# 9 måneder

Dagen kom hvor livet udenfor maven havde varet lige så længe som du var inde i min mave.
9 måneder gammel og med krudt i måsen – ih, du er det skønneste, Vilja.

Jeg er imponeret, stolt og konstant overrasket over den udvikling du gennemgår og det får mig tit til at tænke på alle de seje ting vi kan, i takt med at du bliver ældre.
Du er begyndt at efterligne vores lyde og ting vi gør – vi kan f.eks. hoste eller smaske og så gør du efter, alt imens du sidder og griner af dig selv. Du efterligner særligt lydene i “hej” og “ja” og når vi siger nej til dig, har du et bestemt svar hertil, som vi gætter på er noget ala “haha, jeg gør det alligvel”. Det er i hvert fald en lyd du siger med glimt i øjet og altid med et grin som afslutning. Det med at børn kan sno deres forældre om en lillefinger, får pludselig et andet perspektiv må jeg indrømme.

Du har travlt med at rejse dig- og stå op ad alt hvad du kan komme i nærheden af. Først var det mest spisebordsstolene, men nu er du ligeglad om det er et køkkenskab, en dør eller væggen; du rejser dig bare. Når du skal ned igen sætter du dig kontrolleret og langsomt ned, det ser så fint ud.
Endvidere er du blevet aldeles glad for at stå op inde under spisebordet og vandre fra stol til stol og rundt om dig selv.
Og så er du også begyndt at stå frit på gulvet og øve balancen… gad vide hvornår du vil tage dine første skridt sådan?

Siden du blev født har jeg jævnligt hørt kommentarer som “hun bliver mindre og mindre baby og mere barn at se på” eller “hold da op, der er kommet mange udtryk siden sidst”, når der er gået en rum tid siden vi har set nogle venner eller familien. De skulle bare vide – det er ingenting imod hvad du nu gør og kan. Nu  kan vi for alvor tale om udtryk. Tænk sig at min (knap så lille) baby der er 9 måneder gammel nu kan vende øjne, udtrykke generthed, sige fra overfor fremmede, spille kostbar… ja, jeg kunne nok blive ved. Der er simpelthen kommet så mange nye udtryk hos dig den seneste måned og det er til stor underholdning for far og mig.

I sidste uge gav du mig det første rigtige (ja, altså rigtige når man er en baby) kys hvor du slaskede hele min kind til. Bare rolig, den del af det tog jeg ikke så tungt, jeg var jo ved at revne af kærlighed samtidig.

Ellers er det sidste nye at du er begyndt at udforske alle afkroge af huset. Forleden da vi var nede i stuen og sad og legede, satte du pludselig i fuld fart og kravlede ind i soveværelset, hvor der ikke engang var lys tændt og videre ud på badeværelset. Når vi er ovenpå, hvilket vi er det meste af dagen, er du begyndt at søge ind på dit værelse fra spisestuen. Det er altså hyggeligt.
Jeg har så småt taget fat på at få indrettet og gjort det hyggeligt, men vi har ikke haft, og har stadig ikke travlt.

Grundet din iver, energi og alt det krudt du virker til at have, talte far og mig forleden om, at det kunne være godt for dig at komme ud at tumle et sted. Der var ikke langt fra tanke til handling, for godt en halv time senere havde jeg fundet et gymnastikhold til dig (os) der ligger hver fredag formiddag, med opstart på fredag. Jeg er enorm spændt på, hvad du vil sige til det.

Jeg ammer dig stadig, men ikke noget nær hvad jeg har gjort. Du får grød om morgenen, brød eller rester fra aftensmaden til frokost og om aftenen spiser du som udgangspunkt samme aftensmad som os. Hvis du ikke sover en sen eftermiddags/aftenlur, når du desuden en portion grød også inden sengetid.
Du spiser for det meste selv, og hvis ikke du får lov brokker du dig og trækker hovedet til siden med lukkede øjne. Lidt diva er man vel.
Pincetgrebet er kommet på plads, hvorfor du altså bare er rigtig dygtig til at spise.

