Nyttehaven #1

At opdrage uden at være enige

Der er mange ting vi er enige om herhjemme. Og så er der nok nogenlunde lige så mange ting vi ikke er enige om. Alt lige fra hvordan tingene skal stå i opvaskeren, når man fylder den, til hvor gammel man skal være for at få en telefon eller hvilken serie vi skal se sammen.
Jeg kan godt lide at vi ikke er enige. Jeg glædes ved at høre D’s synspunkter på de områder, hvor vi har hvert vores udgangspunkt, og jeg kan godt lide at snakke med ham om et emne og bagefter føle mig beriget, fordi han havde noget helt andet at bidrage med end mig.
Der er ikke noget vi er sådan “nu-hæver-vi-stemmerne-uenige-om”, men det ligger heller ikke til nogle af os at gøre det.
Efter vi er blevet forældre til Vilja, er uenighederne og vores forskellige syn på emner i opdragelsen rigtig kommet op til overfladen. Det har været “nemt” indtil nu, hvor Vilja har været lille og ikke kunne gøre så meget til eller fra.
Nu er hun oppe at gå og interesseret i at opleve hele verden. Det er nu vi, om nødvendigt, skal sætte grænser og være enige om, hvordan vi ønsker at gøre det ene eller det andet i løbet af hendes opvækst. Det skal ikke forstås som at vi nu er ved at skrive en mindre roman om, hvordan vi vil håndtere alle mulige former for situationer der kan og vil opstå med et barn… for vi tager tingene løbende; men der opstår ugentligt nyt synes jeg.

“De første 1000 dage af barnets liv er helt afgørende for barnets fremtid”

Sådan sagde min sundhedsplejerske til mig, ved et af de første besøg, da Vilja var helt lille. Vores snak faldt på, at det var vildt hvordan “man” fra den ene dag til anden, kunne få så stor en opgave og så vigtigt et ansvar at opdrage et barn. Hertil var det hun fortalte mig, at de første 1000 dage er de mest afgørende i løbet af et barns opvækst.

“Det er her barnet lærer om tilknytning, og med udgangspunkt i dette udvikler sig personligheds- og følelsesmæssigt. Det lille barn lærer verden at kende gennem tilknytningen til sine omsorgspersoner, som til at starte med kan hjælpe med at regulere det. Sidenhen lærer barnet at regulere sig selv.
Tilknytningen danner fundamentet for, hvordan barnet oplever og fortolker sin omverden. Det er altså her, at barnet lærer at skabe og vedligeholde en følelsesmæssig relation til et andet menneske” (artikel fra altompsykologi.dk)

Jeg kunne blive ved at skrive om tilknytning. Og de første 1000 dage. Det er så spændende et enme, netop fordi det i mine øjne er  vildt hvordan vores opførsel og ageren overfor vores børn, betyder så meget for, hvordan deres personlighed former sig. Det giver ikke andet end mening, men efter jeg selv er blevet en af dem med sådan et ansvar, sætter det alting liiidt mere i perspektiv.

Lige præcis grundet ovenstående, har vi ofte gode, lange snakke om hvordan vi selv har oplevet ting i vores egen opvækst overfor hvordan vi ønsker Viljas opvækst skal være. Vi er vokset op med to meget forskellige tilgange og værdisæt og det er altså spændende, nu at være fælles om, at skulle gøre det vi synes er det bedste.
Noget har en af os tænkt mere over end den anden og har måske nogle gode argumenter, for en måde at gøre noget på. Andre ting har ingen af os overhovedet overvejet, før vi står i den givne situation med Vilja. Alt lige fra om hun skal tilbydes alternativer, hvis ikke hun spiser så meget til aftensmaden til om hun skal have lov til at holde vores telefoner, hvornår vi skal stoppe hende hvis hun klatrer rundt, med risiko for at falde osv.Jeg er spændt på og glæder mig til den tid vi går i møde rent opdragelsesmæssigt. Det er nu vi gennem vores værdier, vejledning og egen gøren kommer til at forme Vilja endnu mere. Som var hun et byggeprojekt, hvor der hver dag bliver sat en ny klods på, vil vi hver dag bidrage mere til den personlighed der former sig hos hende.

Vi har allerede talt om, hvilke værdier vi i særdeleshed synes der er vigtige at give og lære hende om. Det er naturligvis svært at koge ned, men måske en fornuftig øvelse at tænke firkantet over, hvad det er vi har for øje.
Vi vil gerne lære hende at være taknemmelig og ikke tage ting for givet. Sætte pris på selv de mindste ting, være ydmyg og hjælpe andre.
Vi vil lære hende at det er okay at noget ikke går som ønsket, for man kan prøve igen. Og vigtigst af alt, lære hende at hun er god nok, fordi vi kan lide hende for lige netop den hun er. Gennem disse værdier håber vi at Vilja naturligt vil være nysgerrig på verden, tro på det bedste i mennesker og blive glad for frisk luft og vind i håret.

Har I gjort jer tanker om eller haft opdragelsessnakke derhjemme?
Hvad er I mest enige og uenige om?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyttehaven #1