Hvad skal vores "mini" hedde?

Nedtælling

Nu er der to måneder tilbage på 23 kvm. To måneder. 60 dage.
Vi glæder os  meget til at huset står færdigt til os i juli. Ih hvor det bliver skønt.

Jeg glæder mig til at skabe et hjem for mig, D og Vilja. Skabe Viljas barndomshjem. Indrette et hus jeg (sammen med D) ejer. Det hjem vi forhåbentlig skal bo i mange år fremover.
Der er stadig ugentligt et besøg forbi huset på kalenderen, så vi kan følge med i processen. Selve huset er udvendigt ved at være “færdigt”. Hertil kommer så efterfølgende omgivelserne i form af vores have og dertil alt det indvendige. Da huset er et såkaldt “projektkøb” er det et nøglefærdigt hus, vi overtager til juli. Vi skal derfor bare flytte ind, men ikke selv lave noget på, i eller omkring huset. Og hvor føles det bare dejligt overskueligt, når nu vi også har en Vilja med i ligningen.

For nylig har vi bestilt sofa, spisebord- og stole samt en ny seng. De fleste af vores “samskuds-møbler” blev kasseret da vi flyttede ud af huset, så vi ejer nærmest ingen møbler nu. De ting vi har bestilt er de bærende elementer i indretningen i hver sit rum, så vi har valgt at resten af møblerne først bliver købt, når vi er flyttet ind og har en ide om hvor meget plads ovenstående ting tager, hvad der passer til osv. På den måde forestiller vi os, at vi “lærer huset at kende” og finder ud af en hverdag i det, inden vi indretter det færdigt. Der er ikke nogen af os der stresser over det, for vi vil gerne være sikre og velovervejede inden vi gør noget.

I den kommende uge går jeg i gang med at sortere alle vores opbevarede flyttekasser med habengut, for at finde ud af hvad vi har, hvad vi skal skille os af med osv., så det ikke er en proces vi først skal i gang med efter flytningen.
Jeg satser på en del overraskelser, efter at have levet med en minimal mængde af ting de sidste 6 måneder.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad skal vores "mini" hedde?