Om det er helt fantastisk at være mor?

En forårstur

For en lille måned siden da blomsterne var sprunget ud, myldrede det med mennesker på Bispebjerg Kirkegård. Vi var nogle af dem.
I år havde min søster spurgt om vi ville med en tur derind, og da D stadig havde barsel og heller ikke været der før, sagde vi ja. Vi fik derfor pakket bilen med baby, barnevogn, min søster og hendes kæreste. Det blev til en fin gåtur rundt på kirkegården, naturligvis med udgangspunkt i kirsebæralléen.
D fik æren af barnevognen, således at jeg kunne knipse billeder af uendeligt mange fremmede mennesker og min søster.
På vej hjem tog vi en tur på kaffebar og fik lidt at spise og en islatte. Det er til min store glæde igen muligt for mig, rigtigt at nyde en kop kaffe. Under min graviditet med Vilja mistede jeg både lysten og smagen for kaffe, så det var til sidst slet ikke en fornøjelse at drikke det.
Når det kommer til den slags hyggeture, savner jeg den tid vi havde barsel sammen. Hvor gik vi bare rundt i vores egen lille boble og hyggede!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om det er helt fantastisk at være mor?