En beslutning om at ville det modsatte af hvad der forventes

Kære dagbog

Kære dagbog.
Jeg er blevet mor.
Wow.
Mor.
Det er fra nu af en titel jeg ikke kan ryste af mig. En jeg skal bære fra nu og til jeg ikke er mere.
Men det er ikke bare en titel. Det er en kæmpe kærlighed, et enormt ansvar og den største lykke. At få lov til at forme, opdrage og give erfaringer videre til et lille menneske som JEG har skabt… og så endda med det andet menneske jeg elsker allermest. Hold kæft hvor lyder det sukkersødt. Men sådan føles det altså også.
Forleden spurgte D om det så var hvad jeg havde drømt om. Moderskabet. Han ved hvor længe det har været mit største ønske at få en lille. Og nu er hun her.
Jeg svarede, at det var alt det jeg havde håbet og endda mere til. Det er endnu bedre, større og vildere end jeg nogensinde havde turde forestille mig. Og som dagene går kan jeg mærke hvordan det hele – følelserne – bliver stærkere og stærkere. Tænk at hun er min, det er slet ikke til at begribe.
Vi er stadig ved at lande i det hele. Men jeg glæder mig over alt hvad denne nye rolle indebærer.

Aldrig havde jeg troet at lykke og glæde kunne fylde så meget i min krop, som det gør nu. Jeg er lykkelig helt ud i fingerspidserne. Jeg kan stirre på vores nye mini-menneske i evigheder, og kigger jeg på D, kan jeg ikke andet end at smile. Han vil fra nu af evigt og altid minde mig om, hvor fantastisk det er, at vi har skabt et barn sammen.

Dengang jeg blev konfirmeret havde jeg valgt et “konfirmationsord” som lød “Så bliver da tro, håb og kærlighed. Men størst af dem er kærligheden.” Ordene har netop fået en helt ny betydning. Med vores datter kom en helt ny dimension af kærlighed, en ny og vildere slags end jeg tidligere har oplevet.
Jeg kan ikke forstå det.
Hun er her nu. Hun er min. Og hun er kommet for at blive.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En beslutning om at ville det modsatte af hvad der forventes