Årsagen til at Vilja ikke bruger sut

Der sker store ting i vores lille familie

De seneste 14 dage har været vilde. Vi har haft ekstra tid sammen fordi D havde fri i dagene op til- og hele påsken. Derfor tog vi alvorsbriller på og kiggede hinanden dybt i øjnene. Var det nu vi begge havde tiden og overskuddet? JA.
Med over en uges fri for D’s vedkommende kunne timingen ikke være bedre. Og jeg har længe været desperat for, at noget skulle ske, men ikke helt vidst hvordan jeg skulle tage sagen i egen hånd. Nu var det nu og vi var begge klar til kamp.
Vilja fyldte et år for knap en måned siden, jeg har været træt af- og utilpas ved at amme i nærmest lige så længe og nu var det tid til at det skulle være slut. Ikke mere amning om natten, og ikke noget med en tår hist og her i løbet af dagen.
Vi lagde en plan som lød på at D i hele sin ferie skulle have natte-tjansen, hvilket betød at babyalarmen (ja, den bruger vi om natten, da vi har to plan og Vilja sover ovenpå) lå på hans natbord og ikke mit. Hvis hun sagde noget, var det ham der skulle op til hende og jeg skulle kun hjælpe i yderste “nødstilfælde”.
Vi var begge klar til nogle hårde nætter, da Vilja hver nat er blevet ammet min. 1 gang i maaange måneder. Ja, da hun var mindre var det selvfølgelig flere gange. Dernæst er amning jo en tryghed og særligt derfor var jeg spændt på, hvordan det hele skulle spænde an. En reaktion måtte der jo komme?

D var klar og ganske rolig og jeg var lettet over, at det var nu vi virkelig skulle “gøre noget”. Sammen.
Jeg har ikke haft en eneste bekymring om, hvordan det skulle gå, for jeg ved hvor glad for og tryg Vilja er ved ham – derfor ingen kvaler i den dur.
Men hvordan skulle det gå? Ville hun skrige på mad den halve nat? Kalde på mig? Holde sig vågen pga. sult?
Nogle ting er altså bare lidt svære, når ens barn ikke har noget rigtigt sprog endnu.

For at det ikke skulle blive mere kold-tyrker-agtigt end højst nødvendigt, valgte vi til at starte med, at holde fast i putteamningen – altså den stund vi har, lige inden Vilja puttes. Dog rykkede vi den til stuen i stedet for hendes værelse, for at adskille søvn og amning. Det blev derfor sådan, at jeg gjorde hende natklar og ammede hende, hvorefter D overtog når hun skulle puttes og lægges i seng. Så var der hverken en mor eller en mælkebar der kunne friste der.

Og hvordan det gik?
Han har i snit brugt et kvarters tid, fra de går ind på værelset og til han kommer ud igen og Vilja sover.
Det var første succes! Putning uden at blive ammet på værelset og i stedet blive lagt i seng af far.

Den første nat sagde Vilja noget 3-4 gange, hvor D var oppe hos hende og synge en sang og hjælpe hende videre i søvnen. Vi havde gjort et glas vand klar, han kunne tilbyde hende, hvis hun søgte noget hos ham, men det blev aldrig aktuelt. Han brugte sjældent mere end 5-10 min., så var han tilbage i seng og Vilja sov så sødt. Og sådan gik det lidt op og ned hele påsken. Nogle gange var han oppe hos hende en enkelt gang, nogle nætter fire gange, men hun var aldrig ked, utrøstelig eller sulten. Det kan derfor lige så godt være alt andet end den pludseligt manglende mælkebar, der var årsag til hendes kald om natten.

Som dagene gik, åndede vi mere og mere lettet op. Vilja tog forandringerne med den største ro og accept og vi er begge overraskede over påskens projekt. Desuden er appetitten i løbet af dagen, blevet meget større hos hende og det virker også som om, at hun får spist mere til aftensmaden end ellers.

Nu er vi ved at samle os og gøre klar til næste og sidste etape. At droppe putteamningen inden hun skal sove. Vi har talt om at gøre det i næste weekend, så vi mere eller mindre er i mål med nætterne uden mad, hvilket jeg synes går rigtig godt.
D startede på arbejde i tirsdags, så fra mandag aften overtog jeg igen natte-tjansen og det er gået ganske roligt. Vilja søger ikke efter mad hos mig og accepterer som med D, at jeg synger en sang for hende og hjælper hende videre i søvnen.
Vi krydser for at det bliver ved og at Vilja vil få nogle bedre nætter uden (for mange) opvågninger, som jeg mistænker har skyldtes at det var hyggeligt lige at komme op til mor og få lidt mælk.

Jeg nyder allerede at have min krop mere eller mindre for mig selv, pånær ved puttetid. Men det fungerer godt, så længe at ved det kun er der amningen skal foregå. Jeg kender omfanget og det har lettet mange følelser i mig. Som jeg ellers oplever en del mødre berette, så er denne beslutning ikke beslægtet med et savn eller svære følelser for mit vedkommende. Alt jeg føler er lettelse og gud, hvor er det skønt!

PS. Efter at skrevet dette indlæg sad jeg og scrollede lidt i min kamerarulle, for at finde et billede eller to der passende kunne bruges til ovenstående skriv. Men jeg ejer ikke et eneste billede af mig der ammer Vilja. Det bekræfter meget godt, at jeg aldrig har været fan af dette, så derfor har jeg i stedet en masse billeder af en glad baby efter amning. Lige som billedet ovenfor, hvor Vilja var en lille 4-måneders baby, der blot levede af mælk. Åh hun var også sød dengang.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Årsagen til at Vilja ikke bruger sut