# 7 måneder

Vilja, du møffer!
Nu er syv måneder forsvundet som dug for solen, og hold op, hvor kan et lille menneske lære meget på så kort tid. Jeg er dybt imponeret og stolt over hvad du kan.

Den sidste uges tid er du begyndt at komme fremad. Hidtil kunne du kun finde ud af, at skubbe dig baglæns, men nu har du fundet en måde at bruge armene på, således at du kommer frem. Du forsøger selvfølgelig også at komme frem på alle fire, men når du “falder” ned på maven, fordi benene glider, så laver du tricket med armene i stedet. For frem det vil du.
Det har åbnet lidt flere muligheder for dig, at du nu også er i stand til at bevæge dig på den måde. Det betyder f.eks. også at hvis man ligger sig ned på gulvet i nærheden af dig, så møffer du hen og søger kontakt, hvis du trænger til det. Ikke nok med at det er hyggeligt, så er det også en meget livsbekræftende følelse at mærke hvordan du ønsker noget af os. Søger vores opmærksomhed og kærlighed.
“Børnesikringen” er endvidere sat i værk – for du har allerede hevet de første tre blade af et par af mine planter… ja, du er pludselig alle vegne.

I undermunden er der dukket den sødeste (og første) lille babytand op. Nøøøøj. Tænk at en tand kan være sød; det anede jeg ikke. Men det er den her virkelig! Og så kan jeg se en ny der er på vej i overmunden, åh du kommer til at se fræk ud, når den viser sig.

Vi har fundet en god barselsrutine, os to. Ih hvor vi hygger og nyder hinandens selskab. Jeg er blevet endnu bedre til at forstå dig og dine signaler – og nu kan jeg snart se før du bliver træt, at det er ved at være puttetid. Jeg kender dine lyde, din gråd, dine udtryk og mange af dine adfærdsmønstre. Du ved, gniden i øjnene, dit forsøg på at vende dig om på maven, så snart du er blevet lagt på puslepuden og den slags. Men du overrasker mig stadig. Ikke dagligt, men flere gange ugentligt. Der kommer nye lyde og flere sjove ansigtsudtryk, nye bevægelser og skøre vaner. Forleden fandt du eksempelvis ud af, hvordan du skal holde benene i en halvfems graders vinkel, for at umuliggøre at blive placeret i Trip Trap stolen; og således bliver vi begge klogere på hinanden hele tiden.

Smil og grin beskriver det meste af din vågne tid. Du er så glad, at det er svært at forstå, at det er muligt at smile så meget. Og så griner du ofte af både far og mig. Ej hvor er det bare skægt. Det kan være en sjov lyd, bevægelse eller noget vi gør med legetøjet, som sætter gang i den skønneste latter vi kender. Far har erfaret at sangen “Der bor en bager” giver grinegaranti. Det nyder han.
Jeg ville så gerne beskrive den følelse jeg får i maven, når du griner af eller til mig. Vi har de skønneste stunder om morgenen når du vågner. Du kan ligge og nusse mig i ansigtet, kigge mig dybt i øjnene og smile eller grine – og det rammer mig aller længst inde. På en måde jeg ikke kendte til. Din latter føles som en slags bekræftelse af, at du “kan lide mig” (ja, jeg ved godt at andet havde været underligt) og elsker mig. Ligesom dine lyde er det jo en af de måder du kommunikerer på og det er fantastisk.
Din stemme udvikler sig desuden hastigt og du bruger den flittigt. Både til at skrige for dine lungers fulde kraft, men også til at hviske. Du snakker meget. Og synger med, når vi taler eller du hører musik.
Af samme årsag er vi startet til baby salmesang (ikke så meget salme, men…) og du ELSKER det!

Din interesse for mad vokser og vokser. Du elsker at sidde i Trip Trap stolen (når det lykkes at sætte dig i den) og være med ved bordet til måltiderne. Du vil smage på og røre ved al maden, og spiser (indtil videre) alt med stor tilfredshed og appetit.
Du får dog også stadig modermælk, men minimum tre gange om dagen, forsøger jeg at tilbyde dig mad/grød/mos af forskellig art. Flere gange har du smagt vores aftensmad og så er du begyndt at få lidt brød med pålæg på og små hapser af frugt og grønt, hvor du før kun har fået det most og på ske.

