At stoppe mens legen er god

Når noget går godt, kan man hurtig blive forfalden til at tage munden for fuld. Det er dog sjældent noget jeg tænker over netop i situationen… det er som regel først bagefter at man (jeg) kan kigge tilbage og gøre klog på mig selv.

I midten af maj var vi på camping i en hel weekend. Min mor og hendes mand har en campingvogn, som står fast på en campingplads nede ved Næstved; og nu var det på tide at kigge forbi hos dem. D’s søn er endvidere kæmpe fan, af at være på besøg, så vi valgte selvfølgelig en weekend, hvor han var hos os.
Vi tog afsted over middag om fredagen, da det var helligdag. På forhånd havde vi aftalt at vi ville tage én overnatning, og så om lørdagen vurdere om vi ville tage en mere. Dette for at tage hensyn til Vilja, som vi selvfølgelig ikke havde nogen idé om, hvordan ville klare at være et andet sted så længe og endda også med overnatning.
Fredagen forløb fint – vi fik gået en tur, spist sen frokost og sludret en masse. Vilja var frisk og på, når hun var vågen og sov fint igennem dagen. Ved aftentid havde hun en anelse svært ved at finde ro, men uden at hun overhovedet brokkede sig. Hun sad derfor i vikle hos mig i 2-3 timer og fik taget en god lur her.
I løbet af natten vågnede hun en enkelt gang for at få mad og sov fint videre herefter. Vi (Vilja og mig) var så heldige at vi havde fået lov til at sove i forteltet til campingvognen, da min mor og hendes mand har en sovesofa her. For tryghedens skyld blev Vilja dog puttet i liften fra barnevognen, som hun jo også kendte hjemmefra. Og så stod hun ellers ved siden af mig på sofaen og snorkede.
Lørdag morgen vågnede jeg ved halv otte tiden, af at hun lå og pludrede ved siden af mig. Det er altså en af de hyggeligste måder at blive vækket på.

Lørdagen gik med en tur til pandekagehuset ved Enø, tur til poolen, afslapning og spil. Igen tog Vilja nogle gode lure i løbet af dagen og var veltilpas som ellers. Vi besluttede derfor at endnu en nat ingen sag ville være. Til stor glæde for D’s søn især.
Ligesom aftenen forinden blev hun urolig og kunne ikke finde ro, før hun blev puttet til natten. Uden opvågninger sov hun helt til kl. syv næste morgen og var igen en glad baby.
Vi pakkede så småt sammen efter morgenmaden og over middag satte vi kursen hjemad.

Hjemme igen talte vi om, at selvom Vilja havde klaret weekenden eminent, havde det måske også været fint at nøjes med den ene overnatning. Fra vi forlod campingpladsen og de næste 24 timer, var hun mere eller mindre “slået ud”; forstået på den måde, at hun kun var vågen ganske få gange og udelukkende for at få mad. Den lille stakkel var nok blevet fyldt godt op af indtryk osv.
Vi har altså erfaret, at vi (måske) lidt for hurtigt kunne finde på at sige ja til noget, fordi vi synes det går godt. Selvfølgelig kan en hel weekend være i overkanten for en 2 måneder gammel baby.
Og det er bestemt ikke fordi vi fra nu af er de overbeskyttende forældre, der ikke laver aftaler flere dage i træk, eller er nervøse for at tage Vilja med nogle steder hen.

Vi har bare aftalt, at vi skal huske hinanden på, at selvom hun ikke siger fra “nu og her”, så må vi forsøge at huske på, at tingene også kan blive for meget for hende. Ligeså vel som vi naturligt kender det fra os selv – vi har også brug for en pause og for at falde ned, hvis vi har kørt i et højt gear med mange planer flere dage i træk.
Heldigvis har vi fortsat en baby, der ved mange indtryk reagerer ved at sove mere og længe. Men det kan jo også skifte. Før vi får set os om, vil hun måske reagere med gråd; og så er det jo meget godt, at vi allerede der har reflekteret over vores forholdsregler. Derfor vil vi fremover huske at stoppe mens legen er god, så godt som det nu er muligt. For som jeg også har skrevet om her tidligere, vil vi som udgangspunkt gerne kunne de samme ting, som vi kunne inden vi blev til en lille familie.

# Uge 4-8

I otte uger har du været vores. Vores Vilja.
Det er stadig for vildt.

Du smiler nu til både far og jeg mange gange om dagen. Ligeledes til alle andre, når du får øjenkontakt med dem. Du vejer lige godt 6 kg og du er vild med at snakke.