Som i flere af de tidligere beretninger kan jeg igen skrive at du griner meget. Du er den gladeste jeg kender – og hvis ikke vi griner til eller med dig, så griner du bare selv. Du “opfinder” lege, som, når vi er med på dem, udløser det største grin hos dig.
Vi er derfor heller aldrig i tvivl om hvornår du er træt, for gassen ryger fuldstændig ud af ballonen og det sker som oftest fra det ene øjeblik til det andet.

Det nyeste nye er at du er blevet dygtig til at få tøj af og på… ikke at du har været besværlig. Men nu kan du, når vi beder dig om det, skifte legetøg o.lign. fra en hånd til en anden, når du f.eks. skal have ærmer på.
Og så begyndte du i weekenden også at forstå, når man spørger “må mor bede om bogen?”, for så rækker du den til mig. Det er blevet en ny leg; jeg beder om ting – du rækker dem til mig og venter på at få dem igen.

Nu venter vi spændt på hvad dit første “rigtige” ord bliver – måske det kan blive værd at skrive om, når du fylder 10 måneder.
… og så er jeg gået i gang med at tænke over din 1-års fødselsdag. Puh, det ser lige så vildt ud på skrift, som det lyder, når jeg siger det højt. Jeg synes jo at det er lige om hjørnet, så lidt tanker skal der til.
Om under tre måneder har du været hos os i et år. Det er ikke til at forstå. <3

# 8 måneder

Det er helt skørt at skrive det. Ja, og sige det for den sags skyld. Men jeg har været mor i otte måneder. Tænk at jeg har brugt de sidste otte måneder på, sammen med D, at passe på noget jeg ikke anede kunne være så dyrebart. Min Vilja.

Kæreste Vilja.
Hvor gør det mig glad at være din mor.

Du har nu hele fire tænder – to i under- og to i overmunden. De hjælper dig med at tage bidder af bondebrødsmadderne og så ser du frækkere ud end nogensinde. De første par uger efter alle tænderne var brudt frem, havde du det med at skære tænder; det var ikke populært må jeg nok erkende.

Du er opmærksom på dine omgivelser og meget interesseret i mennesker og særligt børn. Du smiler og griner til næsten alle og enhver.
De sidste par uger er din udvikling foregået med lynets hast; efter du havde lært at møve dig fremad begyndte du at sætte dig op, når du lå ned. Så blev det til, at du ikke længere gad at ligge men kun sidde og lege. Og nu sidder du så op og trækker dig fremad. Nå ja, og så stiller du dig op af alting.

Vi griner meget og nu gør vi det også sammen. Du kan f.eks. begynde at grine af noget, og når jeg så følger trop, griner du endnu mere. Det virker også som om, at du er med på det der med, at du kan gøre noget sjovt, og så begynder vi at grine. Dét er altså underholdende. Det kan komme til udtryk ved at du laver en sjov lyd under aftensmaden og så sidder afventende for at se vores reaktion. Griner vi – ja så fortsætter du i et væk.
Endvidere er det helt tydeligt at du forstår mere og mere af, hvad der foregår og hvad vi siger. Du finder ro i vores faste morgen- og aftenrutiner og så reagerer du eksempelvis på spørgsmålet “er du tørstig?” ved at åbne munden og bevæge armene hurtigt op og ned af bare glæde.
Hvis du sidder på gulvet og leger kan jeg også kalde på dig, hvorefter du til stor glæde kravler over til mig, alt i mens at smilet og glæden i dine øjne bliver større og større, jo tættere på mig du kommer.

De daglige udfordringer har vi også – men det er altså kun fordi du bestemt ikke synes, at det er værd at bruge den vågne tid ved at ligge på ryggen; heller ikke når bleen skal skiftes. Lige der synes jeg nemlig at det er rigtig fint, hvis du gider ligge stille.

