her)
D og jeg er af den overbevisning, at vi jo altid kan erhverve os tingene, hvis behovet opstår. Derfor har vi som udgangspunkt kun indkøbt hvad vi mener er “need to” og ikke “nice to have”. Det kan måske lyde som om, at jeg forsøger at hellige mig selv en smule, det er ikke tilfældet. I en beboelsesvogn på 23 kvadratmeter, har vi bare været nødt til at sande, at den praktiske tænkning er vigtig. Og fair nok, alle forældre (og babyer) har også forskellige behov.
Til inspiration (jeg ved selv hvor meget man googler) er her vores liste af snart indkøbte ting. Noget af det er nemlig ikke købt endnu, men står på vores liste med ting vi liiiige skal have fikset.

• Barnevogn og lift
• Seng til baby + sengerand
• Madrasser, babydyne og sengetøj
• Badekar med babyindsats
• Puslepude
• Tøj
• Stofbleer
• Autostol
• Termometer
• Bleer og babyplejetilbehør

Har jeg glemt noget vigtigt? I så fald vil jeg meget gerne vide det 🙂

Nu har jeg været gravid i 208 dage, og tænker derfor at det kunne være et passende tidspunkt, at “samle lidt op” på min graviditet indtil nu. Det ville være synd at sige, at der ikke ser sket nogle forandringer, for hold da fast hvor er kroppen en vild én, når det kommer til at gro et menneske.

Liv i maven: De sidste par uger har der været fest i min mave flere gange dagligt. Sådan føles det. Fra at jeg for en måneds tid siden i ny og næ kunne mærke noget ala “bobler” i maven, føles det nu som om der laves både morgen,- middags,- og aftengymnastik lige på den anden side af mit maveskind. Ja og mere til. Dét er i sandhed en underlig følelse. Aktivitetsniveauet i maven stiger stødt, og det er altså bare for sjovt at mærke. Egentlig ved jeg slet ikke hvad jeg havde forestillet mig, så uanset hvad, bliver man nok overrasket.
Jeg mærker mest til kolbøtterne og spark om aftenen, når jeg skal sove, hvilket flere gange har resulteret i, at jeg har grebet hastigt ud efter en nærmest sovende D’s hånd, for at lægge den på maven. Han skal jo også mærke! Og ellers er det som regel, når jeg forholder mig i ro, at hun synes der skal bokses indvendigt. Hun er endda blevet så stor og stærk nu, at bevægelserne også kan ses tydeligt udenpå maven. Rimelig vildt at kunne se én der ligger og tumler rundt og på ingen måde bekymrer sig om, at jeg egentlig havde været glad for bare en liiiiille smule hensynstagen til mine organer og ribben. De lider virkelig for tiden.

Tossede vaner? Næ. Jeg er den kedeligste gravide, at spørge til cravings og dårlige vaner. For indtil videre har jeg ikke fået nogle som helst. Det troede jeg ellers var en selvfølge under graviditet, fordi det tit er noget der bliver talt om/sat fokus på. Måske det kommer til mig?

Skærpede sanser: Her kan jeg skrive under! Jeg har altid haft en “god næse” som D siger. Men det er nu gået fra at være god, til at være ham tæt på en belastning. Jeg synes at ALT dufter og lugter 10 gange værre end inden jeg blev gravid. Inden han overhovedet har nået at opfange en duft, er jeg allerede videre til den næste. Jeg behøver vel ikke at fortælle, at det nok kan være en smule anstrengende at have mig med ude 🙂

Derudover er jeg gået fra at drikke kaffe flere gange dagligt, til at jeg nu har dage hvor jeg ikke engang kan få en enkelt tår ned. Jeg har som udgangspunkt altid lyst til kaffen, men når jeg så får den i munden… BVADR! Så kan jeg slet ikke få spyttet det ud hurtigt nok. Bemærk at dette kun er ca. 50 % af tiden, den anden halvdel drikker jeg det, som var intet forandret. Det er derfor altid lidt spændende om det er kaffe eller ikke-kaffe dag, når jeg tager den første tår.

