Babypigen vender måske forkert, hvad nu?

En babypakke og en tyk mave

I dag har jeg været på en lille udflugt, for at hente denne fine babypakke. For et par uger siden var det et helt nyt begreb for mig. Babypakke.
Et af vores vennepar fortalte, hvordan de havde været rundt og hente babypakker i diverse butikker, da hun var gået på barsel. Konceptet går ud på, at du kan få gratis ting i en lang række butikker, hvis bare du er i gang med at gro en baby. De fleste steder kan man først hente pakken, når man har under tre måneder til termin – men det er jo langt fra et issue for mig… for jeg har kun 41 dage tilbage. SHIIIIIT. Lad os lige dvæle ved det et øjeblik.

Nå, men jeg lod mig derfor inspirere og har efter at have hørt om disse babypakker, undersøgt det nærmere for at udvælge hvilke afsendere jeg fandt det interessant at modtage en sådan fra.
Indtil videre har jeg derfor fået babypakker hos Name it (den fine på billedet), i Babysam og Føtex. Mange af stederne minder indholdet meget om hinanden; et par bleer, babysæbe, salve, vådservietter osv. Jeg har derfor ikke valgt at køre byen rundt for at hente alle tænkelige pakker, men valgt dem jeg synes der gav mening. Ideen er jo god – man får lidt af alt det man umiddelbart har brug for til den første tid med baby. Så også en anbefaling fra mig, til at undersøge nærmere hvis du også går med en mini i maven.

Som overskriften antyder vil jeg også nævne min tykke mave. Hold op, den er vild og stor nu. Jeg kan slet ikke forstå, at min krop bare er med på det her baby-growing. For det føles da godt som om, at jeg udfordrer den til det ypperste. Og sådan har mini det vidst også – pladsen er trang for hende og hun vender og drejer sig i ét væk, som om hun (ligesom jeg) skulle have svært ved at finde sig til rette.
Det kan både blive nogle meget hurtige eller MEGET lange 41 dage.

Jeg krydser for førstnævnte!

2 kommentarer

  • Rikke

    hyggelig blog. hvad med historien om hvor det startede? første date, hvornår, hvor, hvordan? 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Hej Rikke,
      Tak for din kommentar og hyggeligt at du læser med!
      God idé til et (par) kommende indlæg. Det er hermed noteret og vil blive til skriv inden længe 🙂
      /Louise

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Babypigen vender måske forkert, hvad nu?