Hvilken stjerne skal jeg vinke til?

Flytning og nye rutiner

I otte måneder boede vi først 2 personer, så 3 på blot 22 kvm.
Det gamle hus blev solgt hurtigere end forventet og pludselig skulle vi finde en midlertidig løsning, mens vi ventede på at det nye hus blev klar.
Tilbage i marts 2018, hvor vi skrev under på vores hus hos Lind og Risør, havde vi datoen for overtagelse af det. Derfor vidste vi heldigvis også, hvor lang den midlertidige periode ville være. På trods af dette, har vi utallige gange i løbet af forløbet, hørt kommentarer som “ja ja, sådan noget er aldrig færdigt til tiden” og “nu må vi jo se, om det så også er klar til den tid”, når vi har fortalt om vores køb. Det er så skønt når andre skal være kloge på ens vegne 🙂

Nå, men efter tre og en halv måned som to, blev vi gjort selskab af Vilja og havde derefter fire måneder som en lille familie i vognen. Det gik overraskende godt. Vi hverken manglede eller savnede noget – tænk sig hvor lidt man egentlig kan klare sig med.
Da det blev d. 11. juli stod vi pludselig med nøglerne til vores færdige hus, som vi havde ventet på i halvandet år.
To dage efter fik vi leveret diverse møbler, herunder en seng, hvorfor vi valgte at det skulle være fra den dag, at vi flyttede ind.
Og så har vi jo ellers været her siden. Vi har fået pakket os ud og indrettet os og nu går vi og snakker og drømmer om hvordan resten af huset skal “formes” og blive til lige det vi ønsker os. Vi har begge fundet det ret overvældende (på en ganske positiv måde vel at mærke) at flytte ind i noget HELT nyt og så ellers starte fra bunden med indretning. Jeg tænker især at forskellen fra når man f.eks. køber et hus af andre, er at man kan perspektivere sin ønskede indretning til de tidligere ejere. Her hos os har der for eksempel aldrig stået et spisebord før og der er ingenting der er givet på forhånd.
I løbet af den første uge havde vi tømt vores flyttekasser og pakket ud. Så nu er alt hvad der kan være på plads, på plads. Derudover var der et kæmpe arbejde i at sortere ting der havde været på loftet i det gamle hus, for efterfølgende at pakke det om og ned igen og sætte på loftet her.

Når jeg nu sidder her for at samle op og kigge tilbage, så føles det jo som evigheder siden vi skrev under. Og alligevel er tiden på sin vis fløjet afsted. Det er underligt pludselig at sidde midt i alt det vi har ventet på, drømt om og glædet os så meget til. Vi er midt i den tid vi har ventet på. Det kan man hurtigt glemme.

Vi bor nu på 164 kvm. og kan være i hvert vores rum og lave hver vores ting. Det lyder mærkeligt at jeg synes det skal nævnes – men de mange måneder vi havde i husvognen bød på lidt andre vilkår. Her foregik alt (pånær toiletbesøg og bad) i et rum. Det betød f.eks. at det var svært for den ene af os at sove videre, hvis den anden stod op med Vilja. Der var hensynstagen på en anden måde. Nu kan vi putte hende i soveværelset og stadig hygge os ovenpå, uden at hendes søvn forstyrres. Ja, og det er jo bare én af mange fordele.

Jeg har mange gange indenfor den sidste måned, måtte nive mig selv i armen over hvor jeg er med og i mit liv. Hvor vi er. Det er nu vi skal nyde og sætte pris på – og også give os selv ro og tid til afslapning. Vi er for pokker midt i vores drøm. Vi lever livet – og hold op hvor er det bare skønt at skulle leve det her. I vores nye hus med min D og min Vilja.

Her er lidt billeder af byggeprocessen. Syret at sidde og kigge tilbage på det nu.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvilken stjerne skal jeg vinke til?