Første besøg hos jordemoder og tanker herom

Tanker om at vide babys køn

Herhjemme har “vi” valgt at få babys køn at vide. “Vi” i gåseøjne, da jeg egentlig ikke nåede at tage stilling sådan rigtigt, før D havde sagt (fordi jeg spurgte) at han synes vi skulle vide det. Og så var det jo så nemt for mig, for jeg havde det nok egentlig på den måde, at ville han vide det, var det også fint for mig. Og hvis ikke, så havde jeg været med på den.
Jep, så det er altså planen nu. At vi til gennemscanningen forhåbentlig også kan finde ud af, hvad der venter os til marts. Når det så er sagt, så skal jeg heller ikke være bleg for at at påpege, at når jeg nu ved, at vi skal have besked.. så kan ventetiden føles lang. Vi skal til scanning igen den dag jeg er præcis halvvejs i graviditeten (det trives min til tider ODC-indrettede hjerne ualmindelig godt med), den 8. november. Det giver mig måske en idé om, hvem det er der bor inde i maven, når jeg også får lov til at vide om det er en pige eller en dreng. For det virkelig ærligtalt stadig helt surrealistisk, at der bor nogen derinde. Og det på trods af, at omkredsen af min mave stiger, og at jeg sikkert inden jul ikke længere vil kunne se mine egne tæer – noget jeg har svært ved at forestille mig, hvordan føles.
D glæder sig over visheden, da han ikke er den allerbedste til overraskelser. Her kan man selvfølgelig tale om en undtagelse, hvis vi havde fravalgt at kende babys køn, da det må være en af de ting i livet, man kan glædes mest ved at blive overrasket over. Jeg ved det ikke, men det kan jeg da kun forestille mig?

Men nu, alt imens jeg bliver mere og og mere tyk, glæder vi os til at det bliver november måned.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første besøg hos jordemoder og tanker herom