Hverdag med en baby på armen

Forår, baby og lange gåture

Graviditet og babyer er helt naturligt ikke noget man sådan kan planlægge. Men derfor vil jeg nu alligevel tillade mig at være ganske tilfreds med tidspunktet hvorpå mini er kommet til verden.
Det er nok med fødselsdage som med babyer; uanset hvornår det er (hvordan de ser ud) så synes forældrene ikke at det kunne være mere perfekt (se sødere ud).
Sådan har vi det også. At få et forårsbarn har været og er helt perfekt.
Solen skinner længere tid for hver dag, der kommer flere og flere grønne skud på træer og buske, dagene bliver lunere og alle de små spirer der titter frem allesteds, planter den skønneste duft af at sommeren er på vej. Fuglene kvidrer det meste af døgnet, der er blomster på kirsebærtræerne og folk på gaden går med store smil, så snart solen viser sig og lader sine stråler ramme os.
Det er fantastisk at gå ture med barnevognen og opleve og nyde ovenstående. Jeg nyder det i fulde drag og glædes dagligt ved, at det er lige netop på denne tid af året, at vores familie er vokset med et medlem.

Vi prøver så vidt muligt at gå tur med barnevognen minimum en gang om dagen; og som det kan ses på billedet D har taget, danser jeg gerne rundt, når der skal gås tur. Bare fordi.

God mandag!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hverdag med en baby på armen