Frygten for at miste

# 11 måneder

Skønneste lille skabning.
Du får livet til at være det hele værd.

De seneste 11 måneder har jeg følt mig som, og været den heldigste. Din mor.

Der er sket mange gode ting den seneste måned. Særligt på ernæringsfronten er der sket store fremskridt og jeg ammer dig (7-9-13) ikke i løbet af dagen længere. Din appetit er helt vild og din nysgerrighed på maden større end nogensinde. Du spiser både godt om morgenen og i løbet af dagen. Aftenmåltidet er lidt afhængigt af, hvad vi får. Og det er også helt okay, for vi prøver jo trods alt at tage tingene i dit tempo – jeg glæder mig bare så meget til, at være ammefri. (Jeg har skrevet et helt indlæg om at amme uden at elske det, som du kan læse her)

Den seneste uge er du blevet interesseret i at gå med os i hænderne. Noget du ellers har været helt uforstående overfor indtil nu. Ligeså snart man står over dig og holder dine hænder, løber du nærmest afsted. Det er meget underholdende.

Vi har også været ude at køre i tog igen. Den ene vej sov du, den anden var du vågen og sad som på billedet opmærksom og nysgerrig og studerede mennesker. Når nogle kiggede på dig, smilte du alt det bedste du havde lært. Du er så glad og tillidsfuld, når det kommer til andre mennesker. Det kommer også til udtryk om fredagen til gymnastik, hvor du egentlig ikke rigtigt har brug for mig. Du glædes ved at tulle lidt rundt alene og opdage og opleve. Det er så fint at se hvordan du klarer ting på egen hånd.

Din måde at lege på udvikler sig også fortsat og jeg elsker at se det. Du leger tit på værelset – både alene og i selskab med mig eller far. Du er glad for at skubbe ting foran dig, for så at kravle efter dem; biler, bolde, flasker. Og så er dine fødder også blevet en del af det at undersøge og lege. Du bruger fødderne til at mærke med, skubbe med og til, i samarbejde med dine hænder, at nå ting. Og alt dette kan lade sig gøre, fordi du evig og altid tager dine strømper af og har bare fødder.
Det er blevet sådan en slags “underholdning”, hvor du trækker sokkerne af og griner eller siger en høj lyd, for at gøre opmærksom på det. Og så griner vi af det sammen. Lige bortset fra når du gør det på bagsædet i bilen, synes jeg det er sjovt.
Nå ja, og så har du fundet på en leg jeg ikke er så stor fan af. Vi kalder den trappe-legen, for det går i sin enkelthed ud på, at du kaster ting ned ad trappen og griner af det bagefter. Med bamserne er det fint, men jeg har godt nok også nogle chok, når jeg har stået med ryggen til og der ryger Duplo eller bøger ned.

Derudover er “putte kasser” begyndt at give mening. Jeg roser dig til skyerne, når du putter en klods i det rigtige hul – ja, du kigger næsten forvirret på mig, fordi min iver er så stor, når det lykkes dig; men det er mit forsøg på at motivere dig til at blive ved. De skal nok blive mere spændende er jeg sikker på, men bare det at du kan se idéen med dem er sjov.
En anden ny ting er din glæde ved sang og musik. Når vi synger for dig herhjemme har du en slags refleks, som går ud på at trampe/sparke med det ene ben, så længe sangen varer. Af og til kombinerer du det med at slå i luften med den ene arm også.

… Ligesom at man taler om forældre der får sin anden ungdom, når børnene flytter hjemmefra, så tror jeg du har fået din anden tumlealder. Du er indenfor den sidste måned blevet tumling med stort T. Du roder rundt på gulvet, kravler op og ned ad ting, lægger dig på de underligste måder, kravler ned i og ind under alt og står med hænderne i gulvet og måsen i vejret mange gange dagligt.

Det allersidste nye er derudover at du har fundet din tunge. Og jeg skal da lige love for, at du er glad for den. Du rækker den ud maaaange gange om dagen og vi kan ikke lade være med at grine ad dig. Det er dog ikke så populært, når du synes det skal ske midt i maden, hvilket sker jævnligt. Hver gang den kommer ud af munden skal du nemlig også lige mærke på den, gerne med begge hænder på én gang.

Det tør vidst siges at jeg har fanget dig på et godt tidspunkt, på billedet her. Tungen ud ad munden, strithår og bare tæer.

Ih, hvor jeg glæder mig til at fejre din første fødselsdag om under en måned.
Elskede forårsbarn <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Frygten for at miste