Flytning og nye rutiner

Hvor blev min lille baby af?

For to uger siden stod jeg om eftermiddagen og lavede majsgrød og serverede vand for Vilja. Hvornår blev hun lige stor nok til det?

I løbet af de seneste 3-4 uger er hendes interesse for mad og vores måltider steget helt vildt. Fra at ligge og kigge, og udtrykke at der er vigtigere ting i verden, så åbner hun nu munden, når hun kan se os spise og basker med arme og ben af bare begejstring.
Derfor måtte det nu være på rette tid at introducere hende for andet end min mælk. (Hun er 5 måneder på mandag, så hendes fordøjelsessystem er også klar til noget med mere substans)
Endvidere har det på det sidste virket som om, at hun har været svær at mætte med modermælk – hun tager virkelig fra, spiser længe (ikke at der er noget galt i det) og tit også i hele mælkebaren hver gang. Jeg har altså også nået at tænke, at hun havde brug for mere end blot mælk.

Som nævnt valgte jeg at starte med majsgrød, hvorfor jeg har købt majsmel som jeg koger op til hende sammen med modermælkserstatning. Det er nærmest nemmere end det lyder. Det mest fjollede er at stå og røre i det, for gryden er vitterligt kun lige dækket i bunden – hvis jeg lavede en mindre portion, ville den blive væk i gryden 🙂
De første fire-fem dage gik primært med at jeg forsøgte at give Vilja lidt grød i munden, hvorefter hun spyttede det ud igen og kiggede på mig med et “mener du virkelig det her, mor – blik”. Herefter begyndte der at ske noget – hun slugte lidt ad gangen og kunne også få “suttet” grøden af skeen. Ja, hun slubrer det i sig, ligesom vi andre gør, når vi spiser suppe. Det virkede for hende og hurtigt efter, var hun klar med åben mund igen. Inden den næste skefuld når til hendes mund, sidder hun ivrig og forventningsfuld og venter på mere. Det ser alt for sødt ud.

Det anbefales at give vand til måltiderne, når man begynder på grød. Netop fordi det er nyt for maven og tykkere end det der plejer at komme ned. Så jeg serverer vand for Vilja i sutteflaske, når hun har fået grød. Og hvis man kan være mere glad for vand end grød – ja, så er det hvad hun er. Hun kan slet ikke sidde stille, når først hun har fået øje på flasken. Og så vil hun bare have mere og mere. Det lyder måske som om hun så tømmer en flaske; det gør hun langt fra. Hvad hun rent faktisk får drukket er minimalt. Men det er åbenbart for fedt at have flasken i munden.

I denne uge vil jeg forsøge at introducere hende for en ny type grød. Jeg tænker at det bliver hirse, som bl.a. er min personlige favorit. Og så går der vel ikke længe, før jeg rigtigt kan gå i køkkenet og slippe fantasien løs i alt hvad der slutter på “mos”. Kartoffelmos, ærtemos, gulerodsmos… det skal nok blive hyggeligt.
Indtil videre

Apropos det med, hvor min baby blev af; så synes jeg at sådan et “stort skridt” som at det ikke længere kun er min mælk der skal ernære hende, peger i retning af, at min baby er ved at blive til et barn. 
Der går vel ikke andet end et halv år, før hun spiser det samme som os? Det er simpelthen for vildt hvad der sker med sådan et lille menneske på så kort tid!

Hvor længe er man overhovedet baby?
Jeg spurgte D hertil, og han mener at man er baby indtil man fylder et år. Den vogn hopper jeg med på – for ellers kan mit hovede slet ikke følge med!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flytning og nye rutiner