Barsel i billeder

I mandags tog jeg billeder og skrev ned hele dagen, for at lave en lille “barselsreportage”, der kunne give indblik i hvordan en dag i barselsboblen forløber, når vi er hjemme. Så her kommer 14 hverdagsglimt og lidt små ord om vores dag.

05.55
Vilja ligger og pludrer i sengen og smiler over hele ansigtet. Hun er frisk og glad efter en god nats søvn med kun en enkelt opvågning, fordi hun i søvne havde fået vendt sig om på maven.

06.20
Vi har begge fået tøj på, Vilja har fået en tår mælk og vi går ovenpå.

06.41
Vilja hygger på sit legegulv og begynder at gnide sig i øjnene, fordi hun er træt. Jeg går derfor ud med madras og dyne i hendes barnevogn, så den er klar.
Hun får en tår mælk igen.

06.56 
Vilja er klar til første lur og jeg triller en tur op og ned ad vejen med barnevognen. Det regner, men det synes jeg bare er hyggeligt.

07.20
Vilja sover og jeg har sat mig med morgenmad foran computeren for at bestille varer til hele ugen hos Bilka to go.

09.31
To blogindlæg og en varebestilling senere, støvsuger jeg nu hele hytten. Det er altid rart at starte ugen med et rent hjem.10.16
Nu er Vilja vågen og i hopla igen 10.24
Mens hun hygger på sit legegulv laver jeg en portion grød til hende.
(Noget af det sjoveste hun ved, er at tage sine egne sokker af) 10.36
Vilja er klar til at spise. Jeg har lavet havregrød og æblemos til hende. 11.13
Tilbage på legegulvet nu med ren ble og sulten stillet. Humøret er stadig højt.11.44
Vilja er klar til dagens anden lur, så jeg får igen lidt frisk luft ved at trille en tur og hun falder hurtigt i søvn.

14.50 Vilja er lige stået op og vi skal til Bilka for at hente vores varer i Bilka to go. 16.40
Vi er tilbage fra Bilka, Vilja er puttet i barnevognen igen og jeg forbereder aftensmad. 17.27
Da D skal afsted igen her til aften, spiser vi tidligt og Vilja når at være med ved bordet, da hun lige er vågnet.
Hun får byggrød med resten af æblemosen fra tidligere. 17.59
D er kørt afsted og Vilja er med i køkkenet mens jeg rydder af bordet. Hun er blevet glad for at sidde ved sit eget bord og lege.19.41
Vilja er i gang med dagens sidste lur og jeg får læst lidt i den bog jeg er i gang med.

20.29
Den sidste lur er altid den korteste, så da hun er vågen igen, når vi også lige et bad inden det bliver sengetid. 22.11
Lidt tumelri, nogle sange og en god tår mælk senere er Vilja puttet til natten og jeg har sat mig til rette i sofaen for at skrive lidt herinde.

… ja, sådan så vores mandag ud på barsel. En meget rolig én af slagsen. Vi er flere gange om ugen ude af huset, har besøg herhjemme eller har ærinder rundt omkring. Jeg duer bedst til at der sker noget, især når Vilja sover som hun gør og er nem at have med ude. Hvis jeg hver dag var hjemme med en sovende baby i så mange timer, som hun gør, så var jeg nok blevet skør.

Dog er de praktiske dage hjemme heller ikke at kimse af. Jeg kan godt lide at sidde og fordybe mig i skriverier og tanker. Hver ting har sin charme og det er dejligt at der er plads og tid til lidt af det hele.

Barselsupdate og lidt om mødregruppe

Den er god nok, tiden flyver afsted. Særligt på barsel.

