… er at tage i Tivoli d. 23. december. Det er hermed en tradition, for i år var det tredje år i træk at D og jeg tog sådan en tur. De sidste to år har vi været på kærestetur, men i år havde jeg spurgt alle (ja, der er nemlig 3) mine søskende om de ville med. Så det kom de, og endnu engang havde vi en hyggelig lille juleaften derinde.
I år kom vi tidligere på dagen, end vi ellers har prøvet det, så her var en del flere mennesker. Til gengæld er det helt tydeligt hen på aftenen, at det stilner af. Her opstår den særligt hyggelige og magiske stemning, som i hvert fald kan bringe mig i julehumør.
Hos os siger vi, at noget er en tradition, når man har gjort det to gange, så det er hermed en juletradition med tivolitur. Og en anbefalingsværdig én af slagsen.
For godt og vel en måned siden, fik vi solgt vores hus. Vi har købt nyt, og glæder os til at kunne flytte ind i det til juli, når vi er blevet en familie på fire. Indtil da er vores midlertidige hjem blevet til en hyggelig beboelsesvogn, med alt hvad vi har brug for. Da købers fortrydelsesret til køb af huset var gået, havde vi 14 dage til at finde et sted at bo.
For at sige det mildt, blev vi altså en anelse pressede. Der meldte sig endda en lille følelse af ubehag i min mave et par gange de første 7 dage, for det var først da de var gået, at vi fandt en løsning på vores boligsituation.
Det, der kunne lade sig gøre med kort varsel, og som ville sikre os en fast base i hele vente-perioden indtil juli, blev en beboelsesvogn.
Ja, dét ord klinger sgu ikke rigtigt. Det lyder både primitivt, håndværkeragitgt og nærmest kedeligt – men det er det langt fra!
Vi trives over al forventning på vores små 23 kvadratmeter, og det er helt rart at få bekræftet, at man sagtens kan klare sig uden mere. Vi er nok ikke så materialistiske, når det kommer til stykket. Hvor skønt. Vi har fundet plads til præcis de ting vi har brug for, og alt har sin plads her i vognen. Det er nemt at gøre rent og rydde op, og der er ikke meget “husligt” arbejde. Nogle kunne måske forestille sig, at de ville gå hinanden på nerverne, ved at være så tæt på hinanden konstant i hjemmet. og bevares – det er da også tæt. Vores dobbeltseng/soveværelse agerer også stue og køkkenet er så det rum vi har udover det. Der er et fint størrelse toilet og vi har vaskemaskine, tørretumbler, opvasker osv. Egentlig er der ikke umiddelbart noget at sætte en finger på, og D og jeg er gode til at acceptere de omstændigheder vi sættes i (eller sætter os selv i) fremfor at gøre unødvendige ting til problemer og skabe dårlig stemning. Vi tilpasser os, trives og får det bedste ud af tingene. En evne jeg er så glad for, at vi begge besidder.
Nu bliver det blot spændende til marts, når vi skal have plads til endnu et familiemedlem på den trænge plads.
Ved lejlighed kan jeg dele lidt flere billeder, men her tænkte jeg at det var til at få et indtryk af, hvad vi lever i.
Omtrent 40 arbejdsdage endnu, så står den på barsel for mit vedkommende. Barsel… Hmm. Det er et pudsigt ord at sige højt. Tænk sig, at jeg skal på barsel. Det er en noget ambivalent følelse for mig, at skulle tænke det snart er min tur. Jeg mener, 40 arbejdsdage går jo hurtigt? At jeg virkelig er så tæt på at skulle have en baby, er vidst alligevel ikke helt gået op for mig endnu.
Den hverdag der løber afsted med mig for tiden, er både travl og på grænsen til at være for meget. Lige på grænsen. Det er bare ikke det samme at have et fuldtidsjob som ikke-gravid, som når man er gravid i 6. måned. Det er hårdere og kroppen bliver hurtigt træt og siger fra. Jeg får efter lange arbejdsdage enormt ondt i lænden og ryggen – noget jeg aldrig har døjet med før. Derudover kan jeg få hovedpine og føler mig lettre svimmel end tidligere. Maven bliver ekstra hård og jeg får en generel følelse af utilpashed, som er svær at affinde sig med.
Jeg arbejder ugentligt på den anden side af 37 timer, da jeg besidder en lederstilling, hvor arbejdstiden let (læs: altid) bliver til mere end det planlagte.
For tiden øver jeg mig derfor på, ikke at tage munden for fuld og i stedet sige fra og stop. Det er svært. Især når jeg samtidig ikke kan gøre noget halvt, er pligtopfyldende og ønsker altid at gøre alting en tand bedre end det er nødvendigt.