Ligesom at vi kan grine og dele glæder sammen, så kan vi nu også dele både frokost og aftensmad. Du spiser mere eller mindre det samme som os og er nysgerrig på nye ting. Pincetgrebet sidder næsten i skabet, men de sidste par uger har du nu klaret at spise selv på trods af den manglende teknik også. Du har fundet din egen måde at gøre det på og jeg er yderst imponeret over dig. På bare otte måneder gik jeg fra at have en baby der skulle ammes og ernæres udelukkende af mig, til nu at sidde og lægge små hapsere på bordet foran dig, så du selv kan spise.

Dit sprog og dine lyde skifter løbende karakter og du er begyndt at efterligne vores lyde med stor bevidsthed. Vi kan f.eks. gentage et ord for dig en masse gange og så forsøger du undervejs at efterligne. Derudover har du (i hvert fald for nu) lagt de høje skrigelyde på hylden og er mere på “Baaaaah, bah, baaaah” for tiden.

Musik gør dig glad – radio såvel som de gode gamle “Åh Abe” album vi har fundet på Spotify. Nå ja, og min rustne-jeg-rammer-ikke-en-tone-rigtigt-sangstemme trives du (heldigvis) også med.

Når du er træt eller lige er kommet op efter en lur er du i det skønneste puttehumør. Men stunderne med dit hovede liggende på skulderen eller helt ind til mit bryst, bliver færre. Til gengæld kravler du mange gange i løbet af en dag hen til mig, hvis ikke jeg sidder ved dig på gulvet, for at få en krammer og et kys. Når det er opfyldt er du klar til at lege videre. Tænk sig hvor skønt lige at tænke “hov, jeg har lige brug for lidt kærlighed, så er jeg klar til at lege igen”… det er beundringsværdigt.

Det er lige op over med beslutninger om institution/ikke institution og på hvilken måde vi ønsker at forme vores liv, når barslen med dig slutter. Alt jeg drømmer om, er at bruge min tid med dig; for min vigtigste opgave har siden marts været, at være din mor. Det vil jeg gerne være til fulde og så mange af dine vågne timer, som overhovedet muligt.
Nu må vi se hvad tiden bringer.

Jeg elsker dig, Vilja

# 7 måneder

Vilja, du møffer!
Nu er syv måneder forsvundet som dug for solen, og hold op, hvor kan et lille menneske lære meget på så kort tid. Jeg er dybt imponeret og stolt over hvad du kan.

Den sidste uges tid er du begyndt at komme fremad. Hidtil kunne du kun finde ud af, at skubbe dig baglæns, men nu har du fundet en måde at bruge armene på, således at du kommer frem. Du forsøger selvfølgelig også at komme frem på alle fire, men når du “falder” ned på maven, fordi benene glider, så laver du tricket med armene i stedet. For frem det vil du.
Det har åbnet lidt flere muligheder for dig, at du nu også er i stand til at bevæge dig på den måde. Det betyder f.eks. også at hvis man ligger sig ned på gulvet i nærheden af dig, så møffer du hen og søger kontakt, hvis du trænger til det. Ikke nok med at det er hyggeligt, så er det også en meget livsbekræftende følelse at mærke hvordan du ønsker noget af os. Søger vores opmærksomhed og kærlighed.
“Børnesikringen” er endvidere sat i værk – for du har allerede hevet de første tre blade af et par af mine planter… ja, du er pludselig alle vegne.

I undermunden er der dukket den sødeste (og første) lille babytand op. Nøøøøj. Tænk at en tand kan være sød; det anede jeg ikke. Men det er den her virkelig! Og så kan jeg se en ny der er på vej i overmunden, åh du kommer til at se fræk ud, når den viser sig.

