Ja, kald mig bare øko-mor

Skrøbelighed

Når du ligger der i mine arme,
aer mig på ryggen og forsøger at fange mit blik
så flyder jeg næsten over af
al den kærlighed
der flyver igennem min krop
jeg er taknemmlig og lykkelig
mere end jeg nogensinde troede jeg kunne blive

Og du smiler til mig.
du siger ingenting og alligevel siger du alt
jeg ved jo hvad du mener
både når du siger den ene og anden
og tredje lyd.

I dag mærkede jeg sårbarhed.
Skrøbelighed.
Livet er så skrøbeligt
og at stå der med dig i favnen
er ikke noget der bare skal slutte
men om jeg vil det eller ej
så slutter det en dag
så vil og kan du ikke ligge der mere
Og jeg vil savne.
Det
og dig
jeg ved jo ikke hvornår
hvornår det slutter

Nogle gange tror jeg det er nu
at alt er ved at slutte
fordi hvordan kan det være så godt
og jeg så glad
selvom tanker og følelser og impulser fylder mig og
næsten ikke er til at styre
skal jeg nok passe på dig
det vil jeg gøre for evigt og altid

jeg elsker dig
Vilja
og lad mig vise dig livet
og lære dig at kærligheden
den stopper ikke med at vokse

vi klarer det, ikke?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ja, kald mig bare øko-mor