Flytning og nye rutiner

I otte måneder boede vi først 2 personer, så 3 på blot 22 kvm.
Det gamle hus blev solgt hurtigere end forventet og pludselig skulle vi finde en midlertidig løsning, mens vi ventede på at det nye hus blev klar.
Tilbage i marts 2018, hvor vi skrev under på vores hus hos Lind og Risør, havde vi datoen for overtagelse af det. Derfor vidste vi heldigvis også, hvor lang den midlertidige periode ville være. På trods af dette, har vi utallige gange i løbet af forløbet, hørt kommentarer som “ja ja, sådan noget er aldrig færdigt til tiden” og “nu må vi jo se, om det så også er klar til den tid”, når vi har fortalt om vores køb. Det er så skønt når andre skal være kloge på ens vegne 🙂

Nå, men efter tre og en halv måned som to, blev vi gjort selskab af Vilja og havde derefter fire måneder som en lille familie i vognen. Det gik overraskende godt. Vi hverken manglede eller savnede noget – tænk sig hvor lidt man egentlig kan klare sig med.
Da det blev d. 11. juli stod vi pludselig med nøglerne til vores færdige hus, som vi havde ventet på i halvandet år.
To dage efter fik vi leveret diverse møbler, herunder en seng, hvorfor vi valgte at det skulle være fra den dag, at vi flyttede ind.
Og så har vi jo ellers været her siden. Vi har fået pakket os ud og indrettet os og nu går vi og snakker og drømmer om hvordan resten af huset skal “formes” og blive til lige det vi ønsker os. Vi har begge fundet det ret overvældende (på en ganske positiv måde vel at mærke) at flytte ind i noget HELT nyt og så ellers starte fra bunden med indretning. Jeg tænker især at forskellen fra når man f.eks. køber et hus af andre, er at man kan perspektivere sin ønskede indretning til de tidligere ejere. Her hos os har der for eksempel aldrig stået et spisebord før og der er ingenting der er givet på forhånd.
I løbet af den første uge havde vi tømt vores flyttekasser og pakket ud. Så nu er alt hvad der kan være på plads, på plads. Derudover var der et kæmpe arbejde i at sortere ting der havde været på loftet i det gamle hus, for efterfølgende at pakke det om og ned igen og sætte på loftet her.

Når jeg nu sidder her for at samle op og kigge tilbage, så føles det jo som evigheder siden vi skrev under. Og alligevel er tiden på sin vis fløjet afsted. Det er underligt pludselig at sidde midt i alt det vi har ventet på, drømt om og glædet os så meget til. Vi er midt i den tid vi har ventet på. Det kan man hurtigt glemme.

Vi bor nu på 164 kvm. og kan være i hvert vores rum og lave hver vores ting. Det lyder mærkeligt at jeg synes det skal nævnes – men de mange måneder vi havde i husvognen bød på lidt andre vilkår. Her foregik alt (pånær toiletbesøg og bad) i et rum. Det betød f.eks. at det var svært for den ene af os at sove videre, hvis den anden stod op med Vilja. Der var hensynstagen på en anden måde. Nu kan vi putte hende i soveværelset og stadig hygge os ovenpå, uden at hendes søvn forstyrres. Ja, og det er jo bare én af mange fordele.

Jeg har mange gange indenfor den sidste måned, måtte nive mig selv i armen over hvor jeg er med og i mit liv. Hvor vi er. Det er nu vi skal nyde og sætte pris på – og også give os selv ro og tid til afslapning. Vi er for pokker midt i vores drøm. Vi lever livet – og hold op hvor er det bare skønt at skulle leve det her. I vores nye hus med min D og min Vilja.

Her er lidt billeder af byggeprocessen. Syret at sidde og kigge tilbage på det nu.

Godmorgen

I skrivende stund har jeg en baby der ligger og bobler i liften (igen) og en skøn duft af rarbarbertærte i hele hytten.
Vi skal i mødregruppe om en lille time, hvorfor jeg har været i køkkenet og smække en kage sammen. Det har været en stille morgen med pludren, leg samt morgenmad med D, som skulle senere afsted i dag.
Fra min plads ved spisebordet sidder jeg og kigger ud på den blå himmel, som skyerne i al hast farer henover grundet vinden. Solen skinner og det ser ud til at blive en god dag.
Jeg har taget skjorte og et smil på og ser frem til en denne onsdag.

Som så mange andre gange, tager jeg hul på dagen med et smil – for det er uden lyv, måden at få en god dag på. Jeg tager mig selv i, at “huske på smilet”. Når jeg bare sidder, så husker jeg mig på at smile. Jeg smiler til Vilja (man kan ikke andet) og jeg smiler til mennesker jeg møder på min vej.
Det er i psykologien bevist, at man med et smil, kan overbevise sig selv om, at man er glad – og dermed blive det. Hvis vi smiler til hinanden, kan vi altså smitte hinanden til at smile til andre… og sådan kan vi sætte gang i den positive cirkel, der skaber gode dage og glade mennesker.

Ja ja, jeg ved godt at det hele snart er lidt for meget. Lyder lidt for godt. Men det er ikke noget jeg finder på; jeg har bl.a. læst bøgerne (som i øvrigt er på listen over mine yndlingsbøger) “At tænke hurtigt og langsomt” og “Smil dig glad”. Begge bøger fortæller og behandler viden om hvad smil kan og hvordan man kan “snyde” sin hjerne til forskellige ting. Noget jeg finder enormt interessant. Hvis du også er interesseret i hvordan vores hjernes systemer hænger sammen og hvad de kan, så kan jeg anbefale at læse disse bøger.

