Om at se babyer og gravide overalt

Første besøg hos jordemoder og tanker herom

At være gravid er som bekendt en helt ny ting for mig, og derfor var også denne dag en spændende én af slagsen… for hvad mon nu der ventede os?

Hermed er første besøg hos den jordemoder vi nu er tilknyttet, veloverstået. Mine forventninger var ret uklare, hvorfor jeg ikke kan sige meget herom.
Vi sidder i det lille åbne venteområde på en af de brede hospitalsgange, da en lille tæt kvinde kommer ud og siger “Louise?”. Min kæreste og jeg rejser os og følger venligt med, til vi når ind på stuen. Her får vi anvist plads på modsatte side af bordet end hende og computeren – og så er vi ellers klar til det helt store interview. Hun er en gammel krage i faget (sådan formulerede hun det selv overfor os) og virker som typen der elsker sit job, men også sætter pris på rolige eftermiddage med MEGET sort kaffe og en cigaret i hånden. Derudover har hun en sjov accent, men taler tydeligt dansk. Hun joker en del på egen bekostning og fortæller ikke meget om, hvad vi skal, men går straks i gang:
“Har du taget stilling til amning?”, “spiser du sundt og varieret?”, “dyrker du motion?”…. og så alt det med hvad jeg laver til daglig, om det er første barn, om vi har fået hjælp til at blive gravide, hvorhenne jeg påtænker at føde og så videre. Hold da op. Det var jo sundhedsplejersken i folkeskolen om igen. Ja, lige bortset fra at hun ikke bad mig gå på line på en streg på gulvet, eller hinke fra den ene side af lokalet til den anden. Men ellers tæt på.
Jeg tror også at D synes det var lidt overvældende. Ikke på en skidt måde, men mere som i “hold da op en masse hun skulle vide”. Denne påpegelse skal heller ikke læses som noget negativt, men som skrevet indledningsvis, vidste jeg jo på ingen måde, hvad jeg gik ind til. Derfor virkede det en anelse overvældende med et sådan ‘parents to be – forhør’.
Vi klarede den og jordemoder var glad. Til sidst mærkede jordemoderen på min mave, for at fornemme størrelsen på livmoderen (jep, det kan man åbenbart?) og vi fik lov til at høre hjertelyd på hendes lille apparat, der lød som en gammel brægende nokiatelefon, der var skuret helt op i volumen.
Ikke det smukkeste jeg har hørt – men hjertelyd var der. Og hey, det ér altså en ting der ikke stopper med at imponere mig.
Jeg tror vidst nok, at vi blev godkendt. 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at se babyer og gravide overalt