Jeg elsker ikke min kærestes barn

# 12 måneder

Hvor skal jeg dog starte og slutte?

Tænk at din fortælling nu har varet et år, Vilja. Det er altså helt skørt, at vi kan kigge tilbage på et helt år med dig, for samtidig føler jeg at du nærmest altid har været her.
Min kærlighed til dig vokser stadig. Jo mere du kan, jo mere bevidst du bliver og giver igen, jo mere elsker jeg dig. At være mor er alt hvad jeg har drømt om og meget mere jeg nogensinde kunne forestille mig. Det er så mange ting, men mest af alt er det FANTASTISK.
Det føles så vigtigt og rigtigt at være mor for dig, og jeg kunne ikke ønske mig en bedre tilværelse end den jeg har med dig og far.

I skrivende stund er du blevet puttet til natten ovenpå en dag, der for dig nok ikke har været synderligt anderledes end alle andre dage. Far og mig sidder og skåler i en Gin&Tonic, for det seneste år er altså værd at fejre. For os er det en stor dag. Tænk sig, at vi ikke længere har en baby. Du er et 1-årigt barn. Og det vildeste lige nu er, at du i går eftermiddags begyndte at gå. Puh, jeg fik helt våde øjne; det var altså stort.
Du forstår efterhånden meget af det der foregår og det vi siger til dig. Det er helt tydeligt, når du er med på, hvad vi plaprer om. Og når der er noget vi beder om, og som du gør, er det med et smil der fylder hele dit ansigt samtidig. Når vi roser dig bliver du så stolt.
Du forstår ord som “danse”, “ryste”, “putte”, “vinke”, “hvor er”, “trøje”, “hue”… jeg kunne blive ved.
I et par uger har du desuden brugt hele hånden, når du har ville pege på noget, men de seneste dage er du blevet mere skarp og peger nu med fingeren i stedet for hånden.

Du er også blevet en rigtig putte- og hyggefis. Du kan lide at lægge i armen eller sidde på armen med hovedet liggende på skulderen. Du bliver glad, når vi finder din dyne frem og du lægger dig gerne ned og hviler på den.
Tuml og tons er der dog også rigeligt af. Alle steder. På dit værelse, som jeg netop er blevet mere eller mindre færdig med i weekenden, har du en lille fdb-stol. Den kan du snildt klatre op på med begge fødder og i går stod du så oppe på sædet, uden at støtte i noget med hænderne. Jeg siger ikke, at jeg fik dårlige nerver (måske bare en lille smule).
Det seneste på tumle-fronten er, at du gerne vil ind i opvaskemaskinen. Nu er det ikke længere tilstrækkeligt at stå og kigge på den
I dåbsgave fik du en Bobles krokodille, som er blevet et hit hos dig. Du kravler op og ned af den, over den, rider på den, bakser rundt med den, så den står på højkant, ligger ned mm. Der er god underholdning i den, og du er glad for at lege med den uden en voksen ved din side.
Derudover er det blevet tydeligt, hvordan du er begyndt at “have lege i gang”. Du finder på noget sjovt og gør det så igen og igen, eller henvender dig til en af os, fordi vi skal indgå i legen.

I sidste uge brugte vi f.eks. mere end et kvarter på at du kastede dine strømper ned på det første trappetrin, hvorefter jeg fiskede dem op, kastede dem over til spisebordet; og i al hast kravlede du over for at hente dem, kravlede tilbage til trappen, kastede dem ned… og sådan blev vi ved og ved. Du er en aktiv pige, må jeg sige.
Musik hører vi også mere end nogensinde, for du er blevet en ægte lille dansemus, og står og vrikker (squatter) så snart du kan høre musik, eller far (ja, jeg har ikke samme evne, åbenbart) synger for dig. Hvis vi kører i bil sidder du og vipper med benene, som en slags siddende dans. Det gør dig glad og er en sjov ting vi kan gøre sammen; danse tosset rundt mens vi griner.
Jeg sørger som regel for at vi mindst én gang om dagen, får afholdt os en lille danse-session, hvor vi har det sjovt til noget forskellig musik. Ej at forglemme at nævne de helt store dansehit for tiden; “Jeg er en papegøje fra Amerika” og “Aben”.

Jeg er begyndt at sætte dig på køkkenbordet, når vi skal lave noget i køkkenet. Det er til stor glæde for dig at være med og du er så god til at hjælpe mig. Det samme gør sig gældende med vasketøjet, hvor du også hjælper mig flere gange ugentligt med at tømme vaskemaskinen og række mig tøjet. Når nu vi skal gå hjemme sammen det næste (forhåbentlig) lange stykke tid, kan du lige så godt allerede nu, indgå i og være en del af de praktiske gøremål.

Det er så skønt hvordan vi ser dig blive et barn, og hvor hurtig en udvikling der sker med dig. Ting skal ikke gentages særligt mange gange, før du forstår dem eller ved hvad der skal ske – så jeg siger tit til far, at du vidst er en kløgtig pige. Han griner bare, for selvfølgelig er du nok ikke meget anderledes end andre børn. Jeg skal nok bare erkende at du til evig tid vil kunne imponere mig med selv de mindste ting.

Tak for et fantastisk år, Vilja. Tak for din tillid, kærlighed og glæde. Jeg kan ikke forestille mig et liv uden dig – du giver alting en mening. Jeg glæder mig til alle de år vi går i møde. Til at se dig vokse op, forme og opdrage dig. Jeg glæder mig til at lære dig om verden og andre mennesker. Og til at se dig blive et (lille) selvstændigt individ.
Du har jo allerede en mening og din personlighed kommer også mere frem for hver dag der går. Jeg tænker tit på, om den former sig dag for dag. Eller om den er “givet” og så blot kommer til udtryk i takt med at du vokser og bliver ældre. Under alle omstændigheder vil jeg gøre mit bedste for at give dig de bedste forudsætninger for at møde verden.

Alt er nu.
Jeg elsker dig, Vilja.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg elsker ikke min kærestes barn