Vi har fundet en god barselsrutine, os to. Ih hvor vi hygger og nyder hinandens selskab. Jeg er blevet endnu bedre til at forstå dig og dine signaler – og nu kan jeg snart se før du bliver træt, at det er ved at være puttetid. Jeg kender dine lyde, din gråd, dine udtryk og mange af dine adfærdsmønstre. Du ved, gniden i øjnene, dit forsøg på at vende dig om på maven, så snart du er blevet lagt på puslepuden og den slags. Men du overrasker mig stadig. Ikke dagligt, men flere gange ugentligt. Der kommer nye lyde og flere sjove ansigtsudtryk, nye bevægelser og skøre vaner. Forleden fandt du eksempelvis ud af, hvordan du skal holde benene i en halvfems graders vinkel, for at umuliggøre at blive placeret i Trip Trap stolen; og således bliver vi begge klogere på hinanden hele tiden.

Smil og grin beskriver det meste af din vågne tid. Du er så glad, at det er svært at forstå, at det er muligt at smile så meget. Og så griner du ofte af både far og mig. Ej hvor er det bare skægt. Det kan være en sjov lyd, bevægelse eller noget vi gør med legetøjet, som sætter gang i den skønneste latter vi kender. Far har erfaret at sangen “Der bor en bager” giver grinegaranti. Det nyder han.
Jeg ville så gerne beskrive den følelse jeg får i maven, når du griner af eller til mig. Vi har de skønneste stunder om morgenen når du vågner. Du kan ligge og nusse mig i ansigtet, kigge mig dybt i øjnene og smile eller grine – og det rammer mig aller længst inde. På en måde jeg ikke kendte til. Din latter føles som en slags bekræftelse af, at du “kan lide mig” (ja, jeg ved godt at andet havde været underligt) og elsker mig. Ligesom dine lyde er det jo en af de måder du kommunikerer på og det er fantastisk.
Din stemme udvikler sig desuden hastigt og du bruger den flittigt. Både til at skrige for dine lungers fulde kraft, men også til at hviske. Du snakker meget. Og synger med, når vi taler eller du hører musik.
Af samme årsag er vi startet til baby salmesang (ikke så meget salme, men…) og du ELSKER det!

Din interesse for mad vokser og vokser. Du elsker at sidde i Trip Trap stolen (når det lykkes at sætte dig i den) og være med ved bordet til måltiderne. Du vil smage på og røre ved al maden, og spiser (indtil videre) alt med stor tilfredshed og appetit.
Du får dog også stadig modermælk, men minimum tre gange om dagen, forsøger jeg at tilbyde dig mad/grød/mos af forskellig art. Flere gange har du smagt vores aftensmad og så er du begyndt at få lidt brød med pålæg på og små hapser af frugt og grønt, hvor du før kun har fået det most og på ske.

De bedste syv måneder er gået, men tænk at al den tid vi går i møde også kun kan blive helt fantastisk. Det er vildt hvad du giver os, Vilja. Mening og kærlighed i nye højder. Jeg elsker dig uendeligt og glæder mig til at lære dig endnu mere om verden.
Det passer det med, at børn giver én et helt nyt perspektiv på livet – og jeg kan ikke andet end at elske det.

# 6 måneder

Vilja, åh Vilja.
Så rundede vi dagen, hvor du har beriget vores liv i et helt halvt år. Det vildeste halve år i mit liv. Og uden tvivl også det aller bedste.
Du er det skønneste væsen man kunne tænke sig og vi nyder hver dag med dig i vores liv. Du udvikler dig og vokser med raketfart og vi taler tit om, hvornår du mon skruer lidt ned for tempoet 🙂

Du kan nu gribe efter ting med begge hænder og gør det så snart der er noget i nærheden eller på vej hen til dig, som du finder interessant. Du er meget nysgerrig.
På imponerende vis, kan dine små hænder få fat i alt; fars skæg, en kind, mit hår selvom det er sat op, næser eller dobbelthagen jeg ikke selv vidste at jeg havde.
Udover at gribe og række ud efter ting, så er du også begyndt at ligge og “svømme” med hele kroppen, når du ligger på maven. Armene er helt ud til siden og benene løftet fra underlaget – sådan bruger du meget af din liggende tid.
Det varer ikke længe, før far skal have sat gitter for trappen, for du møver dig rundt og kommer vidt omkring. Du kommer stadig primært baglæns og rundt om dig selv. Således er du flere gange endt halvt inde under spisebordet eller mellem stolene.
Hvis vi lægger dig på dit legegulv kiggende ud ad vinduet, går der ikke længe, før du har møffet dig hele vejen rundt og i stedet har front mod os. Ja, og så ruller du selvfølgelig også. Fra mave til ryg og tilbage igen. Hvis ikke videre.

Du er stadig glad som dagen er lang. Du smiler og har let til grin. Det kan være en sjov lyd, et skørt ansigt eller fars “hænge til tørre-leg” med hovedet nedad, der sætter gang i din latter. Den er så skøn og ikke til at stå for. Din yndlingsleg er “gemmeleg”, hvor dit hovede bliver dækket af en stofble og vi siger “bøh”, når du fjerner den fra hovedet.

Vi serverer fortsat grød for dig, men du er ligeledes begyndt at spise mos. Derudover får du dagligt forskellige smagsoplevelser i “smags-sutten”, hvori vi kan putte ting i til dig, som du så ligger og gumler på.
Efter mad får du altid tilbudt vand, primært af glas. Du er så dygtig til at drikke heraf – hvis bare vi holder det. Du vil meget gerne selv, og holder hænderne på, meeeen der går nok lidt, før du har teknikken til selv at styre det.
I sidste uge lærte du at puste, hvilket resulterede i, at du begyndte at lave pruttelyde med munden. Det var til stor glæde og underholdning for dig selv.
Det var også i sidste uge at du begyndte på at sætte konsonanter foran de vokallyde du siger. Derfor har du nu flere gange sagt “baaaaaa” og “vaaaaa”. Dét er altså skægt.

Din personlighed begynder at forme sig og det er fantastisk at se. Du siger ofte fra overfor ting du ikke vil have. Det kommer f.eks. til udtryk, hvis du sidder med ved bordet og får øje på noget spændende. Vi synes sjældent at det du gerne vil have er babyvenligt (vores bestik, mad, glas og hvad der ellers er fremme), så vi forsøger gerne at aflede din opmærksomhed, ved at tilbyde dig legetøj i stedet. Det finder du dig næppe tilfreds med. Vi er altså aldrig i tvivl om, at du ved hvad du vil have; for du vrisser af os, hvis vi ikke giver det “rigtige”.

Ikke nok med at du er glad og i trivsel, så viser du også mange kærlige sider til os. Du er glad for at sidde på skødet og putte – gerne når du er vågnet eller er træt. Du kan smile på en måde som ingen anden kan – på en sådan måde, at man føler du siger noget med øjnene. Og så har du det også med at putte dig ind til os, hvis vi lægger os ned til dig på gulvet og leger.
Når du sidder med hovedet mod mig, sætter du gerne dine hænder på mine kinder. Det samme gør du med den ene hånd, når jeg ammer dig. Og netop i disse situationer, når du kigger mig dybt i øjnene uden at blinke, er det som om at jeg også kan mærke din kærlighed til mig. Når vi sidder sådan og du kigger på mig, giver alting mening.

Far og mig glæder os til at se hvad de næste mange dage, måneder og år med dig vil bringe. Og vi glæder os især til at fejre, når der er gået endnu et halvt år.
Tak for at du er dig, Vilja.

# Uge 16-20

Som jeg også har skrevet tidligere, sker der så meget på kort tid og hele tiden. Men denne gang jeg skal berette om din udvikling, må det være de fire uger med dine hidtil største bedrifter.

