Halvandet år senere

Viljas snack-muffins

På det sidste har Vilja og mig ihærdigt forsøgt at skabe en opskrift på nogle perfekte snackmuffins. Sådan nogle der både kan komme i madpakken, med på tur, spises på bagsædet eller på køkkenbordet om eftermiddagen, når aftensmaden skal forberedes. Vi har derfor gerne ville bage nogle uden tilsat sukker – og efter en 5-6 forsøg med enten slatne, flade eller klæg muffins, var den der pludselig forleden!

Jeg er derfor glad for at kunne dele opskriften herunder med jer og håber de også kan bruges hos jer. De er forresten ikke kun for børn – jeg snacker dem også; og lister gerne en ekstra med ned i Viljas madkasse, når vi skal nogle steder, så der også er til mig.Opskriften er tænkt som en grundopskrift, som der nemt kan skiftes/tilsættes smag i og til.
Jeg har f.eks. planer om at skifte hindbær ud med blåbær og vanilje med kardemomme, næste gang vi skal bage dem.

Vi fik 25 stk. og størrelsen passer perfekt i Viljas hånd.

260 g havregryn
340 g mel
3 bananer, modne
4 æg
125 g smør
2 tsk bagepulver
200 g frosne hindbær
2 tsk vaniljepulver eller kornene fra 1/2 vaniljestang (kan udelades)

Vi blandede først de tørre ingredienser, moste bananerne og smeltede smørret. Så blandede vi det hele sammen med de tørre ting og rørte det sammen i hånden med et piskeris.Sammen fordelte vi dejen i muffinsforme og så bagte vi dem i ca. 18 min ved 200 grader. Men stik endelig i dem.
Når de er faste og let gyldne på toppen, er de klar.

Vi lod et par stykker blive i en lufttæt boks i skabet og resten er røget i fryseren. Det er så dejlig nemt, altid lige at kunne fiske sådanne ting op fra frost, når man står og laver madpakke.

God weekend og god bagelyst

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Halvandet år senere