Jeg skal være nogens mor

Jeg skal være nogens mor

Hold da op. Ikke nok med at det er vildt at sige det højt, så er det også vildt at skrive det.
Jeg skal være mor. Og ikke bare til hvem som helst. Næ, der er sørme flyttet en lille skabning ind i min mave. Det er så tosset en følelse. Eller, følelse og følelse. Jeg mærker endnu ikke til andet end lidt små-gener som utilpashed, hvis jeg bliver for sulten, eller at min mave vokser på mystisk vis, sammenlignet med, hvad jeg før har prøvet. Så jeg “føler” jo ikke rigtigt noget endnu.

Det er mest ved en scanning, som den nakkefoldsscanning, der indtil videre er den eneste vi har været til, at man virkelig kan få bekræftet hvor syret det er, at der er liv i maven. En eller anden slår kolbøtter og drikker fostervand inde i MIN MAVE. Som om det var det mest naturlige, fortalte jordemoderen netop under nakkefoldsscanningen at “hov, nu drikker den lige lidt fostervand og sparker med benene” hvortil jeg vidst udbrød, overrasket som jeg var, “EJ, hvad?! Gør den det??” Ja, det er nok naturligt. Bare ikke, når man ikke har prøvet det før.
Jeg var selvfølgelig nødt til at spørge hende, hvornår jeg selv ville begynde at få glæde af, og mærke dette liv med spark, kolbøtter og andet fis og ballade i min mave. “Omkring uge 20, måske først i uge 24”, var hendes svar. Så det er vel næste “milepæl”, ja altså næstefter at kunne læse at 50% af min graviditet er gået, på den app jeg har indstillet på min telefon. 🙂
Det er ikke sådan, at jeg ikke kan lide at være gravid (endnu), men jeg tænker bare at det hele bliver så meget sjovere, når man også kan se og mærke noget “rigtigt”. Og ja, så er det jo ved gennemscanningen i uge 21 at vi har valgt at få babys køn at vide. Dét bliver sjovt.

Jeg er stadig lige overrasket og imponeret over at det bare sådan kan lade sig gøre, at der vokser en baby inde i maven. Helt af sig selv, ved den og “naturen” bare hvad der skal ske, og jeg gør ikke meget anderledes, end inden jeg vidste der var liv i maven, udover at spise lidt vitamintilskud og være mindre hård ved mig selv. Det er ret sejt.
Og hey – hvor vildt det end lyder på skrift og i tale, så er det gode at der er SÅ mange der har gjort det her før mig, og klaret det godt.
Shit, jeg glæder mig til at blive mor.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg skal være nogens mor