# Uge 2-4

Påskedag

Det har været den skønneste påskedag herhjemme i dag.
Vi har ikke lavet synderligt meget og alligvel er dagen gået… uden at jeg rigtig ved med hvad. Vi har været helt nede i gear og bare nydt det gode vejr og hinandens selskab.
Da eftermiddagen var ved at gå på hæld, fik vi tændt op i grillen og varmet vores pizzasten op. I dag skulle nemlig være første gang, hvor vi forsøgte at bage pizza på grillen. Det blev en kæmpe succes!
Bundene blev væsentlig bedre end i ovnen, og det var skønt at sidde i aftenssolens skær med grillen ved siden af havebordet og lave lækre pizzaer.
Det er helt sikkert ikke sidste gang vi gør det på denne måde.

Nå ja, og så har vi desuden også sovet længe og spist påskeæg.
Nu vil jeg gå ind på sengen og hygge med mine to yndlings og en film; de er allerede tyvstartet uden mig.

Hvor er forårssol, barsel og selskab af D bare det bedste jeg kunne ønske! Glæder mig allerede til endnu en god dag i morgen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

# Uge 2-4