# 11 måneder

Skønneste lille skabning.
Du får livet til at være det hele værd.

De seneste 11 måneder har jeg følt mig som, og været den heldigste. Din mor.

Der er sket mange gode ting den seneste måned. Særligt på ernæringsfronten er der sket store fremskridt og jeg ammer dig (7-9-13) ikke i løbet af dagen længere. Din appetit er helt vild og din nysgerrighed på maden større end nogensinde. Du spiser både godt om morgenen og i løbet af dagen. Aftenmåltidet er lidt afhængigt af, hvad vi får. Og det er også helt okay, for vi prøver jo trods alt at tage tingene i dit tempo – jeg glæder mig bare så meget til, at være ammefri. (Jeg har skrevet et helt indlæg om at amme uden at elske det, som du kan læse her)

Den seneste uge er du blevet interesseret i at gå med os i hænderne. Noget du ellers har været helt uforstående overfor indtil nu. Ligeså snart man står over dig og holder dine hænder, løber du nærmest afsted. Det er meget underholdende.

Vi har også været ude at køre i tog igen. Den ene vej sov du, den anden var du vågen og sad som på billedet opmærksom og nysgerrig og studerede mennesker. Når nogle kiggede på dig, smilte du alt det bedste du havde lært. Du er så glad og tillidsfuld, når det kommer til andre mennesker. Det kommer også til udtryk om fredagen til gymnastik, hvor du egentlig ikke rigtigt har brug for mig. Du glædes ved at tulle lidt rundt alene og opdage og opleve. Det er så fint at se hvordan du klarer ting på egen hånd.

Din måde at lege på udvikler sig også fortsat og jeg elsker at se det. Du leger tit på værelset – både alene og i selskab med mig eller far. Du er glad for at skubbe ting foran dig, for så at kravle efter dem; biler, bolde, flasker. Og så er dine fødder også blevet en del af det at undersøge og lege. Du bruger fødderne til at mærke med, skubbe med og til, i samarbejde med dine hænder, at nå ting. Og alt dette kan lade sig gøre, fordi du evig og altid tager dine strømper af og har bare fødder.
Det er blevet sådan en slags “underholdning”, hvor du trækker sokkerne af og griner eller siger en høj lyd, for at gøre opmærksom på det. Og så griner vi af det sammen. Lige bortset fra når du gør det på bagsædet i bilen, synes jeg det er sjovt.
Nå ja, og så har du fundet på en leg jeg ikke er så stor fan af. Vi kalder den trappe-legen, for det går i sin enkelthed ud på, at du kaster ting ned ad trappen og griner af det bagefter. Med bamserne er det fint, men jeg har godt nok også nogle chok, når jeg har stået med ryggen til og der ryger Duplo eller bøger ned.

Derudover er “putte kasser” begyndt at give mening. Jeg roser dig til skyerne, når du putter en klods i det rigtige hul – ja, du kigger næsten forvirret på mig, fordi min iver er så stor, når det lykkes dig; men det er mit forsøg på at motivere dig til at blive ved. De skal nok blive mere spændende er jeg sikker på, men bare det at du kan se idéen med dem er sjov.
En anden ny ting er din glæde ved sang og musik. Når vi synger for dig herhjemme har du en slags refleks, som går ud på at trampe/sparke med det ene ben, så længe sangen varer. Af og til kombinerer du det med at slå i luften med den ene arm også.

… Ligesom at man taler om forældre der får sin anden ungdom, når børnene flytter hjemmefra, så tror jeg du har fået din anden tumlealder. Du er indenfor den sidste måned blevet tumling med stort T. Du roder rundt på gulvet, kravler op og ned ad ting, lægger dig på de underligste måder, kravler ned i og ind under alt og står med hænderne i gulvet og måsen i vejret mange gange dagligt.

Det allersidste nye er derudover at du har fundet din tunge. Og jeg skal da lige love for, at du er glad for den. Du rækker den ud maaaange gange om dagen og vi kan ikke lade være med at grine ad dig. Det er dog ikke så populært, når du synes det skal ske midt i maden, hvilket sker jævnligt. Hver gang den kommer ud af munden skal du nemlig også lige mærke på den, gerne med begge hænder på én gang.