Nu vil jeg nuppe barnevognen og gå en lille smuttur, inden vi om en halv time pakker bilen og kører til mødregruppe.

God onsdag til jer!
Smil 🙂
(Nåede lige at fange dette diskrete smil fra Vilja, inden hun faldt i søvn i liften)

En forårstur

For en lille måned siden da blomsterne var sprunget ud, myldrede det med mennesker på Bispebjerg Kirkegård. Vi var nogle af dem.
I år havde min søster spurgt om vi ville med en tur derind, og da D stadig havde barsel og heller ikke været der før, sagde vi ja. Vi fik derfor pakket bilen med baby, barnevogn, min søster og hendes kæreste. Det blev til en fin gåtur rundt på kirkegården, naturligvis med udgangspunkt i kirsebæralléen.
D fik æren af barnevognen, således at jeg kunne knipse billeder af uendeligt mange fremmede mennesker og min søster.
På vej hjem tog vi en tur på kaffebar og fik lidt at spise og en islatte. Det er til min store glæde igen muligt for mig, rigtigt at nyde en kop kaffe. Under min graviditet med Vilja mistede jeg både lysten og smagen for kaffe, så det var til sidst slet ikke en fornøjelse at drikke det.
Når det kommer til den slags hyggeture, savner jeg den tid vi havde barsel sammen. Hvor gik vi bare rundt i vores egen lille boble og hyggede!

Påskedag

Det har været den skønneste påskedag herhjemme i dag.
Vi har ikke lavet synderligt meget og alligvel er dagen gået… uden at jeg rigtig ved med hvad. Vi har været helt nede i gear og bare nydt det gode vejr og hinandens selskab.
Da eftermiddagen var ved at gå på hæld, fik vi tændt op i grillen og varmet vores pizzasten op. I dag skulle nemlig være første gang, hvor vi forsøgte at bage pizza på grillen. Det blev en kæmpe succes!
Bundene blev væsentlig bedre end i ovnen, og det var skønt at sidde i aftenssolens skær med grillen ved siden af havebordet og lave lækre pizzaer.
Det er helt sikkert ikke sidste gang vi gør det på denne måde.

Nå ja, og så har vi desuden også sovet længe og spist påskeæg.
Nu vil jeg gå ind på sengen og hygge med mine to yndlings og en film; de er allerede tyvstartet uden mig.

Hvor er forårssol, barsel og selskab af D bare det bedste jeg kunne ønske! Glæder mig allerede til endnu en god dag i morgen.

Hverdag med en baby på armen

Er det efterhånden ok at udtale sig lidt om hverdagen med en baby? Det har jeg bildt mig selv ind, efter at have været mor til den lille fis med den skønne ble mås i over tre uger. Jeg skal nok lade være med at drage for mange konklusioner for hurtigt, men jeg synes selv, at det nu er med samvittigheden på rette sted, at jeg kan fortælle lidt om hvordan det er at være mor. For mig vel at mærke. Jeg skal ikke kunne sige hvordan det er med andre babyer og for andre mødre.

Overskriften på indlægget er en anelse vildledende; for sandheden er, at det er ganske lidt jeg går med mini på armen. I løbet af en hel dag er hun (på nuværende tidspunkt) nemlig kun vågen 4-5 timer. Resten af tiden hygger hun sig i sin lift, på vores seng, i barnevognen eller et af de steder jeg vælger at slæbe hende med rundt, men det er også gerne i barnevognen. Vi går mange ture, mødes med mine veninder, ses med min familie og ellers slapper vi bare derhjemme og nyder hinandens selskab.
Når hun så er vågen går det meste af tiden med at spise, skifte ble, og ellers med at snakke, træne øjenkontakt og kigge i lysets retning.
Det ville være tosset at sige, at mit liv ikke er blevet anderledes efter jeg er blevet mor. For det er da. Men det er slet ikke i nærheden af at have forandret sig så meget, som jeg havde forestillet mig. Det er faldet mig mere naturligt at være mor, end jeg tænkte det ville. Og derudover tager både D og jeg tingene helt roligt og har været gode til at forholde os afslappet til vores nye roller. Det har ikke krævet den mindste smule anstrengelse, for af natur er vi begge rimelig rolige og fortrøstningsfulde – typerne der tager tingene som de kommer.

Vi har været heldige at få en rigtig god baby og det har givet os den bedste start på livet med vores skønne datter. Hun er mild og god som dagen er lang. Hun sover lige så godt om dagen som om natten og brokker sig sjældent.
Til sundhedsplejersken sagde jeg sidst, at jeg næsten kunne være nervøs for at sige det højt. At det går godt og vi ikke har oplevet de store udfordringer endnu.
Grunden til at jeg har haft det sådan, skyldes uden tvivl at det typisk er de mindre gode historier der vinder opmærksomhed; fokus på de søvnløse nætter, utrøstelige babyer, brystbetændelse og manglende overskud. Det er ikke fordi jeg underkender ovenstående problematikker, for jeg ved at babyer er forskellige… men jeg vil gerne sørge for at vise, at det også kan være andet end det, at få en baby.

Vi kunne ikke have ønsket os en bedre start.