Det er nok netop grundet ovenstående at jeg har så svært ved at forestille mig, hvordan det bliver at skulle lave nada. Vide at der ikke er nogle (andre end D) der har forventninger til mig og hvad jeg får udrettet på en dag. Apropos D, så spurgte han mig forleden, hvordan pokker jeg overhoevdet har tænkt mig at få tiden til at gå, når jeg skal på barsel. Med den største forundring i stemmen, sagde han pludselig “hvad har du egentlig tænkt dig at lave? Du kommer da til at møg-kede dig, når du skal gå hjemme”. Og så grinede han. Og jeg grinede. For selvom jeg ikke tænker, at jeg vil møg-kede mig, så kunne jeg virkelig godt se det sjove i det. Jeg kunne jo ikke engang svare ham bedre end “der er da masser af ting jeg kan lave”… Men det ved jeg nu ikke. For uden tvivl bliver det lige dele en udfordring og en forandring, at gå fra en travl hverdag, til en hverdag jeg selv skal fylde ud med noget andet end arbejde.
Måske det bliver der, at jeg bliver sådan rigtig blogger-agtig-type, og skriver herinde hver og hveranden dag?
Jeg er i hvert fald spændt på det der barsel, dét er helt sikkert.
Ps. Det fine billede tog jeg forleden, da jeg på min morgenvagt på jobbet nød morgentimerne, og den endnu stille by. Det førte mine tanker hen på, hvilke ting jeg især kommer til at savne, når jeg ikke skal arbejde. Den slags stunder bliver uden tvivl en af dem.
Er det her ikke bare DET sødeste? Hvor heldig kan man være, at have så sød en veninde… at hun kommer med dette i en fin pakke til mig på arbejdet i dag. Jeg er rigtigt nok heldig. Det vildeste ved dette er, at disse to fine dragter er det første og dermed eneste tøj, jeg lige nu ejer til den baby pige vi skal møde til marts. Og nu kan jeg også fornemme hvordan det bliver, selv at skulle ud og kigge “rigtigt”. For der er da ikke noget mere sødt, end babytøj (det er der i hvert fald ikke, når man venter en baby). Længe har jeg tænkt, at det måske var på tide at få set sig lidt om. Bare få en idé om, hvad man skal have klar til babys ankomst, og hvad der kan vente, til man ser om behovet er der. Ja, det er jo ikke nemt at vide, når man ikke lige har haft sig en baby før. Indtil nu og nok også indtil vi når til slut-midt januar, tager vi det helt roligt. D bliver ved at sige, at der jo er god tid. Og jeg giver ham ret og smugkigger lidt på nettet osv. Jeg har vidst allerede fundet et par mærker, der snildt kunne gå hen og blive mine yndlings-babytøj-mærker, kan jeg afsløre. Og så har jeg selvfølgelig også kigget på re-shopper og dba.dk.
Og så i dag blev det hele sat i perspektiv. Mit syn blev ændret. (Det lyder mere guddommeligt end det reelt er) Men da jeg stod med disse to i hænderne, blev det hele bare anderledes. Et er at kigge på nettet… noget helt andet er at stå med et stykke tøj i hånden og tænke “det her skal min baby have på” og “er hun SÅ lille, når hun bliver født?!”. Nu kan jeg ikke vente med at sætte gang i babyshoppingen.
Det her gjorde min dag endnu bedre, og varmede virkelig mit kommende moderhjerte 😉 Og ikke mindst er jeg taknemmelig for at have så skøn en veninde!
Vi har alle vores skævheder og skøre sider. Dette er blot er ultrakort oprids af de mange jeg besidder, og dette for alles skyld. Skulle jeg lave en fuld liste, ville jeg være nervøs for at skulle kede nogle, ellers rare læsere, ihjel. Det gode er, at jeg (hvis jeg finder det sjovt) har til uendeligt mange af disse indlæg 🙂 Nå. Here goes:
Jeg eeeeeelsker vandmelon. Og clementiner. Og vafler
Det bedste jeg ved, når jeg skal på toilettet hjemme hos andre, er at der er iskoldt i rummet
Rengøring er en af de ting der kan få mig i godt humør, hvis jeg har en trist dag
Jeg er som udgangspunkt i godt humør, og elsker at smitte folk omkring mig med smil og latter
I 2015 løb jeg Copenhagen Marathon og jeg har planer om at gøre det igen om et år eller to
Grundet en teenage-obsession kan jeg samtlige afsnit af Friends udenad
Når man finder mig i køkkenet, kan jeg ikke andet end være glad
For et par år siden drømte jeg om, at få et job, hvor jeg hver dag skulle møde op i pæne kjoler og med stramt hår
Når jeg ikke har nogle forpligtelser, nyder jeg at tilegne mig ny viden gennem læsning af faglitteratur
På billedet herunder var jeg i USA med D. Det er til dato, den bedste ferie jeg nogensinde har været på. Åh, jeg gad godt sådan en tur igen.
Jeg hedder Louise og er 26 år. Herinde findes tanker og erfaringer med og om det at være nybagt mor. I marts 2019 blev Dennis og jeg forældre til Vilja, som jeg nu hjemmepasser til vores begges store glæde.
Her er alt fra hverdagstanker til opskrifter, mor-erfaringer og andre glimt af vores hverdag.
Tak for at du læser med!