Det tør vidst siges at jeg har fanget dig på et godt tidspunkt, på billedet her. Tungen ud ad munden, strithår og bare tæer.

Ih, hvor jeg glæder mig til at fejre din første fødselsdag om under en måned.
Elskede forårsbarn <3

# 10 måneder

Så blev du ti måneder. Der er fart over feltet med dig herhjemme, hvorfor det særligt er til min store glæde, at vi har fået gitter for trappen.

Når vi er nedenunder og skal ovenpå, kravler du tit selv hele vejen op ad trappen – ja, og endda som om du aldrig har lavet andet. Jeg går naturligvis lige bag dig og med hænderne ved din side. Det er nok ikke meget anderledes for dig, end at kravle så mange andre steder – men som med alt andet, er jeg yderst imponeret over din kunnen.

Du er blevet rigtig dygtig til at stå selv uden støtte – og gør det også på eget initiativ nu. Hver gang venter jeg i spænding, for at se om du mon flytter det ene ben, men det er ikke sket endnu.

Vores hverdag sammen er ren leg og vi griner, og griner og griner – du griner både når noget er sjovt, men også nogle gange for at få mig til at grine (virker det til). Sådan en rigtig falsk “nu prøver jeg på at fremkalde en rigtig latter-latter”.

I takt med at du bliver ældre, kan vi også mærke at dine rytmer har ændret sig. Det er meget sjældent at du sover tre lure dagligt – nu er vi i stedet nede på to. Det betyder også at du går lidt tidligere i seng, men samtidig sover længere om morgenen. Du vågner som regel et sted mellem 7 og 9.

Selvom du ikke har et sprog, fejler dine kommunikationsevner ingenting! Vi er (næsten) ikke i tvivl om hvad du vil, eller hvordan du har det. Du giver tydelige signaler og bruger mange forskellige lyde. De sidste par uger er du endvidere begyndt at efterligne mere end hidtil og du kan længe ad gangen være helt fokuseret, hvis man sidder med dig og forsøger at få dig til at gentage.
I går sad du hos far, mens han ihærdigt forsøgte “kan du sige far”, “fa-ar” “faaaa-aar”. Og du gjorde alt hvad du kunne, og endte med at få lydende frem, men manglede f-lyden. Jeg er sikker på, at det ikke er sidste gang far vil gøre sit, til at dit første ord bliver far. Og min kærlighed til jer, når I sidder sådan, er slet ikke til at rumme, for der findes ikke noget sødere. For min skyld må dit første ord hjertens gerne være far.

Samtidig med at du er god til at udtrykke dig, forstår du også mere og mere. ‘Drikke’ og ‘tørstig’ har siddet fast et stykke tid, men nu er du også med på betydningen, når jeg siger “nu kommer far”, for så kravler du ud til hoveddøren og kigger efter ham. Og siger vi “kanin” kigger du rundt efter din sove-kanin. Det er slet ikke til at forstå hvor god du er.

Dit værelse tager form som dagene går. Det er ikke færdigt endnu, men jeg har taget hul på projektet, da jeg godt har kunne lide tanken om, at det var bare lidt hyggeligt, når du skulle til at sove derinde. Du kravler også tit derind og leger selv, hvilket klart er fordelen ved, at det er på samme etage som spisestue og køkken. Vi er jo for det meste ovenpå hele dagen, så det at du kan “gå til og fra” at lege på værelset bliver klart også win på sigt.

Udover leg på værelset er din nye yndlingsaktivitet herhjemme, at stå ved det store vinduesparti i spisestuen og kigge ud. Særligt i hverdagene, hvor der stadig går Lind & Risør folk og arbejder på fællesarealet ud for vores have, er du optaget af at kigge.

Vi har stadig gymnastik og salmesang at passe – begge dele noget du er glad for. Og så har vi lige fundet en flyverdragt til dig i denne uge, så vi nu kan tage på legeplads og slippe dig løs eller få en rutschetur. Det glæder jeg mig til. Efter at have set hvordan du farer rundt fra ende til anden i gymnastikhallen, kan jeg kun forestille mig at du vil elske at lege udendørs på den måde.

Hver dag med dig er en gave, Vilja.
Tænk at alting kan føles så rigtigt og vigtigt på samme tid.
Du er den bedste <3

Syg for første gang

Torsdag morgen da Vilja er stået op, vil hun ikke andet end at hænge på mig.
Hver gang jeg forsøger at plante hende ved yndlingslegetøjet, skriger hun op i vilden sky.
Hun vil ikke spise. Ikke drikke. Og så er hun brændende varm på hovedet, bemærker jeg, da hun lægger det ind til mit, når hun sidder på min arm.

Da jeg skifter hende en times tid senere, tager jeg for første gang hendes temperatur – bare lige for at kunne udelukke feber. Men no wonder at hun brokkede sig; den lille stakkel har knap 39 i feber og er selvfølgelig ved siden af sig selv.
Efter amning og mere hængen-på-armen lægger jeg hende til at sove lur i barnevognen og hun falder heldigvis til ro.
I løbet af dagen og op ad aftenen bliver temperaturen blot ved med at stige og når inden sengetid op på 39,7. Vilja er klattet, pjevset og kogende. Hun får derfor også flydende panodil, som hun sluger uden problemer… og da hun først har fundet ro er faldet i søvn til natten, sover hun da også helt til næste morgen, med kun én opvågning.
Desværre står vi bare op til samme tilstand om fredagen og må derfor droppe gymnastik og øvrige planer.

Sådan er det blevet ved til og med i går. Tid på armen har der været meget af, amninger har der været mange af og smil og grin har været minimalt sammenlignet med hvad vi er vant til.
I morges da Vilja var stået op, sagde D “Så, nu er Vilja vidst tilbage.” Hun både grinede af ingenting, smilede af alting og tonsede rundt i det højeste kravle-gear hun kender uden hæmninger. Hun var helt bestemt tilbage.

Efter sådanne dage med sygdom, sætter vi ekstra pris på, at barslen stadig er i gang og at vi til daglig har et velfungerende, raskt barn.
For der er ikke noget man ønsker højere, end muligheden for at tage smerte og utilpashed fra de små, når de har det skidt. Og det er jo “bare” hverdag for nogle.

Nu kan vi krydse sygdom af på listen over Viljas første leveår, og lad der bare gå lang tid, før vi skal tænke på den slags igen!

Det fineste (og første) tøj fra en sød veninde

Er det her ikke bare DET sødeste? Hvor heldig kan man være, at have så sød en veninde… at hun kommer med dette i en fin pakke til mig på arbejdet i dag. Jeg er rigtigt nok heldig. Det vildeste ved dette er, at disse to fine dragter er det første og dermed eneste tøj, jeg lige nu ejer til den baby pige vi skal møde til marts. Og nu kan jeg også fornemme hvordan det bliver, selv at skulle ud og kigge “rigtigt”. For der er da ikke noget mere sødt, end babytøj (det er der i hvert fald ikke, når man venter en baby). Længe har jeg tænkt, at det måske var på tide at få set sig lidt om. Bare få en idé om, hvad man skal have klar til babys ankomst, og hvad der kan vente, til man ser om behovet er der. Ja, det er jo ikke nemt at vide, når man ikke lige har haft sig en baby før. Indtil nu og nok også indtil vi når til slut-midt januar, tager vi det helt roligt. D bliver ved at sige, at der jo er god tid. Og jeg giver ham ret og smugkigger lidt på nettet osv. Jeg har vidst allerede fundet et par mærker, der snildt kunne gå hen og blive mine yndlings-babytøj-mærker, kan jeg afsløre. Og så har jeg selvfølgelig også kigget på re-shopper og dba.dk.
Og så i dag blev det hele sat i perspektiv. Mit syn blev ændret. (Det lyder mere guddommeligt end det reelt er) Men da jeg stod med disse to i hænderne, blev det hele bare anderledes. Et er at kigge på nettet… noget helt andet er at stå med et stykke tøj i hånden og tænke “det her skal min baby have på” og “er hun SÅ lille, når hun bliver født?!”. Nu kan jeg ikke vente med at sætte gang i babyshoppingen.

Det her gjorde min dag endnu bedre, og varmede virkelig mit kommende moderhjerte 😉 Og ikke mindst er jeg taknemmelig for at have så skøn en veninde!