# Uge 16-20

Først kærester, nu forældre

Indtil vi startede vores sommerferie sidste år har vi kaldt os for kærester.
Men så havde vi en aften set to lilla streger på en hvid plastikpind og vidste hermed at alt hvad vi kendte til, formentlig ville blive anderledes. Og det blev det. Efter 12 uger var vi til ultralydscanning og kunne på skærmen i det mørke rum, se en lille skabning med et hjerte, svømme rundt inde i min mave. Vi var stadig kærester, men nu skulle vi også til at være forældre. Sammen. D var jo allerede far, men det var alligevel nyt.
Min mave voksede stødt og samtidig begyndte vi hver især og sammen at forberede os på, at gå en ny tilværelse i møde.
I løbet af min graviditet holdt vi fast i at være kærester; vi tog stadig ud for at spise, gik i biografen, så serier i sengen i weekenden og gik lange ture langs vandet og i skoven. Alt det vi fik talt ørerne fulde af, at vi ikke ville have tid til og mulighed for, når først den nye titel blev alvor.
Jo større maven blev og jo tættere vi kom på marts måned, hvor jeg havde termin, jo mere gik snakken på hvordan det hele ville blive, når vi gik fra to til tre under taget herhjemme. Hvad vi skulle forberede os på og hvordan. Det var en stor glæde blandet med en underlig følelse af uvished. Selvom jeg hverken følte mig uforberedt eller nervøs, vidste vi på ingen måde hvad der ventede, før vi havde taget turen hjem fra hospitalet og trådte indover dørtærsklen med vores hjemmelavede vidunder.
Ja, jeg tror først at det var der, det sådan rigtig gik op for mig, at vi nu var og skulle være forældre for Vilja.

Fra vi forlod hospitalet og sagde tak for god behandling på barselsgangen, til vi var hjemme, var vores verden lidt en tåge af lykke og spænding over hvad vi nu bragte med os hjem. Vi gik ind ad døren i vores dengang midlertidige hjem med den sødeste lille mus, satte hende på spisebordet og tænkte “hvad så nu?” Fra da af, var vi “mor” og “far”. Nu var der ikke andre der ville fortælle os om dit og dat eller komme med råd og vejledning. De troede på os på hospitalet – for vi fik lov til at tage hende med hjem. Hold kæft det var for vildt, sådan at tage et lille nyt menneske med ud i den store verden på den måde.

[… kærligheden tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt]

Og nu sidder vi her, snart seks(!) måneder senere som glade forældre til vores skønne Vilja. Endnu har jeg ikke været væk fra hende i meget mere end et par timer – men det er så fordi hun har været sammen med D. Det er altså ikke blevet til nogle middage “alene” uden baby og det har jeg det så fint med. Jeg har svært ved at forestille mig at Vilja skulle have behov for at være væk fra os – og vi har ikke behov for at skulle væk fra hende. Derfor ingen grund til hverken pasning eller overnatning ude. Trods dette har vi da stadig kunne gå kæresteture, bare med en barnevogn i den ene hånd. Vi har indtil videre løst de savnede biografture ved at tage i drive in. Her har det været med Vilja enten på skødet hos os på forsædet eller med hende sovende bagi. Vi har også stadig set film og kunne sove længe – for sagen er den at vi har fået en virkelig god baby. Hun er både med på det meste og enormt medgørlig. Vi er altså stadig “os” bare med en ekstra dimension. En baby der forbinder os, forvirrer os, lærer os om kærlighed og lader os se nye sider af hinanden.
Jeg tænker ikke, at vi er blevet mindre kærester af, at Vilja er kommet til verden. Under alle omstændigheder, kan ingen af os forestille os et liv uden hende, eller huske livet før (nærmest) så derfor falder det ganske naturligt, stadig at finde og huske hinanden, selvom vi også har en baby.

Først var vi kærester, nu også forældre.
Nye roller eller ej, så fungerer det i hvert fald for os. Vi går ikke og savner ‘barn-fri-tid’ for det hele flasker sig og kunne ikke være bedre.

Hermed et gaaaamelt billede af os som søde kærester, inden vi overhovedet begyndte at tænkte baby.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

# Uge 16-20