7 dages vandring med en 1-årig; forberedelser og tanker

Søndag

I går havde vi den skønneste søndag. Os tre. Ingen planer.
Da Vilja havde sovet sin formiddagslur, var bilen pakket til køretur og jeg indtog bagsædet sammen med hende, så jeg kunne sørge for at hun fik lidt frokost i bilen.
Turen gik til Rørvig, hvor vi startede med en gåtur rundt i det sommerhusområde, hvor D’s morfar havde sommerhus, da han levede. Det er derfor ren nostalgi for ham, at traske rundt på de små hullede grusveje. En eller anden dag (kommer tid, kommer råd) skal vi også have et sommerhus. Det er en fælles drøm og lur mig om ikke vi ender i området nær det som D kender. I hvert fald, hvis det står til ham. Derfor synes jeg heller ikke at der er noget bedre end at gå og “snuse” rundt og lure på forskellige typer af sommerhuse, grunde og områder.

Vilja gik det meste af turen og alt foregik derfor i hendes tempo. Hun fandt- og samlede sten, kiggede på pinde, fandt og lærte om kogler og så duftede vi til noget nær alle de blomster, vi kom forbi på vores vej.
Tilbage mod bilen blev Vilja træt i benene og blev sat op i klapvognen med alle sine skatte. Eller, i hvert fald dem, der ikke var blevet tabt eller byttet ud på turen.Herefter tog vi bilen til Rørvig Havn godt 6 km fra hvor vi var. Her gik vi ud på molen og så Rørvig-Hundested færgen, da den sejlede ind og Vilja var mere end imponeret.
Vi fik derudover kigget en masse på både, børn der fangede krabber, små sommerboder, loppesteder og soppende børn. Der var sommerferie stemning overalt, trods at vejret ikke var noget at juble over.  Hjemturen gik med at spise vindruer (igen på bagsædet) og høre Bim Bam Busse og andre børnesange, som D og jeg selv husker at have hørt, da vi var små.

Da vi var hjemme igen pakkede vi så klapvognen og gik ned for at sige hej til D’s farmor på kirkegården. Vi fik vandet, klippet lavendel (den havde nærmest overtaget hele gravstedet, siden vi var der for nogle uger siden) og fjernet lidt ukrudt på afveje. Vilja var mest fascineret af kirken og de mange blomster, der kunne spottes alle steder.
Bemærk ulddragten – juli måned I know, men vinden var kold når hun skulle sidde stille der. Hvor blev varmen lige af?Vilja holdt trofast på den ene lavendel jeg gav hende og sad med næsen begravet i den, på hele turen hjem igen. Simpelthen så sødt. Og mens hun sad der og duftede sagde hun så “mmmmmmhhh” og rakte den ud mod enten D eller jeg, for at dele duften med os.Til aften spiste vi koldskål og så film og da vi gik i seng, faldt jeg vidst i søvn med et smil på læberne, for sikke en dejlig dag det havde været. Om to uger går D også på ferie, og det bliver skønt. Jeg elsker familietid og føler mig så evigt heldig.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

7 dages vandring med en 1-årig; forberedelser og tanker