Vægtøgning: Ja. Nu er jeg blevet tyk. I hvert fald i forhold til, hvordan min krop “normalt” ser ud. Det er så underligt og svært at følge med i den hastigt voksende mave – for det går altså bare SÅ stærkt. Den (synes jeg) store mave, er også begyndt at give mig lidt udfordringer med f.eks. at tage sko på og er generelt i vejen, når nu det ikke er noget jeg har været vant til. Jeg har ikke taget så mange kilo på endnu, og dem jeg har, har vidst sat sig på maven (og lidt på brysterne). Og det vildeste er, at den tid jeg har tilbage af min graviditet, er den hvor baby vokser mest. Shit.

Baby stuff: Som bekendt har det for nylig været black friday, jul og januarudsalget er stadig i gang. Det har vi udnyttet lidt og bl.a. sparet 800,- på en autostol til den lille. WOW, de tingester er dyre! Jeg er stadig lidt i chok. Nå, men det betyder at vi kan krydse to vigtige ting af på den baby-shoppe-liste, som vi ikke har lavet. Barnevogn og autoatol. Nu mangler vi kun en seng, en puslepude, tøj, legetøj (?) og…..

Den dag hvor D kom hjem fra arbejde og jeg skulle dele den glædelige nyhed det var, at jeg havde tisset på en pind, som derefter viste to lilla streger, står stadig tydeligt i min hukommelse.
Som med så meget andet tænkte jeg jo “hvad gør man lige her?”
Jeg havde efter en del venten og tålmodighed besluttet mig for at købe en graviditetstest. Til min store overraskelse var den positiv, allerede inden jeg havde lagt den fra mig, for at vente de obligatoriske 3-5 min (tror jeg det var?) for at få en korrekt aflæsning. Jeg ventede selvfølgelig og kunne til min forbavselse se, at også efter den påførte ventetid, var der stadig to klare streger. SHIT.
Jeg gik i gang med at google. “Betyder to streger at man er gravid”, “hvor sikker er en graviditetstest”, “hvilket mærke er mest troværdigt”…. Puha, mine fingre rullede henover skærmen på mobilen, samtidig med at jeg ikke helt kunne finde ud af, hvad man nu gjorde med den her tisse-pind. Skulle jeg gemme den, for at D kunne se den? Skulle jeg tage et billede og så smide den ud? Nogle skrev dato på med en tusch og tog et billede. Jeg var totalt på udebane der på vores lille badeværelse. Samtidig vidste jeg, at D kunne være hjemme når som helst.
Konklusionen blev at et billede måtte være bevismateriale nok, da tanken om at skulle gemme den, blev lige mærkelig nok. Lettere panisk begyndte jeg på overvejelser om hvorvidt jeg skulle tage test nr. 2, der også var i pakken, allerede nu. Bare for at være helt sikker. Nej. Det var dumt. Hvorfor skulle den første ikke tale sandt? Og især med så hurtigt et resultat.
Jeg må ringe til lægen, blev min næste tanke. Dermed kunne jeg få afklaring på, om den her intermististiske hjemmetest egentlig var til at regne med. Årh, men lægen havde jo for længst lukket for telefonerne, da klokken allerede var langt oppe af eftermiddagen. Om jeg kunne vente til næste dag?
NIKS. For man kan altid tage ned til skranken og bestille en tid huskede jeg. Imponerende nok, når nu jeg tænker tilbage. For antallet af gange jeg har været til lægen, siden jeg blev vaccineret for livmoderhalskræft, kan tælles på én hånd. Noget havde jeg dog styr på, i hvad der føltes som hektiske minutter, inden jeg om lidt skulle stå overfor D og blive rød i kinderne over den store nyhed.
Jeg farede derfor ud i bilen med røde kinder og en besynderlig følelse i maven. Et par minutter senere parkerede jeg bilen ude foran lægen og gik ind til skranken.
“Jeg kunne godt tænke mig en tid til at få afklaret om jeg er gravid”
“Gravid? Jamen, har du taget en test derhjemme?”, spurgte den søde lægesekretær.
“Ja, den var positiv.” Men det var jo bare sådan en fra supermarkedet, du ved”
“De test vi laver er præcis lige så nøjagtige og af samme type, så hvis du har en postiv test, så er du gravid”
Hmmm… jeg husker her at gå lidt i stå. Det var ikke et sådan svar jeg havde regnet med. Kunne det virkelig være rigtigt at verden bare ville tro på, at jeg var gravid? Også uden at der sådan var en læge der havde bekræftet det.