Sikke en masse der sker med dig. Far og jeg har svært ved at følge med, for den ene dag tager bare den anden. Du har fundet dig til rette på barsel sammen med mig og når far kommer hjem, glædes du ved at se ham. Det samme den anden vej rundt. Det er så dejligt at se på jer to, når han kommer hjem om eftermiddagen og glædes ved dine små kluk og store øjne.
Du er så nysgerrig på verden omkring dig og følger med så godt du kan, i alt hvad der foregår. Dit blik følger det du kan lide og farver får dig til at smile. I nakken er du blevet så stærk, og når vi holder dig på armen, har du næsten selv styr på dit hovede. Vi træner stadig på maven hver dag og det er nærmest fra dag til dag muligt at se en udvikling.
Vi er nået til størrelse 3 i bleer og størrelse 62 i tøj. Du måler i dag 62,5 centimeter, så der er ikke noget at sige til, at jeg de sidste par dage har synes at bodyerne i 56 strammede på din store skønne mave.

Dit sovehjerte er ikke blevet mindre (heldigvis) og du er så sej til at spise dig godt mæt, så du kan tage lange lure. I liften sover du sammen med to kaniner; og særligt den ene får du tit en sludder for en sladder med, inden du falder i søvn. Du er nemlig bare så god til at hygge dig, at du falder i søvn af dig selv, når du er træt. Ved din seng har du en fin uro fra Astrid hængende; den får du meget tid til at gå med om aftenen, når du skal sove til natten. Hvis far eller jeg puffer forsigtigt til dyrene i uroen, bliver du så glad og ivrig, at du knap nok kan styre din arme og ben.

Du bøvser så flot, når du har spist og gylper kun en gang imellem. (Forleden gik det i allerhøjeste grad udover far, da du valgte at gylpe ham hele vejen ned ad nakken, ups.)

Både dobbelthagen og elastikkerne på lårene bliver større, ja og dine kinder for den sags skyld. Du nyder fortsat at køre i bil og ligge i barnevognen. Når vi er hjemme, sover du for det meste dine lure i løbet af dagen udendørs.

Alle oplevelser med dig er værd at samle på, og jeg glædes dagligt ved at tænke på alle de ting jeg skal lære dig og fortælle om, når du bliver ældre.
Du rør ved noget helt specielt i mig, men for pokker hvor er det altså også bare for vildt at være din mor.

Jeg elsker dig mere end du aner!

Om det er helt fantastisk at være mor?

Vi runder snart otte uger med vores skønne Vilja.
I den kommende uge får vi igen besøg af sundhedsplejersken. Hun har ikke været her siden Vilja var tre uger gammel, hvor hun kom for at følge, at hun udviklede sig som hun skulle. Sidst fortalte hun så, at vi først ville se hende igen i midten af maj. Det var en lidt vild besked at få. I tre uger havde hun været forbi ugentligt, og nu troede hun nok på mine moderevner til at det (læs: jeg) ikke var noget der skulle følges ekstra op på. Det måtte jo betyde, at jeg kunne finde ud af at være mor?! Vildt.
Nu skal det selvfølgelig ikke lyde som om, at jeg selv tvivlede på den del – men anerkendelse og særligt af fagpersonale er altid rart 🙂
Vi har nu en baby der vejer 5,7 kg og måler 57-58 cm og som for at citere sundhedsplejersken “er en stærk pige, der bare stortrives”. Det synes vi selvfølgelig også selv. Det er et fåtal af spørgsmål jeg har haft indtil videre, og grunden til at jeg fortsat synes hun skal komme, er netop for at måle og veje.
Det er nemlig blot et tilbud og ikke et påbud, med besøg af hende.

Så selvom det var en anelse overvældende, sådan at blive “overladt til sig selv” (forstå mig ret), så er det jo bare gået lige som det skulle. Vilja har i snit taget 300 gram på om ugen, og hun er glad, frisk og interesseret når hun er vågen. Lige præcis som en baby skal være.

Jeg havde ikke drømt om, at det ville være så fantastisk at være mor. Jeg mener – fantastisk er alligvel et stort ord at bruge her. Men intet mindre kan beskrive den følelse jeg sidder med. Jeg kigger stadig på hende, og har svært ved at forstå at hun er vores. For altid. Og at vi har skabt hende er nærmest endnu vildere. Det at jeg har været gravid er så langt væk, sjovt nok. Det er jo ikke fordi at ni måneder er væk med et snuptag, men i min hukommelse er den tid looooong gone.
Nu lever vi bare i en hverdag med de skønneste babysmil, klukkelyde, pludren, bleskift, amning, gåture med barnevogn, mødregruppe og meget mere. Og dét ganske som om, at det aldrig har været anderledes.
Det er uden tvivl den vigtigste titel og den jeg kommer til at være mest stolt over på den lange bane. Jeg har et velfungerende barn, der trives og vokser som hun skal. Mere lykkelig kan jeg vidst snart ikke være.

Ja. Det er fantastisk at være mor.

Hverdag med en baby på armen

Er det efterhånden ok at udtale sig lidt om hverdagen med en baby? Det har jeg bildt mig selv ind, efter at have været mor til den lille fis med den skønne ble mås i over tre uger. Jeg skal nok lade være med at drage for mange konklusioner for hurtigt, men jeg synes selv, at det nu er med samvittigheden på rette sted, at jeg kan fortælle lidt om hvordan det er at være mor. For mig vel at mærke. Jeg skal ikke kunne sige hvordan det er med andre babyer og for andre mødre.

