Ambitiøse sommerferieplaner

# 10 måneder

Så blev du ti måneder. Der er fart over feltet med dig herhjemme, hvorfor det særligt er til min store glæde, at vi har fået gitter for trappen.

Når vi er nedenunder og skal ovenpå, kravler du tit selv hele vejen op ad trappen – ja, og endda som om du aldrig har lavet andet. Jeg går naturligvis lige bag dig og med hænderne ved din side. Det er nok ikke meget anderledes for dig, end at kravle så mange andre steder – men som med alt andet, er jeg yderst imponeret over din kunnen.

Du er blevet rigtig dygtig til at stå selv uden støtte – og gør det også på eget initiativ nu. Hver gang venter jeg i spænding, for at se om du mon flytter det ene ben, men det er ikke sket endnu.

Vores hverdag sammen er ren leg og vi griner, og griner og griner – du griner både når noget er sjovt, men også nogle gange for at få mig til at grine (virker det til). Sådan en rigtig falsk “nu prøver jeg på at fremkalde en rigtig latter-latter”.

I takt med at du bliver ældre, kan vi også mærke at dine rytmer har ændret sig. Det er meget sjældent at du sover tre lure dagligt – nu er vi i stedet nede på to. Det betyder også at du går lidt tidligere i seng, men samtidig sover længere om morgenen. Du vågner som regel et sted mellem 7 og 9.

Selvom du ikke har et sprog, fejler dine kommunikationsevner ingenting! Vi er (næsten) ikke i tvivl om hvad du vil, eller hvordan du har det. Du giver tydelige signaler og bruger mange forskellige lyde. De sidste par uger er du endvidere begyndt at efterligne mere end hidtil og du kan længe ad gangen være helt fokuseret, hvis man sidder med dig og forsøger at få dig til at gentage.
I går sad du hos far, mens han ihærdigt forsøgte “kan du sige far”, “fa-ar” “faaaa-aar”. Og du gjorde alt hvad du kunne, og endte med at få lydende frem, men manglede f-lyden. Jeg er sikker på, at det ikke er sidste gang far vil gøre sit, til at dit første ord bliver far. Og min kærlighed til jer, når I sidder sådan, er slet ikke til at rumme, for der findes ikke noget sødere. For min skyld må dit første ord hjertens gerne være far.

Samtidig med at du er god til at udtrykke dig, forstår du også mere og mere. ‘Drikke’ og ‘tørstig’ har siddet fast et stykke tid, men nu er du også med på betydningen, når jeg siger “nu kommer far”, for så kravler du ud til hoveddøren og kigger efter ham. Og siger vi “kanin” kigger du rundt efter din sove-kanin. Det er slet ikke til at forstå hvor god du er.

Dit værelse tager form som dagene går. Det er ikke færdigt endnu, men jeg har taget hul på projektet, da jeg godt har kunne lide tanken om, at det var bare lidt hyggeligt, når du skulle til at sove derinde. Du kravler også tit derind og leger selv, hvilket klart er fordelen ved, at det er på samme etage som spisestue og køkken. Vi er jo for det meste ovenpå hele dagen, så det at du kan “gå til og fra” at lege på værelset bliver klart også win på sigt.

Udover leg på værelset er din nye yndlingsaktivitet herhjemme, at stå ved det store vinduesparti i spisestuen og kigge ud. Særligt i hverdagene, hvor der stadig går Lind & Risør folk og arbejder på fællesarealet ud for vores have, er du optaget af at kigge.

Vi har stadig gymnastik og salmesang at passe – begge dele noget du er glad for. Og så har vi lige fundet en flyverdragt til dig i denne uge, så vi nu kan tage på legeplads og slippe dig løs eller få en rutschetur. Det glæder jeg mig til. Efter at have set hvordan du farer rundt fra ende til anden i gymnastikhallen, kan jeg kun forestille mig at du vil elske at lege udendørs på den måde.

Hver dag med dig er en gave, Vilja.
Tænk at alting kan føles så rigtigt og vigtigt på samme tid.
Du er den bedste <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ambitiøse sommerferieplaner