Du vender dig nu rundt fra ryg til mave, som om du aldrig har lavet andet. De første par dage, da du havde fundet ud af teknikken, endte du tit med at ligge ovenpå din arm. Det varede dog ikke længe, før du fandt en smartere måde og dermed ender med begge arme foran dig. Hver gang jeg lægger dig på gulvet for at lege, lægger jeg dig derfor på ryggen, for inden jeg får set mig om, har du vendt dig om. Hvor er det bare sejt at du kan det! Det er tilmed blevet sådan indenfor de sidste par dage, at du vender fra ryg til mave og videre til ryg igen, sådan at du egentlig “triller”.

Nogle dage efter at det var begyndt at køre for dig, med at trille rundt, fandt du dine fødder. Du lå pludselig med benene ud til siden og en storetå i hver hånd – dét så godt nok sjovt ud 🙂 Lige siden er det mere eller mindre det du gør, når vi tager sokkerne af dig og du ligger på ryggen. Rigtig festligt; særligt når vi forsøger at skifte dig hihi.
Der kommer fortsat flere lyde på dig og jeg synes det virker som om, at du sommetider gerne “vil snakke med”, når vi andre taler. Så bryder du ind i samtalen og giver den ellers gas med den ene lyd efter den anden. Andre gange ligger du og snakker til legetøjet eller noget du har fået øje på.

Jeg har dedikeret et helt indlæg til at du er begyndt at spise grød. Du gør det med stor velbehag og spiser mere og mere for hver dag der går.

Udover far og mig, så er det også meget tydeligt for andre mennesker der ser dig, at du vil have det hele med. Du er så opmærksom og nysgerrig på dine omgivelser. Du er god og mild og smiler over hele hovedet, samtidig med at du er ivrig, når du ser nye mennesker. Nogle gange bliver det for meget for mig, når fremmede vil hen og nusse dig på kinden og holde i din hånd; men jeg kan jo godt forstå at du er svær at stå for, når dit skønne smil fylder hele ansigtet.

I sidste uge fik du lov til at smage agurk for første gang i sådan en smart tygge-sutte-dims jeg har fået. Man kan putte ting i den og så kan du ligge og gumle på den, så du får saften/smagen ud af nogle små huller den har. Du var enormt nysgerrig på det, men ud fra dine ansigtsudtryk at dømme, var det ikke noget du nød. Alligevel blev du ved med at putte den i munden og gnaske videre – jeg tror du fandt det ret spændende med en ny smag. Nu grubler jeg over, hvad det næste du skal smage i den skal være.

Du griner når jeg griner. Det bliver derfor til en del falsk latter på sådan en dag, når det bare er os to – det er så sødt at jeg ikke kan lade være. Du griner også af og til, når man synger en sang du kan lide. Ja, selv det at spise kan du grine af nu. En udfordring for os begge ift. amningen, for du når sjældent mere end en tår, så smækker du et smørret smil på overfor mig, og ser fræk ud som inden anden kan se fræk ud. Det er både sødt og meget sjovt, og det tror jeg også du kan se og mærke på mig at jeg synes. Mit smil og en stille latter, sætter altid gang i mere aktivitet hos dig.

Nu sidder jeg her og reflekterer og gennemlæser. Det er en udfordring for mig ikke at bruge positive tillægsord i enhver sætning jeg skriver, men min glæde og stolthed over dig er svær at skjule og nedtone.
Du er bare så god. Jeg kan slet ikke få armene ned over, at jeg er din mor.
På mandag har vi kendt hinanden i fem måneder. Og sikke fem måneder. Du er det bedste og vigtigste der er sket for mig. Og far.
Jeg giver dig flere hundrede kys (sådan føles det) dagligt og når jeg kigger på dig, kan jeg ikke andet end smile.
Tak for dig, Vilja <3