De bedste syv måneder er gået, men tænk at al den tid vi går i møde også kun kan blive helt fantastisk. Det er vildt hvad du giver os, Vilja. Mening og kærlighed i nye højder. Jeg elsker dig uendeligt og glæder mig til at lære dig endnu mere om verden.
Det passer det med, at børn giver én et helt nyt perspektiv på livet – og jeg kan ikke andet end at elske det.

# 6 måneder

Vilja, åh Vilja.
Så rundede vi dagen, hvor du har beriget vores liv i et helt halvt år. Det vildeste halve år i mit liv. Og uden tvivl også det aller bedste.
Du er det skønneste væsen man kunne tænke sig og vi nyder hver dag med dig i vores liv. Du udvikler dig og vokser med raketfart og vi taler tit om, hvornår du mon skruer lidt ned for tempoet 🙂

Du kan nu gribe efter ting med begge hænder og gør det så snart der er noget i nærheden eller på vej hen til dig, som du finder interessant. Du er meget nysgerrig.
På imponerende vis, kan dine små hænder få fat i alt; fars skæg, en kind, mit hår selvom det er sat op, næser eller dobbelthagen jeg ikke selv vidste at jeg havde.
Udover at gribe og række ud efter ting, så er du også begyndt at ligge og “svømme” med hele kroppen, når du ligger på maven. Armene er helt ud til siden og benene løftet fra underlaget – sådan bruger du meget af din liggende tid.
Det varer ikke længe, før far skal have sat gitter for trappen, for du møver dig rundt og kommer vidt omkring. Du kommer stadig primært baglæns og rundt om dig selv. Således er du flere gange endt halvt inde under spisebordet eller mellem stolene.
Hvis vi lægger dig på dit legegulv kiggende ud ad vinduet, går der ikke længe, før du har møffet dig hele vejen rundt og i stedet har front mod os. Ja, og så ruller du selvfølgelig også. Fra mave til ryg og tilbage igen. Hvis ikke videre.

Du er stadig glad som dagen er lang. Du smiler og har let til grin. Det kan være en sjov lyd, et skørt ansigt eller fars “hænge til tørre-leg” med hovedet nedad, der sætter gang i din latter. Den er så skøn og ikke til at stå for. Din yndlingsleg er “gemmeleg”, hvor dit hovede bliver dækket af en stofble og vi siger “bøh”, når du fjerner den fra hovedet.

Vi serverer fortsat grød for dig, men du er ligeledes begyndt at spise mos. Derudover får du dagligt forskellige smagsoplevelser i “smags-sutten”, hvori vi kan putte ting i til dig, som du så ligger og gumler på.
Efter mad får du altid tilbudt vand, primært af glas. Du er så dygtig til at drikke heraf – hvis bare vi holder det. Du vil meget gerne selv, og holder hænderne på, meeeen der går nok lidt, før du har teknikken til selv at styre det.
I sidste uge lærte du at puste, hvilket resulterede i, at du begyndte at lave pruttelyde med munden. Det var til stor glæde og underholdning for dig selv.
Det var også i sidste uge at du begyndte på at sætte konsonanter foran de vokallyde du siger. Derfor har du nu flere gange sagt “baaaaaa” og “vaaaaa”. Dét er altså skægt.

Din personlighed begynder at forme sig og det er fantastisk at se. Du siger ofte fra overfor ting du ikke vil have. Det kommer f.eks. til udtryk, hvis du sidder med ved bordet og får øje på noget spændende. Vi synes sjældent at det du gerne vil have er babyvenligt (vores bestik, mad, glas og hvad der ellers er fremme), så vi forsøger gerne at aflede din opmærksomhed, ved at tilbyde dig legetøj i stedet. Det finder du dig næppe tilfreds med. Vi er altså aldrig i tvivl om, at du ved hvad du vil have; for du vrisser af os, hvis vi ikke giver det “rigtige”.