Hjemme igen var D selvfølgelig kommet hjem. Uden at vide det (eller, jeg ved det nu, fordi han har fortalt det efterfølgende) så opførte jeg mig åbenbart mere end en anelse besynderligt og hemmelighedsfuldt, som jeg kom ind ad døren. Det var jeg jo så sandelig også!
“Hvor har du været?”, husker jeg at han spurgte nysgerrigt.
“Bare et smut til lægen” svarede jeg og kunne næsten ikke kigge på ham.
Og allerede her, havde han vidst luret den.
1. Jeg var underlig. 2. Hvornår pokker var det lige jeg gik til lægen? Aldrig. 3. Hvorfor kunne jeg ikke kigge på ham og fortælle det helt naturligt.
“Okay”, svarede han køligt, mens jeg afventende håbede på et “hvorfor” eller “hvad skulle du der?”. Men næ nej, manden ville sgu have mig i snak selv, og fyrede op for et lumsk blik. Længe kunne jeg da heller ikke vente, før jeg fik fortalt, at jeg altså havde taget sådan en test og viste ham bevismaterialet, af det resultat jeg havde stået med i hånden.
“Kan man regne med sådan en?”, spurgte D og var vidst i nærheden af den tilstand, jeg havde stået i på badeværelset en halv time tidligere.
Jeg fortalte om hvad lægesekretæren havde sagt, og vi blev enige om, at jeg da ligeså godt kunne tage test nr. 2 også.
Den blev taget senere samme aften. Og den var god nok. To positive test pegede nu i retning af, at vi skulle være forældre. Dét var godt nok en vild tanke. Med de to positive tests besluttede vi, at det var til at regne med. Vores aften denne dag gik med at dele tanker om, hvad der nu kunne vente os, hvis det sådan rigtigt blev til noget. Men ikke mindst talte vi om, hvad vi skulle stille op i forhold til den sommerferie der ventede to dage senere, med et vennepar og deres tre børn. En lille uges kanotur i Sverige hvor vi alle skulle være sammen 24/7, og hvor der både var købt en lille én til kaffen og øl til de smukke sommeraftener der ventede.
Jeg tænker, at denne dag er én, jeg sent vil glemme.

Præcis sådan en sidder jeg nu og ser tilbage på. Det har været en god én af slagsen; jeg har en rar fornemmelse i kroppen og kan mærke hvor tiltrængt det har været med afslapning og et minimum af planer.
Tiden er blandt andet gået med:

… at bage en masse scones, gulerodsbrud og andre lækkerier fra den nye bagebog, jeg fik i julegave
… at være i biografen og nyde en fredag i selskab med D. Det er længe siden vi har haft sådan en, da han for det meste arbejder fredag aften
… at læse bøger og farve i min mindfull malebog
… at søge på nettet efter de babyting vi mangler
… at være for ubeslutsom til at bestille noget af ovenstående
… at få frisk luft og vise D lidt rundt i mit gamle hood, hvor vi bor midlertidigt
… at mærke en (næsten ukendt) glæde over at modtage det babytøj jeg havde bestilt, som kom med posten i fredags
… at finde ud af, hvor på vores allerede ret fyldte 23 kvadratmeter, ovenstående skal opbevares

Og nu kalder hverdagen lige rundt om hjørnet. En hverdag der også snart rinder ud, fordi en ny hverdag skal erstatte det jeg er vant til. At gå på arbejde skal erstattes med at gå hjemme. Om 32 arbejdsdage er jeg barslende. Det er jo for vildt at tænke på. Lige så vildt, som at jeg har gennemført 70% af min graviditet. Jeg betragter det klart som en bedrift og vil med den tanke gå i seng og håbe på en lidt mere rolig baby i nat. Hvis bare antallet af opvågninger kan være lidt færre, end det der har været tilfældet den sidste uges tid.