Vilja og jeg trives heldigvis godt i hinandens selskab, og mens hun sover sine dage væk, så får jeg set en masse veninder og drukket en masse kaffe. Jeg har lige fra starten været glad for og god til (hvis jeg selv skal sige det) at komme ud og omkring med Vilja.
Særligt grundet vores nuværende boligsituation, kan jeg godt blive en lille smule skør af, at rende rundt om og kun snakke med mig selv det meste af dagen, så vores dage spenderes ofte andre steder. Ude på besøg, på kaffebar, gåture, og selvfølgelig også lidt besøg herhjemme. Jeg nyder virkelig min barsel.
Og nå ja, så går vi ugentligt i mødregruppe.
Inden jeg fødte havde jeg en masse forestillinger og tanker om “det-der-mødregruppe”. Jeg var meget spændt på, hvordan det ville gå at skabe relationer til fem fremmede mødre. For som udgangspunkt har man jo ikke andet til fælles, end at man har fået en baby nogenlunde indenfor samme måned plus/minus. Det er længe siden at jeg er blevet “placeret” i et fællesskab af andre. Godt nok sagde jeg selv ja til det, da sundhedsplejersken spurgte om jeg var interesseret, og egentlig også uden de store overvejelser. Af sind er jeg typen der springer ud i tingene og tager det som det kommer. Herre Gud, det værste der kunne ske, var at jeg efter et par gange ville fortælle de andre, at jeg ikke synes det fungerede for mig at være med i gruppen.
Det blev naturligvis ikke nødvendigt – jeg synes faktisk at vi alle seks har været gode til at få det til at køre og fungere for alle parter. Vi skiftes til at komme hos hinanden og mødes som udgangspunkt hver onsdag omkring kl. 10. (Jeg har af praktiske årsager ikke været vært endnu, men glæder mig meget til også at kunne invitere på besøg)
Så jeg kan vel bare konkludere, at det at have en baby til fælles, rent faktisk er nok til at skabe nye relationer. For hvis ikke der er andet at snakke om, kan man altid snakke om babyerne.
Sådan gik det da også typisk de første par gange vi mødtes, men med tiden åbner vi hver især mere op og jeg synes efterhånden vi er kommet rigtig godt ind på hinanden. Nu glæder jeg mig bare til, at det også bliver “for babyernes skyld” og ikke kun os mødre, at vi mødes. Det bliver så hyggeligt, når de også kan få lidt glæde af hinanden, pludre sammen og med tiden lege.

Det varer ikke længe før min barsel også bliver lidt mere praktisk – vi flytter som bekendt om en uges tid. Så kan jeg hygge mig med at indrette, pakke ud og komme godt på plads i huset. De nye omgivelser og alle de kvadratmeter vi har i vente, vil formentlig også gøre det lidt mere interessant at være hjemme. Det har jeg i hvert fald en ide om.

Og ja, selvom jeg i hvert fald har godt syv måneders barsel endnu, så skal det da nok nå vejs ende, før jeg får set mig om.

Påskedag

Det har været den skønneste påskedag herhjemme i dag.
Vi har ikke lavet synderligt meget og alligvel er dagen gået… uden at jeg rigtig ved med hvad. Vi har været helt nede i gear og bare nydt det gode vejr og hinandens selskab.
Da eftermiddagen var ved at gå på hæld, fik vi tændt op i grillen og varmet vores pizzasten op. I dag skulle nemlig være første gang, hvor vi forsøgte at bage pizza på grillen. Det blev en kæmpe succes!
Bundene blev væsentlig bedre end i ovnen, og det var skønt at sidde i aftenssolens skær med grillen ved siden af havebordet og lave lækre pizzaer.
Det er helt sikkert ikke sidste gang vi gør det på denne måde.

Nå ja, og så har vi desuden også sovet længe og spist påskeæg.
Nu vil jeg gå ind på sengen og hygge med mine to yndlings og en film; de er allerede tyvstartet uden mig.

Hvor er forårssol, barsel og selskab af D bare det bedste jeg kunne ønske! Glæder mig allerede til endnu en god dag i morgen.