Ikke nok med at du er glad og i trivsel, så viser du også mange kærlige sider til os. Du er glad for at sidde på skødet og putte – gerne når du er vågnet eller er træt. Du kan smile på en måde som ingen anden kan – på en sådan måde, at man føler du siger noget med øjnene. Og så har du det også med at putte dig ind til os, hvis vi lægger os ned til dig på gulvet og leger.
Når du sidder med hovedet mod mig, sætter du gerne dine hænder på mine kinder. Det samme gør du med den ene hånd, når jeg ammer dig. Og netop i disse situationer, når du kigger mig dybt i øjnene uden at blinke, er det som om at jeg også kan mærke din kærlighed til mig. Når vi sidder sådan og du kigger på mig, giver alting mening.

Far og mig glæder os til at se hvad de næste mange dage, måneder og år med dig vil bringe. Og vi glæder os især til at fejre, når der er gået endnu et halvt år.
Tak for at du er dig, Vilja.

# Uge 16-20

Som jeg også har skrevet tidligere, sker der så meget på kort tid og hele tiden. Men denne gang jeg skal berette om din udvikling, må det være de fire uger med dine hidtil største bedrifter.

Du vender dig nu rundt fra ryg til mave, som om du aldrig har lavet andet. De første par dage, da du havde fundet ud af teknikken, endte du tit med at ligge ovenpå din arm. Det varede dog ikke længe, før du fandt en smartere måde og dermed ender med begge arme foran dig. Hver gang jeg lægger dig på gulvet for at lege, lægger jeg dig derfor på ryggen, for inden jeg får set mig om, har du vendt dig om. Hvor er det bare sejt at du kan det! Det er tilmed blevet sådan indenfor de sidste par dage, at du vender fra ryg til mave og videre til ryg igen, sådan at du egentlig “triller”.

Nogle dage efter at det var begyndt at køre for dig, med at trille rundt, fandt du dine fødder. Du lå pludselig med benene ud til siden og en storetå i hver hånd – dét så godt nok sjovt ud 🙂 Lige siden er det mere eller mindre det du gør, når vi tager sokkerne af dig og du ligger på ryggen. Rigtig festligt; særligt når vi forsøger at skifte dig hihi.
Der kommer fortsat flere lyde på dig og jeg synes det virker som om, at du sommetider gerne “vil snakke med”, når vi andre taler. Så bryder du ind i samtalen og giver den ellers gas med den ene lyd efter den anden. Andre gange ligger du og snakker til legetøjet eller noget du har fået øje på.

Jeg har dedikeret et helt indlæg til at du er begyndt at spise grød. Du gør det med stor velbehag og spiser mere og mere for hver dag der går.

Udover far og mig, så er det også meget tydeligt for andre mennesker der ser dig, at du vil have det hele med. Du er så opmærksom og nysgerrig på dine omgivelser. Du er god og mild og smiler over hele hovedet, samtidig med at du er ivrig, når du ser nye mennesker. Nogle gange bliver det for meget for mig, når fremmede vil hen og nusse dig på kinden og holde i din hånd; men jeg kan jo godt forstå at du er svær at stå for, når dit skønne smil fylder hele ansigtet.

I sidste uge fik du lov til at smage agurk for første gang i sådan en smart tygge-sutte-dims jeg har fået. Man kan putte ting i den og så kan du ligge og gumle på den, så du får saften/smagen ud af nogle små huller den har. Du var enormt nysgerrig på det, men ud fra dine ansigtsudtryk at dømme, var det ikke noget du nød. Alligevel blev du ved med at putte den i munden og gnaske videre – jeg tror du fandt det ret spændende med en ny smag. Nu grubler jeg over, hvad det næste du skal smage i den skal være.

Du griner når jeg griner. Det bliver derfor til en del falsk latter på sådan en dag, når det bare er os to – det er så sødt at jeg ikke kan lade være. Du griner også af og til, når man synger en sang du kan lide. Ja, selv det at spise kan du grine af nu. En udfordring for os begge ift. amningen, for du når sjældent mere end en tår, så smækker du et smørret smil på overfor mig, og ser fræk ud som inden anden kan se fræk ud. Det er både sødt og meget sjovt, og det tror jeg også du kan se og mærke på mig at jeg synes. Mit smil og en stille latter, sætter altid gang i mere aktivitet hos dig.

