Hvordan det går med at være alene på barsel

Dagen før dagen hvor jeg blev mor

Den 19. marts blev vi forældre til vores skønne mini ved et planlagt kejsersnit. Det betød at vi på forhånd kendte datoen for, hvornår hun skulle komme til verden.
Den sidste aften jeg skulle lægge mig til at sove, uden at være nogens mor, skrev jeg nedenstående. Tænk at det allerede er 18 dage siden nu.

Det er sen aften. Jeg kan overhovedet ikke sove. I morgen skal jeg møde dig for første gang og jeg er så spændt. Hvordan mon du ser ud; har du hår på hovedet, er du en lille nips og har du blå øjne?

Det er svært at forstå at jeg skal være din mor om så kort tid. Nu er de ni måneder, jeg hele tiden har vidst skulle gå, forsvundet som dug for solen. Jeg ved vitterligt ikke hvor tiden forsvandt hen. På én og samme tid føles det som en uendelighed siden, at far og jeg fandt ud af, at der voksede et mirakel i min mave. Samtidig kan jeg ikke forstå, at der både har været et efterår, en jul og en vinter siden vi i sommers mærkede sommerfuglene over at vente en lille pige, i maven.

Far og jeg har pakket tasken og din autostol. Og med har vi også denne fine kanin, som bliver din første bamse. Der er så mange ting vi glæder os til at vise dig og skulle… vi glæder os så meget til at være dine forældre, at det gør helt ondt i min mave. Hvor er det bare den største ære (og drøm) at jeg skal til at være mor nu. Og så for dig. Du som har ligget og sparket og hikket og fjollet rundt inde i min mave.

Skønne lille pige, vi glæder os til at vise dig verden.

Glæder du dig mon også til at møde os?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvordan det går med at være alene på barsel