Forår, baby og lange gåture

Graviditet og babyer er helt naturligt ikke noget man sådan kan planlægge. Men derfor vil jeg nu alligevel tillade mig at være ganske tilfreds med tidspunktet hvorpå mini er kommet til verden.
Det er nok med fødselsdage som med babyer; uanset hvornår det er (hvordan de ser ud) så synes forældrene ikke at det kunne være mere perfekt (se sødere ud).
Sådan har vi det også. At få et forårsbarn har været og er helt perfekt.
Solen skinner længere tid for hver dag, der kommer flere og flere grønne skud på træer og buske, dagene bliver lunere og alle de små spirer der titter frem allesteds, planter den skønneste duft af at sommeren er på vej. Fuglene kvidrer det meste af døgnet, der er blomster på kirsebærtræerne og folk på gaden går med store smil, så snart solen viser sig og lader sine stråler ramme os.
Det er fantastisk at gå ture med barnevognen og opleve og nyde ovenstående. Jeg nyder det i fulde drag og glædes dagligt ved, at det er lige netop på denne tid af året, at vores familie er vokset med et medlem.

Vi prøver så vidt muligt at gå tur med barnevognen minimum en gang om dagen; og som det kan ses på billedet D har taget, danser jeg gerne rundt, når der skal gås tur. Bare fordi.

God mandag!

Hvordan det går med at være alene på barsel

I dag tæller vi dag nummer to, hvor mini og jeg har klaret den alene hele dagen uden D.
Jeg er overrasket over mig selv. Det er gået ganske fint og uden problemer, til min store glæde. I går havde jeg helt med vilje ikke planlagt det store, da jeg tænkte at vi skulle se det hele lidt an, når nu vi var på egen hånd uden en far i nærheden.
Dagen bød derfor på en gåtur med barnevognen i selskab med min mor, diverse små-praktiske-ting herhjemme og en masse baby-pludren og lytten til god musik.

I dag har vi til gengæld givet den gas. Nu skulle der ske noget! Jeg tog chancen og begav mig både på bustur og cafébesøg med mini. Som om hun overhovedet bemærkede det? Både på busturen frem og tilbage sov hun trygt i barnevognen, og på caféen var hun højest vågen i en halv time, for at få lidt mad. Hun har altså været dejlig nem at have med, hvorfor det bestemt ikke afholder mig fra, at begive mig ud på lignende udflugter igen.
På vores vej hjem så vi disse smukke blomster, som mindede mig om, hvor skøn en årstid foråret er, hvor dejligt vejret var og hvordan jeg kan glædes over selv de mindste ting. De plantede et smil på mine læber, og jeg mærkede en følelse af taknemmelighed løbe igennem hele min krop. Jeg er så møghamrende taknemmelig for den skønne pige jeg har fået sammen med D, og som jeg nu er så heldig at skulle bruge de fleste af mine vågne timer sammen med, de næste mange måneder.
Og så slog det mig; (hvis nogen skulle spekulere på den slags) Jep, tiden flyver afsted, når man har en baby. Og det er nærmest uanset om baby er vågen eller sover. Jeg kan tit undre mig over, hvor tiden flyver hen; D har det på samme måde. Et par gange i sidste uge, sad han over aftensmaden og spurgte “hvordan kan klokken være blevet så mange? Vi har jo nærmest ikke lavet noget i dag.”

Han har helt ret – på en eller anden måde kan ingenting tage uendelig meget tid, selvom det ikke er til at forstå. Og med en bay er der mange ting, som føles som “ingenting”. Skifte ble føles jo ikke ligefrem som en bedrift, lige så vel som at træne nakke og øjenkontakt også er noget man bruger tid på, men uden at tænke, at det tager særligt meget tid. Det er spøjst. Og inden man får set sig om, sidder man igen i soveværelsets mørke og ammer baby, mens man håber på, at den næste lur bliver lidt længere end den forrige.

Nu vil jeg gå i gang med aftensmaden, mens jeg fra køkkenet kan skue ind i soveværelset og se mine to yndlingsmennsker, der ligger mave mod mave og tager en fælles lur. Hold op, de er bare alt for søde!