Nu sidder jeg her og reflekterer og gennemlæser. Det er en udfordring for mig ikke at bruge positive tillægsord i enhver sætning jeg skriver, men min glæde og stolthed over dig er svær at skjule og nedtone.
Du er bare så god. Jeg kan slet ikke få armene ned over, at jeg er din mor.
På mandag har vi kendt hinanden i fem måneder. Og sikke fem måneder. Du er det bedste og vigtigste der er sket for mig. Og far.
Jeg giver dig flere hundrede kys (sådan føles det) dagligt og når jeg kigger på dig, kan jeg ikke andet end smile.
Tak for dig, Vilja <3

Hvor blev min lille baby af?

For to uger siden stod jeg om eftermiddagen og lavede majsgrød og serverede vand for Vilja. Hvornår blev hun lige stor nok til det?

I løbet af de seneste 3-4 uger er hendes interesse for mad og vores måltider steget helt vildt. Fra at ligge og kigge, og udtrykke at der er vigtigere ting i verden, så åbner hun nu munden, når hun kan se os spise og basker med arme og ben af bare begejstring.
Derfor måtte det nu være på rette tid at introducere hende for andet end min mælk. (Hun er 5 måneder på mandag, så hendes fordøjelsessystem er også klar til noget med mere substans)
Endvidere har det på det sidste virket som om, at hun har været svær at mætte med modermælk – hun tager virkelig fra, spiser længe (ikke at der er noget galt i det) og tit også i hele mælkebaren hver gang. Jeg har altså også nået at tænke, at hun havde brug for mere end blot mælk.

Som nævnt valgte jeg at starte med majsgrød, hvorfor jeg har købt majsmel som jeg koger op til hende sammen med modermælkserstatning. Det er nærmest nemmere end det lyder. Det mest fjollede er at stå og røre i det, for gryden er vitterligt kun lige dækket i bunden – hvis jeg lavede en mindre portion, ville den blive væk i gryden 🙂
De første fire-fem dage gik primært med at jeg forsøgte at give Vilja lidt grød i munden, hvorefter hun spyttede det ud igen og kiggede på mig med et “mener du virkelig det her, mor – blik”. Herefter begyndte der at ske noget – hun slugte lidt ad gangen og kunne også få “suttet” grøden af skeen. Ja, hun slubrer det i sig, ligesom vi andre gør, når vi spiser suppe. Det virkede for hende og hurtigt efter, var hun klar med åben mund igen. Inden den næste skefuld når til hendes mund, sidder hun ivrig og forventningsfuld og venter på mere. Det ser alt for sødt ud.

Det anbefales at give vand til måltiderne, når man begynder på grød. Netop fordi det er nyt for maven og tykkere end det der plejer at komme ned. Så jeg serverer vand for Vilja i sutteflaske, når hun har fået grød. Og hvis man kan være mere glad for vand end grød – ja, så er det hvad hun er. Hun kan slet ikke sidde stille, når først hun har fået øje på flasken. Og så vil hun bare have mere og mere. Det lyder måske som om hun så tømmer en flaske; det gør hun langt fra. Hvad hun rent faktisk får drukket er minimalt. Men det er åbenbart for fedt at have flasken i munden.

I denne uge vil jeg forsøge at introducere hende for en ny type grød. Jeg tænker at det bliver hirse, som bl.a. er min personlige favorit. Og så går der vel ikke længe, før jeg rigtigt kan gå i køkkenet og slippe fantasien løs i alt hvad der slutter på “mos”. Kartoffelmos, ærtemos, gulerodsmos… det skal nok blive hyggeligt.
Indtil videre

Apropos det med, hvor min baby blev af; så synes jeg at sådan et “stort skridt” som at det ikke længere kun er min mælk der skal ernære hende, peger i retning af, at min baby er ved at blive til et barn. 
Der går vel ikke andet end et halv år, før hun spiser det samme som os? Det er simpelthen for vildt hvad der sker med sådan et lille menneske på så kort tid!

