1 års fødselsdag i covid-land

Lykkelig i krisetid

Hvornår kan man tale om at være lykkelig? Og hvad er lykke egentlig? Tør vi overhovedet være lykkelige, eller har vi efterhånden skabt et samfund, hvor det hele skal gå så stærkt, at vi aldrig kan nå at lægge mærke til og være i den slags følelser?

På mange måder har vi alle sammen travlt det meste af vores vågne tid. Jeg var selv på det hold sidste år, inden jeg gik på barsel. Jeg var altid “på”, igang og havde bolde i luften uanset om det var fredag aften eller tidlig søndag morgen. Jeg øvede mig konstant i at være tilstede i nuet. Selvom jeg sagtens kunne lægge både privat- og arbejdstelefon fra mig, havde jeg et arbejde, som aldrig helt anså det som ok, at give sig selv bare den lille smule fri, som et par timer hos en veninde, hvor mobilen var gemt væk i jakkelommen, kunne være.
Den evige følelse af at skulle leve op til – og blive regnet med, betød at det var svært at nyde og slappe rigtigt af. Da jeg gik på barsel blev det radikalt anderledes.
Fra den ene dag til den anden, kunne jeg mærke ro, føle glæde, nyt overskud og jeg mærkede lykke på helt ny vis. Det var tankevækkende, hvor meget plads “i mig” mit arbejde tog og uden at give mig noget, jeg ikke havde det bedre uden.

På trods af at det der fylder hos mange i denne tid er “katastrofetanker”, angst og frygt, så tænker jeg at den nedlukning af Danmark vi oplever lige nu, også giver plads til små stunder, der ikke ellers var opstået. Selvom der kan være hjemmearbejde og børn at passe, så er det ganske specielt at samfundet er i så lavt gear – for alle på én gang. Det er næppe afslapning for størstedelen af befolkningen, men om ikke andet, er det nu der er anledning til at spore sig ind på, hvad vi “rigtigt” har brug for, hvad der gør os lykkelige (måske) og hvem vi er, når vi ikke går på arbejde.

Når det handler om livet og lykke, er jeg særligt fascineret af Aristoteles’ livssyn. For ham er det primært måden hvorpå vi forholder os til livets indhold, der afgør lykken. Lykken er målet. Men lykken er uafhængig af livets medgang og modgang. Det tror jeg er en pointe flere kan bruge i en tid som den vi går igennem netop nu.

“Vi har manipuleret med lykkebegrebet, så det i dag handler mere om at vinde i lotto end rent faktisk at række ud efter en meningsfuld tilværelse”. (Aristoteles)

Jeg har selv været tilbøjelig til at overdrive lykken. Hige efter mere – noget på mange måder uopnåeligt, selvom den “rigtige” lykke lå lige for næsen af mig. Selv når livet er hårdt og surt, kan man, hvis man er gjort af samme overbevisning som Aristoteles, sagtens være lykkelig. Og dét tror jeg på. Lykken er jo i virkeligheden ikke større end vi gør den til. Vi har det med at gøre den til noget stort.
Det kan være vi skal begynde at tale om, hvad der gjorde dig lykkelig i dag snarere end, hvad var du taknemmelig for? Eller er det at tage for “let” på lykken?

I en tid som nu, er det lykken værd at huske på. Selvom verden er i krise, folk dør og alt andet end det strengt nødvendige er lukket, så har de fleste af os det godt, når det kommer til stykket. Det betyder ikke, at jeg ikke anerkender at det på mange måder kan være en rigtig hård tid, men jeg ønsker for os alle, at vi husker os selv på vores privilegier. Det er tid til at mærke efter. Mangler vi noget i hverdagen? Har vi og vores familie det godt? Kan vi klare os uden alle de ting vores samfund normalt tilbyder os? Vi kunne være meget værre stillede, så lad os prøve at få det bedste ud af situationen.

Uanset hvad, tør jeg godt sige, at jeg er lykkelig. Corona eller ej – så har jeg det virkelig godt i livet og med alt hvad det har bragt mig. Der skal meget til at ødelægge det for mig nu.

Er du lykkelig og hvis ikke, er der noget du kan ændre på, så du kan få mere god energi ind i dit liv?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

1 års fødselsdag i covid-land