Mor på mange måder - ung mor

Tilbageblik på 2020

En uge inde i det nye år, er det vel ikke for sent med et tilbageblik?
Nu er 2021 hjulene i gang og de fleste af os har fået gang i en eller anden form for hverdag igen. Vi er ved at finde tilbage i hverdagssporet, som jeg faktisk savnede lidt henover julen.
Inden jeg sætter nye ting i gang, vil jeg for sidste gang dvæle lidt ved de ting 2020 bragte med sig af oplevelser, erfaringer og læring.

I januar havde Vilja sin debut i indkøbsvognen og at handle, blev pludselig en helt anden fornøjelse for os begge.Derudover var det også måneden hvor vi begyndte til gymnastik og Viljas hår ikke helt kunne finde ud af, hvad det ville og ikke ville.Desuden fyldte jeg 26, Vilja kravlede op og ned ad alting og var syg for første gang.

I februar var vi på legeplads for første gang og jeg var klart mere begejstret end Vilja.Vi fik også kørt i tog – til stor glæde for Vilja. Jeg havde en stand i Børneloppen i Vanløse, som vi skulle forbi et par gange.
Vi begyndte også at tage på biblioteket og lege – sikken fest! Der gik mange februarformiddage her…Og så blev det marts og corona væltede indover Danmark, samtidig med at Vilja fyldte 1 år. Fødselsdagen måtte aflyses i sidste øjeblik og vi fejrede hende alene. Dennis, mig og Vilja. For mig var det en stor og følelsesladet dag; aldrig havde jeg troet at mit liv kunne give så meget menig, indtil jeg blev mor. Markeringen heraf var derfor vigtig for mig personligt.
Dagen inden hendes fødselsdag, begyndte hun at gå.Biblioteket i Hillerød blev også besøgt flittigt et par gange, inden det ligesom alt andet lukkede ned.I løbet af april steg interessen for legekøkkenet hos Vilja. Det var dengang hun til stadighed puttede alt i munden, og det var også sådan det meste af køkkenlegen foregik.Vi var på mange gåture i det skønne forårsvejr, hvor anemonerne fyldte skovbunden og vi kunne ane friske skud på skovens træer.Og så fik Vilja sit første par sko.Inden vi nåede at sige på gensyn til april, fik vi et fantastisk opkald; der var en nyttehave ledig til os! Vi havde stået på venteliste i nogle måneder, men uden udsigt til en have. Så det var en stor overraskelse, da der var en til os.
Starten af maj var kold. Men godt pakket ind kom vi ud (næsten) dagligt. Vi var på vores første skovtur – gående – og med madpakker. Det var så stort at kunne tage på tur sammen på den måde; jeg følte virkelig at en ny verden åbnede sig, da Vilja kunne gå.Det helt store “oprydningsarbejde” i nyttehaven blev sat i gang. Den tidligere lejer havde givet op, så vi overtog en have der virkelig trængte til en kærlig hånd.Vi besøgte Viljas gudmor og Vilja hjalp med at sortere asparges. Så snart vi havde muligheden var vi i nyttehaven. Med madpakker og barnevogn fik vi hurtigt en weekend (læs:mange) til at gå på den måde.
Da temperaturen begyndte at stige og kalenderen sagde juni, fik vi bygget en fin træterrasse. Det blev vores nye aftensmadsspot. I juni var det også tid til at høste hyldeblomster og Vilja elskede det.Vi fandt desuden, langt om længe, en legegruppe som vi begyndte at mødes med fast en gang om ugenOg så sluttede vi måneden af med en træningstur, forud for den vandretur der skulle komme senere på sommeren. Vi overnattede på en shelterplads i vores egen kommune og stod op til denne udsigt. Viljas første nat i shelter og sovepose varede kun til kl. 04.30, hvor fuglene begyndte at kvidre og det var lyst. Hun var umulig at få til at sove videre. Så vi traskede rundt om søen og så naturen vågne.Af en sød familie længere nede ad vejen blev vi i juli beriget med den klassiske blå/røde motorcykelVi var i Rørvig og gå en tur ved havnen og se på hyggelige sommerhusområder… drømmende…Det var også måneden hvor Vilja og mig blev inviteret i jordbærmarken af Viljas gudmor
… og måneden hvor den længe ventede vandretur på Hærvejen skulle tilbagelæggesI august begyndte Vilja at skateTil oldefars fødselsdag havde mormor en dukke med til Vilja. Hvem havde dengang troet, at det skulle blive hendes tro følgesvend? Jeg tror snart ikke der er dét, den dukke ikke har været udsat for.
Er vi ude at køre, går der ikke fem minutter, så spørger Vilja “duuuuuukkeeeee”?
I september var vi tilbage i nyttehavenOg vi brugte mange weekenddage på legepladsDet blev endelig kastanjesæson og hverken Vilja eller mig var til at stoppe, da der skulle samles ind.
Oktober var smuk og startede lunt. Vi var på æblerov (igen) hos Viljas gudmor og kreativiteten ville ingen ende tage med æbleopskrifter, da vi havde flere fyldte indkøbsposer med æbler stående.Vi var også på pluk-selv-græskar-udflugt og jeg var høj på den dag i flere uger!Skoven begyndte at skifte farve og vi gik den tynd med uldtøj på og klapvogn ved vores sideNovember var våd, hvorfor der var rig mulighed for at hoppe i vandpytter.Derudover havde vi en dagstur til København, for at besøge gudmor, der nu ikke længere boede “lige rundt om hjørnet”
Med legegruppen havde vi tit aftaler på legeplads og Vilja blev glad for at vippeI december lærte Vilja at pakke gaver op. Hun fik adventsgaver af mormor, hvilket var en god opvarmning til juleaften.
Vi brugte meget tid på at være kreative; kreere julepynt, male, klippe, lime og des lige. Indtil videre er Vilja med mig – jeg elsker at være kreativ, så jeg håber på at hun også vil holde fast i glæden ved det.I starten af december pyntede Vilja og mig juletræet i fællesskab. Det resulterede i, at vi hele december, hver gang vi kom ned i stuen, skulle se om alle de ting hun havde hængt på træet, stadig var der. Ligeledes var det første hun havde i tankerne om morgenen, at komme ned og tænde lyskæden på juletræet. Det var ret hyggeligt.Og således gik vi fra at have en tumling til nu at have et snart 2-årigt(!) barn.
Hold op, hvor tiden flyver. Men det er på den helt rigtige måde; vi nyder dagene sammen og jeg vil ikke gøre noget om. Hver dag er en dag med ny læring for Vilja og at følge hende i det, er så stort.
Det er også vildt sådan at se tilbage på et år; for selvom jeg synes tiden flyver afsted, har vi nået meget siden sidste januar.
Jeg glæder mig til at se, hvad 2021 bringer udover 2-års fejring og farvel til kommunens tilskud for hjemmepasning.

Tak, for at I læser med!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mor på mange måder - ung mor