Hvor længe er man overhovedet baby?
Jeg spurgte D hertil, og han mener at man er baby indtil man fylder et år. Den vogn hopper jeg med på – for ellers kan mit hovede slet ikke følge med!

# Uge 12-16

Endnu en måned er fløjet afsted med dig hos os.
Din udvikling er stadig fantastisk at følge (men mon den nogensinde stopper med at være det? 🙂 )

Du sover ikke længere i liften og har ikke gjort i 2-3 uger nu. Jeg var lidt spændt på “projektet”, men det var der slet ingen grund til. Du sov som var intet forandret, fra den første gang jeg puttede dig i barnevognen. Pludselig så du lille ud igen, men jeg kunne fornemme på dig, at det vidst var meget rart med lidt mere bevægelsesfrihed. Du tager stadig gode lure i løbet af dagen, og jeg synes efterhånden at vi har fået nogle gode rutiner.
Når du vågner om morgenen er du frisk i en time til halvanden, og derefter bliver du puttet til din formiddagslur. Den varer alt mellem 2 og 4 timer, og derefter er du så nogenlunde vågen lige så længe. Inden du bliver puttet næste gang, får du en tår mælk og så sover du til ud på eftermiddagen. Herefter er det lidt forskelligt om du tager en lille lur mere, eller er vågen indtil vi putter dig til natten.
Du viser din træthed ved at gnide i øjnene og sige en bestemt og meget monoton “neeeeeehhhh-lyd”. Det er så sødt. Om natten har du siden vi flyttede, sovet i tremmeseng for enden af vores seng. Også dette var jeg spændt på uden grund til bekymring. Fra første nat i huset, har du bare sovet igennem i den fine seng.

Du vejer nu 7,8 kg. og er 68,4 cm lang. Du er derfor netop vokset ud af str. 62 i det meste tøj.

Efter vi er flyttet i huset, får du al den tumletid du gider på gulvet (og det er en del), hvor du ligger og leger eller følger med i de ting jeg ordner. Derudover har vi mange god snakke i løbet af dagen, hvor du beretter om det ene og det andet. Ja, bare jeg vidste hvad det er du fortæller. Men det er nu hyggeligt uanset hvad – det føles lidt mindre skørt at gå rundt og snakke til dig hele dagen, når du nu også siger noget igen.
At ligge på maven er stadig et hit – og nu er du også begyndt at læse 😉 Den ene dag satte jeg en åben bog foran dig, mens du lå på maven, og det var åbenbart lige sagen, hvorfor jeg har gjort det jævnligt siden.
Endvidere møver du dig rundt, hvor end du ligger. Du når ikke at ligge på tæppet meget mere end 5 minutter, så har du vendt dig 90 grader eller mere.
Nå ja og så ELSKER du at stå op. De fleste af gangene, når man tager dig i hænderne fra liggende stilling, ender du med at komme op at stå. Der er ikke meget “sidden på skødet” længere – næ du vil op at stå. Det er så sjovt at se; du strækker bare benene som var det det nemmeste i hele verden. Jeg er så stolt af dig.

Når du ligger på ryggen er hænderne i munden stadig det helt store. Hvis altså ikke du har fundet noget legetøj at stoppe derind. Du er blevet så god til at holde og gribe fast i legetøjet omkring dig… og nu varer det ikke længe, før du også kan vende fra ryg til mave. Hver dag tror jeg den er der – for det er så tæt på!

I går lavede far en sjov lyd, som fik dig til at grine. Vi havde indtil da hørt dig “klukke” et par gange, men ikke meget mere end det. Han blev ved med den sjove lyd og du endte med at ligge og skraldgrine. Det er det sødeste og sjoveste jeg længe har hørt. Sådan blev du ved i ti minutters tid, indtil far til sidst gav op på at blive ved. Var han fortsat var du nok også.

De mange daglige smil varmer om hjertet og jeg elsker hverdagen med dig.
Hvad mon de næste uger bringer?