Overskriften på indlægget er en anelse vildledende; for sandheden er, at det er ganske lidt jeg går med mini på armen. I løbet af en hel dag er hun (på nuværende tidspunkt) nemlig kun vågen 4-5 timer. Resten af tiden hygger hun sig i sin lift, på vores seng, i barnevognen eller et af de steder jeg vælger at slæbe hende med rundt, men det er også gerne i barnevognen. Vi går mange ture, mødes med mine veninder, ses med min familie og ellers slapper vi bare derhjemme og nyder hinandens selskab.
Når hun så er vågen går det meste af tiden med at spise, skifte ble, og ellers med at snakke, træne øjenkontakt og kigge i lysets retning.
Det ville være tosset at sige, at mit liv ikke er blevet anderledes efter jeg er blevet mor. For det er da. Men det er slet ikke i nærheden af at have forandret sig så meget, som jeg havde forestillet mig. Det er faldet mig mere naturligt at være mor, end jeg tænkte det ville. Og derudover tager både D og jeg tingene helt roligt og har været gode til at forholde os afslappet til vores nye roller. Det har ikke krævet den mindste smule anstrengelse, for af natur er vi begge rimelig rolige og fortrøstningsfulde – typerne der tager tingene som de kommer.

Vi har været heldige at få en rigtig god baby og det har givet os den bedste start på livet med vores skønne datter. Hun er mild og god som dagen er lang. Hun sover lige så godt om dagen som om natten og brokker sig sjældent.
Til sundhedsplejersken sagde jeg sidst, at jeg næsten kunne være nervøs for at sige det højt. At det går godt og vi ikke har oplevet de store udfordringer endnu.
Grunden til at jeg har haft det sådan, skyldes uden tvivl at det typisk er de mindre gode historier der vinder opmærksomhed; fokus på de søvnløse nætter, utrøstelige babyer, brystbetændelse og manglende overskud. Det er ikke fordi jeg underkender ovenstående problematikker, for jeg ved at babyer er forskellige… men jeg vil gerne sørge for at vise, at det også kan være andet end det, at få en baby.

Vi kunne ikke have ønsket os en bedre start.

# Uge 1

Efter at have båret titlen som mor i lidt over en uge, er det tid til at gøre status. De første syv dage med vores lille mini-menneske har været vilde. Herunder har jeg skrevet lidt om hendes første uge i livet udenfor maven.

Sødeste mini,
Nu har vi været dine forældre i en uges tid og vi er lige så vilde med det, som vi er med dig. Du er det skønneste lille menneske og vi kan bruge uendelig meget tid på at se på dig mens du sover og laver sjove grimasser. Du smiler tit i søvne samtidig med at du siger de mest nuttede babylyde. Du bliver også tit ulykkelig og ked af det i søvne; far og jeg tror det er fordi du drømmer. Når du sover er det for det meste med benene krydsede og armene over hovedet. Det ser så sødt ud.
Vi har haft dig med på lange gåture i din barnevogn; det er du vild med. Du har også været med ude at handle, til møde i banken og forleden var du med os på kaffebar, hvor vi besøgte en af mors veninder.
Lige siden din fødselsdag, har du været god til at amme. Og når du har spist, sætter det sødeste smil sig fast på dine læber.
Vi har desuden været til hælprøve og hørescreening og alt var i den skønneste orden med dig. Endvidere har vi haft besøg af sundhedsplejersken, som roste dig til skyerne. Du havde taget 200 g på siden du kom til verden og hun synes du var så fin og god.
Alle vi har mødt indtil videre, når vi kommer omkring, siger at du ser sød ud. Det er lidt mærkeligt det med at fremmede kommenterer på dig, men det vænner vi os nok til. For det er egentlig bare dejligt at andre, folk som ikke engang kender dig, også kan synes at du er skøn.

Om aftenen ligger du tit på fars bare mave og slapper af. Det nyder I begge to. Nogle gange ser i film, andre gange tager i en lur sammen.
Du er mild og medgørlig; du græder næsten ikke (endnu) 7-9-13. Vi er stadig ved at lære dine lyde og signaler at kende, men jeg tror faktisk at vi er ret gode til at finde ud af, hvordan det du har det, og hvad der er galt, når du bliver ked.
Vi træner øjenkontakt med dig og du bliver bedre og bedre til at holde den, for hver dag der går.

Skønneste lille du. Mor og far er så stolte af dig og glade for at du er kommet til verden. Det var hele ventetiden, den store besværlige mave og de utallige tisseture om natten værd. Shit det er så vildt at du er hos os.
Du er det fineste væsen og du beriger vores liv med noget vi slet ikke vidste fandtes.
Vi elsker dig.